Fra hungersnød til blæsende triumf

Da majshøsten slog fejl i den vestafrikanske stat Malawi i 2001, var den efterfølgende hungersnød ikke svær at forudse. Katastrofen ramte hårdt i et af verdens fattigste lande, hvor mere end halvdelen af det gennemsnitlige daglige kalorieindtag dækkes af majs.

Hungersnøden var en realitet i 2002 og endte med at koste op mod 3.000 mennesker livet. Men hvad er hungersnød? Hvordan påvirker det et samfund, en landsby, en familie?

Det er et af de spørgsmål, som den nigeriansk-britiske skuespiller og nu debuterende instruktør Chiwete Ejiofor ikke viger tilbage for at beskrive i filmen Drengen der tæmmede vinden, der siden 1. marts har kunnet ses på Netflix.

Chiwete Ejiofor spiller selv familiefar Trywell Kamkwamba, der stolt sender sin kvikke 13-årige søn William (spillet af Maxwell Simba) i skole i begyndelsen af filmen.

Drengen har allerede vist talent for at reparere radioer og har et blik for at samle reservedele og andre nyttige genstande fra skraldebunkerne. Men glæden over at trække i skoleuniformen bliver kort, for familien har ikke råd til skolegebyret. William må sendes hjem igen.

Hans redning bliver en lærer med et godt øje til Williams søster, som derfor stadig lader ham følge timerne i teknik og videnskab og giver ham adgang til skolens lille bibliotek. Det er her, den unge, nuværende ingeniør første gang læser om, hvordan vindkraft kan forvandles til energi. Imens breder fødevarekrisen sig i Malawi, og der er ikke meget hjælp at hente fra politisk hold.

Som Williams far, Trywell, tørt bemærker til en af sine venner, så minder demokrati lidt om importerede kassavarødder. “Det rådner hurtigt”, siger han.

Williams lille landsby, Wimbe, er på sammenbruddets rand, og det giver ham idéen til at bruge reservedele, en gammel dynamo og dele fra hans fars dyrebare cykel til at bygge en vindmølle, der kan sætte strøm på en gammel vandpumpe. Planen er at gøre landsbyen i stand til at plante grøntsager uden for regntiden og dermed overleve hungersnøden.

Projektet bliver ikke mødt med udelt begejstring, men efterhånden bliver desperationen så stor, at de traditionelle landbrugsmetoder må vige for teenagerens moderne idéer.

Tempoet i fortællingen er til tider adstadigt som en afrikansk kvinde, der går mange kilometer med brænde på ryggen. Men stor er glæden, da filmen når i mål.

Filmen er baseret på William Kamkwambas sande beretning om de vindmøller, han flikkede sammen med hjælp fra landsbyen. Historien blev en inspiration, ikke bare i Malawi, men i resten af Afrika. Det unge ingeniørtalent er i dag 31 år og har givet sin første TED-talk, læst på lederakademi i Sydafrika og taget en uddannelse som ingeniør i USA.

Det er Chiwete Ejiofor, der har skrevet manuskriptet til filmen, der finder en fin balance mellem Malawis barske realiteter og feelgood-faktoren, hvor håbet om en bedre og mere moderne fremtid triumferer. Som det gjorde for William.