Antallet af æresdrab falder vildt i Jordan

Af Deniz Serinci

Amman, Jordan

De grå trapper op til Ammans populære Zajal-restaurant har ud over blomsterpotter også navne på væggen. Det er typisk navne på en mand og en kvinde med et hjertesymbol.

Her midt i byen mødes flere af byens kærestepar ofte hemmeligt og skriver så deres navne på væggen – eller pseudonymer, så andre ikke kan regne ud, hvem de er. Blandt dem, der kom her, var den 27-årige tekniker Muhammed, hvis møde med sin historiestuderende-kæreste Nada på trapperne sluttede brat sidste år.

“Vi nåede lige at sætte os ind i bilen, før min kærestes onkel så os,” husker Muhammed.

Onklen kom med vrede tilråb og gik med hurtige skridt mod bilen. De to kærester kørte væk i en fart. Onklen løb efter, men kunne ikke indhente bilen. I en uge gemte de to kærester sig hos en ven.

Nadas familie ringede til Muhammeds familie, som boede i samme bydel i Amman. De følte deres ære krænket. Sidstnævnte prøvede at overtale pigens familie til at acceptere, at de to unge kunne gifte sig. Det ville Nadas familie ikke gå med til. For hun var allerede lovet væk til en fætter.

“Desuden krævede de en høj medgift af mig, som jeg ikke havde råd til at betale,” siger Muhammed og viser en samtale på sin Messenger, hvor ekskæresten nævner medgiften.

Medgiften hedder mahr og skal tildeles familien til bruden.

Selvom hårdere straffe for æresdrab nedsætter antal drab, så bliver kvinder stadig straffet på andre måder, forklarer Lubna Dawaki, advokat og medstifter af diverse kvindeorganisationer.

Færre æresdræb efter lovændringer

Tidligere var Jordan kendt for at være et af de lande i verden, hvor der forekom flest æresdrab. Indtil for nylig blev cirka 20 kvinder dræbt hvert år i ærens navn, oplyser to kvindeorganisationer, Arab Women Organization (AWO) og Jordanian Women's Union (JWU), hvoraf sidstnævnte er støttet af det danske KVINFO gennem det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram.

Typisk var ofrene kvinder, der blev beskyldt for at have mistet deres mødom, mens gerningsmændene kunne være brødre, fædre eller andre mandlige familiemedlemmer. Sommetider deltog flere mandlige familiemedlemmer i drabet på én gang.

“Nu går det i den rigtige retning,” lyder det begejstret fra Mukaram Odeh, administrerende direktør for Jordanian Women's Union. “Fra 2011 til 2016 blev op til 20 kvinder årligt dræbt i ærens navn, men i de første seks måneder af 2018 var der kun én sag,” uddyber hun.

Årsagen til faldet tilskriver Mukaram Odeh ændringer i loven og det jordanske parlaments ophævelse af artikel 340 og 308 i straffeloven.

De to paragraffer instruerede henholdsvis, at den, der “opdagede sin kone eller en kvindelig slægtning med en anden i en æreskrænkende situation” og derfor dræbte eller sårede hende, kunne “få reduceret sin straf”, og at gerningsmanden bag en voldtægt kunne slippe for straf, hvis han giftede sig med sit offer.

“Før kunne gerningsmændene bag æresdrab i visse sager slippe med to til seks måneders fængsel. Nu får de syv et halvt års fængsel eller mere,” forklarer en af landets førende eksperter i æresdrab, den internationalt prisbelønnede journalist Rana Husseini.

Nu går det i den rigtige retning. Fra 2011 til 2016 blev op til 20 årligt dræbt i ærens navn, men i de første seks måneder af 2018 var der kun én sag

Mukaram Odeh, adm. direktør for Jordanian Women's Union.

Kvinder kom i fængsel

Før i tiden blev kvinder på flugt fra potentielt æresdrab desuden ofte fængslet af myndighederne, fortæller Rana Husseini, der i 2009 udgav bogen Murder in the Name of Honor og i dag skriver for den engelsksprogede avis Jordan Times.

“Hvis nogen truede dig, så kom du i fængsel. Politiet løslod ikke kvinderne, af frygt for at familierne så ville dræbe dem,” siger Rana Husseini, der har talt med over 15 kvindelige ofre for æresrelateret vold. “Nogle kvinder blev i disse fængsler i op til 18 år.”

