Jorden er rund

“Hvad får dig ud af sengen om morgenen?” Jeg blev stillet dette spørgsmål, da jeg var en del af et panel om impact-investering for et par uger siden. Det er et hyppigt spørgsmål: Hvad giver mig lysten til at arbejde med impact-investering?

Kort fortalt er impact-investeringer investeringer foretaget i profitorienterede virksomheder, der løser samfunds- og/eller miljømæssige udfordringer. Impact-orienterede virksomheder og investeringer giver i min verden intuitiv god mening.

Så når jeg bliver spurgt, hvorfor jeg mener det, bliver jeg altid en smule forbløffet. Det er det samme som at blive spurgt: Hvorfor er jorden rund?

Herfra kan diskussionen gå to veje: Enten taler jeg med nogen, som ved, at jorden er rund, eller også skal jeg argumentere for, hvorfor den ikke er flad. Og det interessante er, at de fleste mennesker stadig handler ud fra, at den er flad, og at udbytte og samfunds- og/eller miljømæssig effekt er modsætninger.

Jeg har tænkt meget over, hvorfor det forholder sig sådan, og det bunder tydeligvis i to fundamentalt forskellige perspektiver på virksomheders rolle og formål i forhold til samfundet og miljøet. Det ene perspektiv ser spændinger og udbytte, det andet ser positiv indbyrdes afhængighed og synergi.

Jeg bruger Milton Friedman som reference til at forklare, hvad jeg mener med denne fundamentale forskel på perspektiverne (tillad mig at eksponere min indre akademiker i et afsnit):

Indtil midten af 1990’erne var den generelle opfattelse blandt økonomer, at virksomheders eneste ansvar var at skabe overskud for at øge værdien for investorerne. Denne traditionelle model for virksomheders overskudsmaksimering benævnes ofte Friedmandoktrinen.

Ud fra denne tilgang bliver samfundsmæssige problemstillinger omtalt som såkaldte eksternaliteter. Disse eksternaliteter opstår i den virksomhed, der genererer samfunds- og miljømæssige omkostninger (såsom forurening), som den ikke behøver at stå til ansvar for. Det skyldes, at virksomheden overfører eksternaliteter og ansvar til forskellige interessenter i samfundet.

Denne brede tilgang adskilte effektivt samfunds- og miljømæssige betragtninger fra den økonomiske tankegang frem til midten af 1990’erne, hvilket gav institutioner som regeringer og ngo'er ansvaret for at løse samfundsmæssige problemer. 

Trade-off-tankegang er passé 

Denne snævre opfattelse af kapitalisme muliggør ikke et perspektiv, der tilgodeser den tydelige synergi og indbyrdes afhængighed mellem virksomheders formål og deres omgivelser.

Selvom den økonomiske tankegang har udviklet sig de sidste årtier, er det tydeligt, at de nuværende perspektiver stadig er farvede af denne “trade-off”-tankegang.

Det kan ses i den måde, hvorpå investorer automatisk ligestiller håndteringen af samfunds- og miljømæssige udfordringer med filantropi. Eller virksomheder, der adskiller deres CSR-aktiviteter fra kernestrategier i virksomheden. Også i iværksætterkredse hersker stadig en tankegang, som reflekterer at ”først tjener vi penge, så donerer vi til velgørenhed”.

Forskellen på verdensanskuelser er således også præget af ens generation. Det naturlige, åbenbare syn på, hvordan positiv effekt og overskud kan sameksistere, ses især i de yngre generationer i dag.

Det giver god mening: Først og fremmest opstår virksomheder altid på baggrund af et behov eller forsøg på at løse et problem. De problemer, du ser, afhænger af, hvad der har præget din opvækst samt din adgang til viden og globale nyheder. Det er derfor ingen overraskelse, at størstedelen af mine medinvestorer og -iværksættere fra 00’erne ser de største forretningsmuligheder i de enorme samfunds- og miljømæssige problemer, vores generation står over for.

Det forklarer også den markante stigning i impact-orienterede opstartsvirksomheder og investorer, samt hvorfor tiltrækning og fastholdelse af talenter er mere og mere afhængig af en virksomheds formål og impact på samfund og miljø.

I mine øjne er det en hurtigtvoksende risiko - og ikke mindst en tabt mulighed for virksomheden - hvis man ikke medvirker til et positivt impact. Hvis de seneste skoledemonstrationer rundtom i verden er en indikator, vil generationen efter mig således have en endnu mere kompromisløs forventning til virksomheder og investorer (en hilsen til Greta Thunberg).

Hvis du stadig er en af dem, der sammenligner samfunds- og miljømæssig impact med omkostninger, filantropi eller blot god branding, er mit håb, at du også snart vil indse, at jorden faktisk er rund.

Oversat af Sarah Helene Larsen