"Ingen har råd til, at Nigeria falder fra hinanden"
Af Andreas Baumann
Abuja, nigeria
Det enorme fletværk af mangesporede veje i Nigerias hovedstad er som en kæmpe knude, der forsøger at binde landet sammen. ”Abuja - The City of Unity” står der øverst på nummerpladerne af de mange biler, der drøner rundt på vejnettet i den evigt voksende by.
Hovedstaden er præget af linealførte linjer, brede veje og lidt rigeligt med tomme byggegrunde mellem de bombastisk opførte betonbygninger.
Byen er samlingspunkt for Nigerias hundredvis af stammer, religioner og kulturer. Den nygotiske mastodont af en nationalkirke midt i byen ligger tæt op ad den enorme guldkuplede nationalmoske som et signal om, at der er plads til alle her i byen.
Abuja blev da også grundlagt som et multikulturelt center for sammenhold, da man i kølvandet på borgerkrigen om Biafra-regionen i slutningen af 1960’erne besluttede at flytte hovedstaden fra Lagos i sydvest til mere neutral grund i landets midte. Det tog lidt tid at føre planen ud i livet. Først i 1980’erne blev der for alvor bygget på den nye regeringsby, og i 1991 blev Abuja så indviet som Nigerias nye hovedstad.
Siden er politiske institutioner, udenlandske ambassader og millioner af mennesker flyttet med. Byggeboomet fortsætter i dag. For der flytter hele tiden nye folk til byen, der i dag har over tre millioner indbyggere.
På flugt fra militser
Mange kommer dog ikke med deres gode vilje. Titusindvis er flygtet til byen for at få fred fra de mange konflikter, der stadig præger Nigeria.
Ud over Biafra-konflikten, der stadig blusser op en gang imellem, er der store sikkerhedsproblemer med islamisk terrorisme fra Boko Haram og Islamisk Stat i nord, pirateri og kidnapninger i syd, og i midten af landet er der voksende konflikter mellem muslimske hyrder og kristne landmænd.
Mindst 150 militser raserer i Nigeria, ifølge ngo'en The Armed Conflict Location & Event Data Project - ACLED.
”Militæret benægter, at kampen mod militserne er slået fejl. Men takket være de sociale medier er det blevet lettere at høre sandheden, og derfor ved vi, at f.eks. Boko Haram stadig dræber og kidnapper folk og nedbrænder deres landsbyer,” siger Faruk Umar, direktør for den lokale tv-station Farin Wata TV i Nordnigeria.
Rundt om den relativt rolige hovedstad ligger da også en håndfuld flygtningelejre for nogle af landets i alt to millioner internt fordrevne, som en påmindelse om, at Afrikas største land fortsat præges af interne konflikter.
”Nigeria er så stort, har så mange fattige og kæmper med så mange sikkerhedsproblemer, at det er en topprioritet for hele verden, at der kommer styr på udviklingen i landet. Opfyldelsen af verdensmålene kan ikke ske uden stort fokus på Nigeria,” siger Danmarks ambassadør i Abuja, Jesper Kamp.
”Der er ingen, der har råd til, at Nigeria falder fra hinanden. Effekten på alle andre konflikter i området, hvis det går galt i Nigeria, er potentielt set enorm."
Flygtningelejr
En af lejrene for de mange internt fordrevne hedder Kuchingoro IDP Camp og ligger kun 20 minutters kørsel fra Abuja på vej mod lufthavnen. Her bor omkring 5.000 mennesker primært fra den nordøstligste stat Borno, der i snart ti år har været hærget af terrorister fra Boko Haram og nu også Islamisk Stat.
Der er varmt i lejren. Selvom den tiltagende dis før regntidens begyndelse skærmer lidt, så er solens stråler stærke her tæt på ækvator og giver ofte en gennemsnitstemperatur på 35 grader om dagen.
Larmen fra et par højtalere får støvet i luften til at vibrere. De voksne beboere står dog helt stille i skyggen. Kun lejrens børn farer omkring midt på pladsen for at komme først hen til den mand, der i dag deler is ud.
Han hedder Muazu Tumala og bor i flygtningelejren på femte år. I 2014 flygtede han fra sit hjem, fordi Boko Haram angreb hans landsby og dræbte hans kone og to børn.
Siden har han adopteret nogle af de forældreløse børn i lejren og hjælper med praktiske gøremål.
“Jeg har ikke noget arbejde. Jeg har ikke andet at lave, så jeg kan lige så godt hjælpe lidt til, mens vi venter på fred,” siger han.
Men freden har lange udsigter. Selvom Boko Haram ikke længere direkte kontrollerer hele byer og kommuner i nordøst, som de gjorde i 2015, eller dræber lige så mange civile som dengang, hvor gruppen blev udråbt til verdens mest dødbringende terrororganisation, så er angrebene fra terroristerne det seneste års tid igen taget til i styrke og hyppighed.
Det er bare ikke så meget angreb fra den oprindelige Boko Haram-gruppe, der i 2014 blev verdensberygtet for at kidnappe 276 skolepiger fra Chibok. Gruppen er blevet svækket efter en årelang kamp mod regeringssoldater fra Nigeria, Niger, Cameroun og Tchad.
Men udbrydergruppen Islamic State West African Province, der har bånd til Islamisk Stat i Syrien, står derimod med godt 3.500 mand stærkere end nogensinde og har reelt kontrol med store områder i Sahel-regionen og i grænseområderne mellem landene.