Med støtte fra KVINFO har Jordanian Women's Union nu åbnet landets første kvindekrisecenter, så kvinderne ikke længere skal i fængsel. Derudover støtter unionen kvinder med en hotline og træner dem i at blive økonomisk uafhængige, så de kan “være mere stærke og klare sig uden mænd,” forklarer Mukaram Odeh.

Men Mukaram Odeh erkender omvendt, at selvom “det går i den rigtige retning ifølge loven, er der stadig problemer.”

Asma Khader og hendes organisation, Sisterhood Is Global Institute (SIGI), kæmper for kvinders ret til DNA-test.

Uacceptabelt at miste mødom

Både Rana Husseini, advokaten Lubna Dawany og programdirektør hos Arab Women Organization, Layla Naffa, kender til flere sager, hvor kvinder får rekonstrueret deres mødom hos lægen.

“De frygter æresdrab, hvis de ikke kan fremvise en intakt mødom på bryllupsnatten,” siger Layla Naffa.

“Det er stadig ikke accepteret, at kvinden mister sin mødom før ægteskab,” siger Rana Husseini. “Meget få mænd vil være ligeglade. Meget få. Selvom de hævder at være progressive, så vil de, når det kommer til mødom, fokusere mere på, om kvinden er jomfru eller ej.”

Selvom hårdere straffe for æresdrab nedsætter antal drab, så bliver kvinder stadig straffet på andre måder. Det forklarer Lubna Dawani, advokat og medstifter af diverse kvindeorganisationer.

“Familierne udstøder ofte de døtre, der ikke er jomfru mere. Ingen vil tale med dem. De bliver isoleret, mister alle venner og kan sidde bag skærmen og se alle andre på Facebook hygge sig med deres familie,” siger advokaten. “Det dræber dem psykisk 100 gange.”

To piger ser ud over Ammans skyline. Foto: Artur Widak, NurPhoto via ZUMA Press/Ritzau Scanpix

Mænd frygter andres sladder

27-årige Muhammeds forhold til sin kæreste sluttede, efter at de blev opdaget i bilen af kvindens onkel tæt på trapperne. En mandag morgen på en cafe i Amman fortolker han årsagerne til æresdrab og æresrelaterede konflikter:

“Vi er et klansamfund. Et ægteskab vedkommer derfor ikke kun to personer, men to klaner,” lyder det fra den unge mand. “Klanen har derfor vetoret. Hvis kvinden ikke overholder samfundets normer, rammer det ikke kun hende. Men hele hendes klan. Klanen kan acceptere mænds fejl, men ikke kvindens. Så de straffer hende.”

Milad el-Zoubi, freelancejournalist fra Jordanian Media Institute, udlægger fænomenet således: Kvinden “tilhører familien,” siger han. “Hvis kvinden ikke er jomfru på bryllupsnatten, risikerer familien, at gommen vil levere pigen tilbage. Så vil familiens ære være krænket. Folk vil tale dårligt om dem, stemple dem som amoralske, ikke invitere dem til sammenkomster og isolere dem.” Derudover vil flere fravælge pigens søstre og brødre, forklarer Milad el-Zoubi.

“Folk vil tænke, at hendes søskende sikkert er som deres søster, altså løs på tråden.”

“For at 'vaske skammen væk', føler familien sig nødsaget til at dræbe hende,” fortsætter Milad el-Zoubi.

Lubna Dawani, advokaten, har haft flere sager, hvor hun har talt med fædrene til dræbte døtre.

“Når jeg taler med faren, understreger han, at han ikke ønskede at dræbe. Men andre lagde pres på ham.”

Hun refererer fra en samtale, hvor baglandet spørger en far. “Er du ikke en mand? Er du ikke bekymret for din ære! Hun vanærede dig! Vil du lade hende leve! Hvad er der galt med dig?

Vask skammen af!” Presset kan blive så stort på faren, at han træffer det uhyggelige valg at dræbe sin datter, forklarer Lubna Dawani.

Der er sket store fremskridt i Jordan. Men kulturen, at kvinden "tilhører manden", findes stadigvæk, siger Milad el-Zoubi, freelancejournalist, Jordanian Media Institute

Offer for kulturen

Ifølge Asma Khader, kvindesagsforkæmper med 40 års erfaring, tidligere kulturminister og talskvinde for den jordanske regering, er gerningsmanden “også offer for kulturen og samfundet”.

“I mange sager græder gerningsmanden, som er faren eller broren,” uddyber hun, “fordi han mistede sin søster eller datter. Men han siger, at ’jeg måtte handle, ellers ville jeg ikke kunne leve i samfundet og se folk i øjnene'.”

