Russisk aktivist vandt over staten
Af Mikkel Randeris og Amalie Thieden
chernyayevsky-skoven, perm
Elena Pershkova spadserer med kraftfulde skridt, der får hendes vinterstøvler til at synke flere centimeter ned i sneen. Elena Pershkova går, som om skoven er hendes. Og det er den nærmest også.Den 60-årige biolog bor ved foden af Uralbjergene i byen Perm, en af Ruslands industrielle millionbyer. Uden for byens centrum ligger Chernyayevsky-skoven, hvor Elena Pershkova hver dag tager sine drøje skridt. I skoven er der forskellige fyrretræer, grantræer, ahorntræer, planter og dyr. Nogle af træerne bliver over 30 meter høje, mens andre knap vokser.
“Her er meget menneskeskabt forurening, så uden skoven ville vi alle lide,” siger hun.
Det er i høj grad Elena Pershkovas fortjeneste, at skoven står, som den gør i dag. For det er lykkedes hende at opnå noget, som de færreste troede kunne lade sig gøre.
Hun udfordrede det russiske system og vandt.
Klimaforandringer giver bedre betingelser og forbedrer det økonomiske potentiale i den arktiske region
Lokalpolitikere ville fælde skoven
For seks år siden ville lokale politikere ophæve Chernyayevsky-skovens status som beskyttet og fælde tusindvis af træer. Politikerne ville åbne en zoologisk have. Men Elena Pershkova, som er miljøforkæmper og leder af naturfonden Obvinskaya Roza, ville ikke acceptere politikernes planer.
I løbet af de følgende to år samlede Elena Pershkova byens beboere, arrangerede demonstrationer, tog til offentlige høringer og fik byens journalister til at fatte interesse.
Sagen om skoven i Perm blev bragt hele vejen til Moskva, hvor den endte på bordet hos det russiske natur- og miljøministerium. Ministeriet gik imod de lokale myndigheder – og afviste ønsket om at ophæve skovens beskyttede status. Ikke et eneste træ blev fældet.
“Vores redning af skoven viste, hvad der er muligt for det civile samfund i Rusland, hvis vi står sammen. Det er muligt at gå imod myndigheder og regeringen. Da vi startede, fortalte alle os, at myndighederne allerede havde truffet beslutningen, og at der ikke var noget, vi kunne gøre for at ændre det,” siger Elena Pershkova.
Men sammen med byens grønne koalition modbeviste Elena Pershkova skeptikerne. Og måske er flere historier af samme type på vej.
Hvorfor de russiske skove er vigtige
Tomrum efter Krim
Ifølge en rapport fra 2017 fra Center for Økonomisk og Politisk Reform i Moskva er det russiske civilsamfund blevet mere og mere protestparat. De fleste fokuserer på socioøkonomiske emner som klima og miljø.
Ifølge Barbara von Ow-Freytag, rådgiver hos Prague Civil Society Centre og ekspert i det russiske civilsamfund, er protesterne og aktivismen en del af en større trend i Rusland:
“Ny forskning viser en voksende desillusion over for staten. Folk er holdt op med at tro på, at staten vil gøre noget for at løse deres problemer. Det er direkte forbundet med en ny trend, hvor russere er mere parate til at tage ansvar for problemer, der rammer dem – folk forstår, at de selv må handle for at beskytte det, der er vigtigt for dem,” siger Barbara von Ow-Freytag.
Hun henviser bl.a. andet til protester i 2018 og starten af 2019 mod planer om at køre Moskvas affald til Ruslands regioner.
Barbara von Ow-Freytag ser en unik mulighed for det civile samfund i Rusland fem år efter Krim. For den popularitet, som annekteringen gav Putin i det russiske samfund, er fordampet igen:
“Der er opstået et tomrum af tillid og kommunikation mellem staten og samfundet. Det giver det civile samfund i Rusland en ny chance for at ændre ting frem for bare at synke ned i apati,” siger hun.
danske miljø- og klimaprojekter
Klimaforandringer god business for Rusland
Det er dog langtfra risikofrit at tage kampen op mod magten i Rusland. I Nordkaukasus er miljøaktivister de senere år blevet udsat for voldelige angreb. Men ikke alene kan aktivister – med rette – frygte for politiske repressalier, når de f.eks. forsøger at forhindre fældning af skove: De russiske miljøaktivister tager kampen op mod noget større.
Rusland er nemlig et af de lande, der økonomisk står til store fordele i takt med klimaforandringerne. Den globale opvarmning vil – og er allerede i gang med at – åbne op for brugen af havne på Ruslands nordkyst, der lige nu ligger underdrejet store dele af året. Men isen smelter, og som et symbol på de enorme kommercielle interesser forsøger Mærsk nu at sejle nord om Rusland med isbrydere.
Præsident Vladimir Putin erkendte det da også i 2017:
“Det, jeg siger nu, er måske upopulært. Klimaforandringer giver bedre betingelser og forbedrer det økonomiske potentiale i den arktiske region,” sagde han til CNBC.
Højere temperatur – bedre høst
I mange mindre russiske byer er der gevinster at hente ved små temperaturændringer, fordi det vil kunne gøre høsten mere frugtbar. Og i de fjerne regioner, hvor der ikke er mange jobs at hente, kan det koste mange deres arbejdsplads, hvis der bliver sat en stopper for træfældning.
