Mauritius gør sig klar til katastrofer
Derfor har den mauritiske regering i efteråret fået assistance til at forberede sig på, hvordan landet kan stå stærkere, når katastrofer rammer.
Hjælpen kommer fra The Capacity for Disaster Reduction Initiative (CADRI), et partnerskab af 20 organisationer, heriblandt flere FN-organisationer.
Over to uger mødtes CADRI med 55 ministerier, kommuner og personer fra den private sektor og civilsamfundet i Mauritius. Researchen viste blandt andet, at et af de mest presserende problemer er mangel på kloakering. Kun 29 procent af befolkningen har en kloakforbindelse, hvilket øger risikoen for epidemier, særligt under oversvømmelser og stormfloder.
“Det er en af mange drivere for katastroferisici i Mauritius. Det er op til regeringen at beslutte, hvilke områder den ønsker at prioritere,” siger Sophie Baranes, CADRI Partnership Coordinator hos FN’s Udviklingsprogram (UNDP) i Genève, til 360°.
CADRI vil fortsat fremover støtte den mauritiske regering med faglig ekspertise.
Af Mads Mariegaard.