Gå til indhold

Bidrag til Magasinet 360°

Er du ude i verden og brænder for at fortælle om verdens udvikling, så pitch redaktionen dine ideer til artikler, foto/videoreportage eller Insta-Takeover og andre digitale historier.

Artikelforslag

Vi modtager artikelforslag pr. mail. Dit historie-pitch skal være vel-researchet med data samt beskrive historiens opbygning og forslag til kilder.

Skriv gerne et par stikord med land og emne i emnelinjen på din henvendelse.  

Bemærk at vi dagligt modtager mange artikelforslag, og vi desværre ikke kan besvare og bringe dem alle.Vi kontakter dig inden for 14 dage, hvis vi vil følge op på dit forslag. Hvis du ikke hører fra os, så er du selvfølgelig altid velkommen til at følge op eller kontakte os igen vedrørende andre ideer.

Artikler, som allerede er bragt i andre medier, bliver ikke taget i betragtning til 360°.

Fotos og video

Vi stiller høje krav til kvaliteten af de fotos, vi bruger og arbejder helst med fotografer.Fotografier sendes i jpg. eller tif.-format i høj opløsning i en samlet fil med Wetransfer. Fotos skal navngives med emne, land og fotograf samt indeholde metadata.

Husk at skrive forslag til billedtekster med navne på personerne på billedet.

Få vores guidelines til video og Insta-takeover ved at skrive til 360º digitale redaktør, Janne Louise Andersen: [email protected] 

Før rejsen

Før du tager af sted på reportagerejse, bør du orientere dig om rejsevejledningen for dit rejsemål, hvilket løbende bliver opdateret af Udenrigsministeriet.360° kan ikke påtage sig ansvar for freelancere på rejse, heller ikke selvom der foreligger en aftale om at levere materiale til 360°.

Vær opmærksom på, at journalister i en del lande skal have en særlig tilladelse til at kunne arbejde – og altså ikke kan nøjes med et almindeligt turistvisum.Er du i tvivl, om du kan levere fotos af tilstrækkelig høj kvalitet til din artikel, bør du overveje at alliere dig med en fotograf.

Husk at du kan søge Danidas rejsestipendie til at dække omkostningerne for din rejse.  

Betaling

Honoraret for artikel, fotos og video dækker både for brug i det trykte magasin, webmagasin og på magasinets sociale medie platforme. 360º akkrediterer altid bidragsyderen på print og online.

Udenrigsministeriets almindelige forretningsbetingelser for regninger er 30 dages betalingsfrist.

Har du bopæl i Danmark skal du - uanset om du kører med moms eller ej - sende din regning som elektronisk faktura via virk.dk med EAN-nr. 57 9800 000 5600. I

modtagerfeltet skal du skrive [email protected]æs mere om e-fakturering her.  Bor du i udlandet, sender du en honoraropkrævning, dvs. en alm. underskrevet regning uden moms, som skal indeholde følgende oplysninger: 

  • Dato og beløb
  • Hvilket nummer af 360° artiklen er leveret til
  • Navn, adresse og cpr-nummerNavn på bank, samt reg.nr. og kontonummer/IBAN/SWIFT.
  • Oplysninger om honoraret skal udbetales som A- eller B-indkomst.

Honoraropkrævningen kan blot fremsendes til redaktionen pr. mail, men vedhæftet som selvstændigt dokument.