Den danske drageløber
Af Lasse Skytt. Foto: KiteBorne Energy PR-foto
Som dreng elskede Stig Anton Nielsen at flyve med drager. Helt fra barnsben af var han fascineret af måden, hvorpå man kunne styre den energi, der kom fra dragerne oppe i luften. I takt med at han blev ældre, voksede hans interesse og erfaring inden for alt, der kunne flyve og sejle, og han blev pioner på dragesporten i Danmark, inden der var noget, der hed kitesurfing.
“Det er de færreste mennesker, der tænker over, hvordan eksempelvis økosystemer interagerer med hinanden. Jeg har altid forsøgt at forstå sammenhængene mellem forskellige elementer i naturen, og hvordan de påvirker hinanden,” siger Stig Anton Nielsen, som tidligt begyndte at bygge sine egne eldrevne køretøjer og elektriske bådsystemer.
Han er en vaskeægte opfinder. Derfor så han forskningsverdenen som den rette vej at gå.
“Som forsker arbejder man jo med at udforske og dele viden,” som Stig Anton Nielsen formulerer det.
Tilbage til drengedrømmen
Oprindeligt blev han uddannet arkitekt og arbejdede meget i den tekniske del af faget. Han specialiserede sig siden i sensorsystemer, aktuation og robotik og blev ph.d. på den internationalt anerkendte Chalmers tekniske högskola i Göteborg samt gæsteforsker på EHT i Zürich.
For nogle år siden vendte Stig Anton Nielsen så hjem til Danmark og IT-Universitetet. Her blev han en del af en EU-støttet forskergruppe, der eksperimenterede med at lave en cyborg-plante – altså en hybrid mellem en robot og en plante. Projektet hed Flora Robotica.
“Det var alt sammen meget spændende og lærerigt. Men det var ikke det, der reddede verden, og i længden følte jeg ikke, at det var i forskningsverdenen, jeg kunne gøre mest nytte,” fortæller Stig Anton Nielsen.
Han havde altid lovet sig selv at forfølge sin drengedrøm om at lave energi med drager. Men gang på gang var han blevet optaget af projekter, som andre ville have hans hjælp til.
“Det er vigtigt, at man vælger sin egen vej frem for at lade sig styre af andre,” pointerer Stig Anton Nielsen.
KITEBORNE ENERGY
Potentiale i udviklingslande
Sidste år kastede han sig derfor fuldt ud i at gøre sit drageprojekt til virkelighed.
Virksomheden blev døbt Kite-Borne Energy, og teknologien bag er et direkte forsøg på at opfylde FN’s verdensmål nummer 7 om bæredygtig og “affordable” energi.
Også verdensmål nummer 4 og 12 – henholdsvis kvalitetsuddannelse og ansvarlig produktion – er forbundet med Stig Anton Nielsens banebrydende opfindelse.
Den 37-årige idémand har sat alt ind på projektet og bosat sig i Sydhavnen for at være tæt på den ofte vindblæste Valby-parken, hvor alle tests bliver foretaget. Sammen med et lille hold af danske og svenske iværksættere, der alle har årelang erfaring med teknologi og bæredygtig udvikling, er ambitionen for KiteBorne Energy at levere vedvarende energi til steder, hvor solceller og vindmøller ikke er en mulighed på grund af begrænset infrastruktur.
“Da det er en off-grid-løsning, ligger der et kæmpe potentiale særligt i udviklingslande, for eksempel i Afrika, hvor teknologien både kan bidrage til børns skolegang og give folk på landet nye muligheder, fordi de pludselig har adgang til elektricitet,” forklarer Stig Anton Nielsen og fortsætter:
“Elektrisk energi er forudsætningen for, at man kan få adgang til internettet, som er en grundlæggende videnskanal. På den måde kan vi hjælpe børn i udviklingslande – ikke bare fordi energien kan give lyst til, at de kan læse deres lektier, men også så de kan opnå ny viden ved at være koblet på internettet,” siger han og tilføjer, at systemet er på teststadiet, men at lokalproduktionen af drager igangsættes, så snart designet ligger fast.
Kan bæres i en rygsæk
KiteBorne Energys teknologi virker ved, at to trisser på land holder en rundgående line, som en drage trækker ved at flyve på tværs af vindretningen. Derved overføres kinetisk energi fra dragen gennem linen til en generator i en af trisserne, hvor det så omsættes til elektrisk energi.
Denne slags systemer kaldes airborne wind energy systems, hvor airborne betyder, at systemet ikke behøver et tårn som bærende struktur ligesom en vindmølle, men at det kommer op i luften ved at bære sin egen vægt. På den måde kan materialeforbruget reduceres, og det samlede regnskab for energitilbagebetaling forbedres.
Man kan undre sig over, hvorfor der ikke allerede er større opmærksom på denne teknologi
Stig Anton Nielsen forklarer: “For eksempel skal en vindmølle med 3kW transporteres på en lastvogn. Et Kite-Borne-system med 3kW kan bæres i en rygsæk. Disse prismæssige fordele gør også, at systemet kan følge med et hastigt stigende marked for elektrisk energi.”
Der findes flere andre projekter rundt i verden med lignende teknologi, og Stig Anton Nielsen fremhæver bl.a. norske Kitemill og danske KiteX som lovende aktører på området.
“Man kan undre sig over, hvorfor der ikke allerede er større opmærksomhed på denne teknologi,” tilføjer han.
Elektrisk energi er den nye valuta
Netop den manglende opmærksomhed er en væsentlig udfordring, fordi KiteBorne Energy er afhængig af finansiering, hvis det skal bredes ud på markedet. Virksomheden har tidligere modtaget støttekroner, men i øjeblikket kæmper holdet med at få tid til både at udvikle teknologien og samtidig skrive nye fondsansøgninger.
“Nogle fonde kigger primært på det økonomiske afkast ved en opfindelse, ikke om den fundamentalt kan forandre samfundet. For at være ærlig undrer det mig lidt, at det er så besværligt at få støtte til en idé, som tydeligvis lægger sig op ad FN’s verdensmål,” konstaterer Stig Anton Nielsen.
Han er dog ikke i tvivl om, at vinden snart vil blæse KiteBorne Energys vej.
“Hvis du kan lave elektrisk energi, så har du fat i den nye valuta,” siger opfinderen. “Vedvarende energikilder er den ypperste motor i verden nu og i fremtiden.”