I andre sager tvangsgifter fædrene døtrene med deres fætre. Muhammeds kæreste var eksempelvis lovet væk til en fætter. Den slags handler om blandt andet tillid og økonomi, forklarer Layla Naffa.

“Familieoverhovedet tænker, at ’hvis min datter gifter sig med sin fætter, så ved vi, hvem der kommer ind i familien',” forklarer hun. “Desuden forbliver familieoverhovedets jord og formue i familien – og går ikke til en fremmed.”

En anden grund til æreskonflikterne i Jordan er ifølge flere eksperter den jordanske lovgivning. Trods reformer har landets lovgivning stadig elementer, der placerer manden i en overordnet position i forhold til kvinden.

Ifølge den jordanske personlige status lov nummer 36 har en mandlig slægtning ret til at være værge for en kvinde, “hvis hun er ugift og under 30 år”. Det vil sige, kvinden skal have lov af manden til eksempelvis at få udstedt et pas, få fast ejendom, indtil hun bliver 30 år eller bliver gift. Dermed sender samfundet et signal til manden om, at han står over kvinden, ergo bestemmer han også over hendes ære.

Æresdrab globalt set

Der forekommer ca. 5.000 æresdrab på verdensplan, ifølge organisationen HBVA (Honour Based Violence Awareness Network).

Ifølge HBVA forekommer 1.000 af de anslåede 5.000 æresdrab i Indien. Det samme antal forekommer i nabolandet Pakistan, anslår HBVA, og der forekommer 12 æresdrab i Storbritannien.

I Tyrkiet blev 409 kvinder i 2017 dræbt, ifølge avisen Hurriyet. Dog usikkert, hvor mange af dem der var æresrelaterede.

I Iran: Ifølge politiet var der i alt 340 æresrelaterede angreb mod kvinder mellem marts 2011 og marts 2012.

Ifølge politi bliver der begået 2.500 mord i Iran om året, i alt 15-18% af mordene er ifølge politiet æresrelaterede. Desuden er ca. en ud af tre mord begået af et medlem af ofrets familie eller en slægtning.

Kilde: det Britiske indenrigsministeriums rapport.

I Syrien og Yemen er det usikkert, hvor mange æresdrab der finder sted, på grund af den verserende borgerkrigs kaos. Men før borgerkrigen, i 2006, var der ifølge avisen Al-Thawra omkring 40 æresdrab om året.

De Syriske Kvinders Observatorium anslog det nu til næsten 200 æresdrab årligt.

Selvom æresdrab ofte sættes i forbindelse med islam, så er der kun “lidt skriftlig hjemmel for æresdrab i nogen større religion,” skriver HBVA. Koranen nævner ikke tvangsægteskaber eller æresdrab.

Vil styrke kvinder økonomisk

Løsningen på æresdrab og andre æresrelaterede konflikter er ifølge Asma Khader, at abort skal gøres lovlig, hvis kvinden bliver ufrivilligt gravid. Som det er nu, er abort ikke lovlig. Børn uden for ægteskab bliver taget med til institutioner, får andre efternavne og opdrages som forældreløse.

Kvinden har ifølge jordansk lovgivning ikke krav på en DNA-test, der kan fastslå, hvem der er far til barnet. Myndighederne foretager kun DNA-test i kriminalitetssager, hvis der for eksempel er tale om voldtægt.

Asma Khader og hendes organisation, Sisterhood Is Global Institute (SIGI), kæmper derfor for retten til DNA-test. De var i parlamentet i december, men deres forslag blev stemt ned.

Vejen frem er også at styrke kvinderne økonomisk, fastslår hun og henviser til sager, hvor kvinden i ærens navn bliver slået af manden, men ikke melder ham til politiet, fordi manden forsørger familien.

“Men hvis hun har arbejde og ressourcer, kan hun sige fra og melde ham. Så derfor skal vi gøre kvinderne økonomisk uafhængige, så de ikke er afhængige af mænd,” understreger hun.

En søndag aften kører Muhammed forbi den populære trappe ved Zajal-restauranten, hvor han engang mødtes med sin kæreste. Han er ikke meget for at stoppe bilen, stige ud og nærme sig trapperne.

“Hvis nogen ser mig, bliver de måske sure,” lyder det fra Muhammed. Han vil nu fokusere på en karriere og emigrere til udlandet.

Både “Muhammed” og “Nada” er pseudonymer. De vil af sikkerhedshensyn ikke stå frem med deres rigtige navne. Deres identitet er magasinet bekendt.

Bag om artiklen

Loading...

Andre artikler om #politik