Gå til indhold
PARTNERSKABER

Ny låneaftale kan komme udviklingslande til gavn

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har underskrevet en låneaftale med Nordic Investment Bank (NIB) på 50 millioner euro.

Med den nye aftale kan Investeringsfonden styrke sine muligheder for at øge udlån til bæredygtige projekter i udviklingslande, der involverer nordiske interesser.

Det kan for eksempel være overførsel af knowhow eller levering af varer og tjenester.

Låneaftalen har en løbetid på ti år.

”Vi er tilfredse med den nye aftale med Nordic Investment Bank, fordi den udvider vores finansieringsgrundlag og dermed giver os mulighed for at øge vores udlån, hvilket er til fordel for både udviklingslandene og vores nordiske partnere”, siger administrerende direktør i IFU Torben Huss i en pressemeddelelse. 

IFU bidrager i forvejen med aktiekapital og lån til bæredygtige selskaber i udviklingslande i Afrika, Asien, Latinamerika og dele af Østeuropa.

Af Lasse Skytt.