Regering lyver om terrorister
Combating Terrorism Center, en analyseenhed under det amerikanske militærakademi, har estimeret, at gruppen således tæller størstedelen af de p.t. i alt 6.000 afrikanske terrorister med tilknytning til Islamisk Stat.
Alligevel benægter den nigerianske regering, at terroristerne overhovedet har fodfæste i landet længere.
”Der er ikke nogen terroristgrupper, der har indtaget så meget som en kvadratcentimer land i Nigeria. De opererer i Sahel-regionen. Ikke i Nigeria,” siger Gerba Shehu, talsmand for præsident Muhammadu Buhari.
Påstanden om, at Boko Haram er besejret, har efterhånden lydt flere gange op til præsidentvalget i februar, til trods for at medier og ngo’er har berettet om en stribe angreb, der har dræbt både soldater og civile og sendt titusinder på flugt.
”Vi må give Buhari, at han har forsøgt at inddæmme Boko Haram. Men det er jo svært at tro på, at terroristerne er besejret, når der har været flere angreb de seneste par måneder,” siger Jideofor Adebe, professor i statskundskab på Nasarawa State University.
Alligevel endte præsident Buhari med at vinde præsidentvalget ganske massivt over modkandidaten, Atiku Abubakar. Selv i den værst terroriserede stat, Borno, sikrede den aldrende præsident sig i omegnen af 90 procent af stemmerne. Men valget foregik heller ikke ligefrem efter bogen.
EU’s valgobservatører har noteret, at der blev dræbt mindst 46 personer i optøjer op til valget og yderligere 35 på selve valgdagen.
Landet med flest fattige
Danmark giver ikke længere udviklingsbistand til Nigeria, fordi landet har så store olieindtægter selv. Men de økonomiske ressourcer er ekstremt ulige fordelt. Næsten 90 millioner ud af de 200 millioner mennesker i Nigeria lever i ekstrem fattigdom, og landet har dermed overhalet Indien som det land i verden med flest fattige.
Det fortsætter den forkerte vej. Den amerikanske tænketank Brookings Institution har opgjort, at der i gennemsnit er seks personer i minuttet, der lander i ekstrem fattigdom i Nigeria.
Den 45-årige kvinde og enlig mor til tre Sarah Peter er en af de snart 90 millioner nigerianere, der lever for under to dollar om dagen. Hendes eneste indkomst er salg af hjemmelavede smykker. Men i Kuchingoro-flygtningelejren, hvor hun bor, er der ikke mange købere til den slags.
”Min datter er syg i sine nyrer, så jeg forsøger at tjene penge til at betale hendes læge. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre,” fortæller hun.
Hun har tre børn at tage sig af, så hun har opgivet tanken om at emigrere. Tusindvis tager årligt legalt og illegalt fra Nigeria for at komme til Europa. Men det kan blive til mange flere.
”Min værste frygt er, at sammenhængskraften i Nigeria simpelthen bliver så dårlig, at den migrationskrise, Europa oplevede i 2015, kommer til at ligne de gode gamle dage,” siger Jesper Kamp.
Hans kollega Ketil Karlsen, der er EU’s ambassadør i Nigeria, har ligeledes stort fokus på risikoen for migration fra landet.
”Migration fylder rigtig meget i Europa, og allerede i dag er Nigeria leverandør af op mod halvdelen af de irregulære migranter fra Afrika syd for Sahara. Men potentialet er meget større. For over halvdelen af de migranter kommer fra et enkelt lille område, Edo State, som har en befolkning lidt mindre end den danske,” siger han.
Migration fylder rigtig meget i Europa, og allerede i dag er Nigeria leverandør af op til halvdelen af de irregulære migranter fra Afrika syd for Sahara. Men potentialet er meget større. For over halvdelen af de migranter kommer fra et enkelt lille område
På kanten af kaos
Når Nigeria efter FN’s prognoser fordobler sit indbyggertal fra 200 millioner til 400 millioner mennesker frem mod år 2050, kan man selv prøve at forestille sig, hvad det er for scenarier, de europæiske diplomater i landet frygter.
Men begge advarer også imod at fokusere entydigt på de negative sider i Nigeria. Der er også store muligheder for at lave forretninger med det hurtigt voksende land, der allerede i dag er Afrikas største økonomi.
”Nigeria er et land med et enormt potentiale. Men det skal håndteres rigtigt, for ellers kan det falde fra hinanden. Internationalt kan vi f.eks. støtte det relativt unge demokrati, assistere med at håndtere sikkerhedssituationen og investere i økonomien,” siger Jesper Kamp.
En håndfuld danske virksomheder er allerede godt i gang med at få bedre fodfæste i landet. Mærsk har i omegnen af 30 containerskibe i nigeriansk farvand hver dag. Arla har nogle af sine højeste vækstrater på salg af mælkepulver til Nigeria. Og B&O er også i gang med at positionere sig og har store reklameplakater placeret ud mod motorvejen fra lufthavnen til hovedstaden.
Vejen fortsætter ind i centrum af Abuja, vikler sig sammen med andre veje og former en stor knude. Og stadig ser den ud til at holde sammen på landet.
”Nigeria sidder måske på kanten af en klippe økonomisk og politisk set,” siger professor Jideofor Adebe. ”Men vi har siddet der længe og er blevet helt vant til højden.”