TECH
Sikker handel i Sydsudan
Den tekniske løsning SCOPE i Sydsudan sikrer, at donationer fra nødhjælpsorganisationer ikke havner i de forkerte hænder.
For at gøre daglige gøremål nemmere og sikrere lancerede FN’s Fødevareprogram (WFP) sidste år den teknologiske løsning SCOPE i Sydsudan.
Det er et digitalt, biometrisk identitetskort, som sikrer, at donationer fra nødhjælpsorganisationer og overførsler til familiemedlemmer ikke havner i de forkerte hænder.
"I takt med at efterspørgslen på humanitær nødhjælp stiger og fortsætter med at opbruge tilgængelige ressourcer, er det altafgørende, at det er de rigtige mennesker, som får hjælp,” siger Matthew Hollingworth, WFP’s landechef i Sydsudan.
I dag er der godt to millioner brugere af SCOPE i landet. Målet er at nå yderligere to millioner brugere ved udgangen af 2020.
Af Lasse Skytt.