Gå til indhold
POLITIK

Grøn energi skyld i overgreb

Bæredygtige energikilder som solceller og vindmøller er afhængige af mineraler, som udvindes fra miner verden over. I takt med at efterspørgslen på disse mineraler stiger, vokser omfanget af overgreb mod minearbejdere og lokalsamfund også.
Omfanget af overgreb på minearbejdere og lokalsamfund stiger i takt med, at efterspørgslen på mineraler vokser. Foto: Creative Commons.  

En undersøgelse fra vagthunden Business & Human Rights Resource Centre har afsløret, at 87 procent af de 23 største virksomheder, der udvinder mineraler til grøn energi, har anklager imod sig om vold, korruption og "landgrabbing". 

Vagthunden opfordrer derfor grønne virksomheder til at gøre en lang større indsats for at sikre sig, at der ikke sker overgreb i deres forsyningskæder. Ellers kan problemet vokse sig enormt.

Det forventes nemlig, at efterspørgslen på mineralerne vil vokse med 900 procent de næste 30 år.

Af Rasmus Bøgeskov Larsen.