Et af de steder er Altai-regionen, hvor Alexey Gribkov de seneste mange år har kæmpet for at bevare områdets store skove.
For ti år siden overvejede lokale myndigheder i Altai i Sibirien at afskaffe flere beskyttede naturområder, mens de i dag taler om at øge antallet af selvsamme områder, fortæller Alexey Gribkov.
Skovene i Altai-området i Sibirien er unikke skovbælter med en længde på 400 kilometer og en bredde på bare syv-otte kilometer. Alexey Gribkov har kæmpet for at få skabt en nationalpark i Altai-området for at beskytte skovene. Han er blevet hørt.
Alexey Gribkov blev i 2015 inviteret ind som medlem af organisationen ONF, der er tæt forbundet til Vladimir Putins parti, Det Forenede Rusland. Gribkov skulle fungere som “vagthund”.
Og under en tale til den russiske føderale forsamling 20. februar i år gav præsident Putin ordre til at oprette en nationalpark i Altai-området.
“Vores initiativer får støtte på det højeste niveau i landet,” siger Alexey Gribkov.
Miljøspørgsmål har en særlig evne til at bringe folk sammen, for vi indånder alle den samme luft.
NGO’er er “fremmede agenter”
Men mens Gribkov er blevet hørt, er adskillige russiske aktivistiske organisationer kommet under pres.
Ifølge en rapport fra Human Rights Watch fra 2017 er 14 NGO’er lukket, efter at de blev føjet til Ruslands liste over “fremmede agenter”, hvilket medførte trusler, bøder og smædekampagner mod grupperne. Er man kommet på listen, er det bl.a. et krav, at enhver mundtlig udtalelse skal startes med en erklæring om, at udtalelsen kommer fra en “fremmed agent”. Og det er da heller ikke alle, der er lige positive over for de aktivistiske gruppers mulighed for at få succes.
Ifølge den norske miljøorganisation Bellona, der har to kontorer i Rusland, er der lang vej endnu:
“Vestlige fonde er forbudte i Rusland, og russiske fonde vil ikke sponsorere dem, som er imod staten. Hvis virksomheder støtter NGO’er, kan de få problemer med de lokale myndigheder. Der er voksende interesse for miljøet i Rusland som i hele verden, men miljøaktivismen, som er imod staten, er ikke en succeshistorie endnu,” siger rådgiver Vladislav Nikiforov.
Også organisationen Gebler Ecological Society, som Alexey Gribkov tidligere var bestyrelsesformand for, lukkede i 2015 efter at være kommet på listen. Alligevel er han positiv.
“Jeg er sikker på, at miljøaktivister kan opnå vigtige resultater, hvis de handler konsekvent og professionelt og modstår presset fra autoriteter og virksomheder. Til sidst vil de blive hørt af både samfundet og regeringen.”
Skovrydning stor synder
Det er ikke kun et nationalt anliggende, når det lykkes for aktivister at redde Ruslands træer. Skovrydning er nemlig en af de største syndere, når det gælder menneskeskabte klimaforandringer. Derfor er bevarelsen af de boreale skove, som dækker store områder i Rusland, et afgørende spørgsmål, når det gælder globale klimaforandringer, forklarer Alexey Kokorin, der er ekspert i klimaforandringer hos WWF.
“Når skovene bliver fældet, udleder de store mængder CO2,” siger Kokorin.
Noget tyder på, at Rusland er ved at skifte kurs på klimaområdet, mener han.
“Der er lang vej endnu til de bedste nationer, men forståelsen vokser,” siger Kokorin og henviser bl.a. til, at klimaforskerne i Rusland i løbet af det seneste år er gået mere aktivt ind i den politiske debat.
Side om side med Putin-støtter
Nogle steder opstår en overraskende alliance mellem Putin-støtter og miljøforkæmpere. Eksempelvis i det sydlige Rusland, hvor kosakker i 2015 stod side om side med miljøaktivister i kampen mod planer om nikkel-minedrift. Der er tale om sager, der betragtes som apolitiske – til stor gavn for miljøforkæmperne.
“Miljøspørgsmål har en særlig evne til at bringe folk sammen, for vi indånder alle den samme luft,” som Barbara von Ow-Freytag siger.
Tidligere var Putin fritaget for kritik. Lokale borgere forstod nemlig ifølge Barbara von Ow-Freytag ikke, at der er en sammenhæng mellem, hvad lokale myndigheder gør, og hvad magten i Moskva vil. Men det er ved at ændre sig.
Nye målinger viser, at tilliden til præsidentembedet er faldet til sit laveste niveau under Putin. Tilliden til hans person er ifølge de nyeste målinger fra instituttet VCIOM faldet til 32,8 procent.
“Folk er ved at opdage, at det er et problem med hele det russiske system, når lokale myndigheder eksempelvis vil fælde en skov,” siger Barbara von Ow-Freytag.
Fremmede agenter
“Skoven holder mig ung”
Også i Perm arbejdede Elena Pershova side om side med lokale Putin-støtter.“Det var et af de sjældne tilfælde i Rusland, hvor forskellige grupper og mennesker slog sig sammen,” siger hun:
“Putin er langt væk, skoven er tæt på. Folk beskytter det, der er tæt på.”
På stierne i Chernyayevsky-skoven går en gruppe ældre beboere stavgang.
“De var også med til at beskytte skoven,” siger Elena Pershkova: “Og de er Putins vælgerkorps.”
Der løber en strøm gennem skoven, der i vinterhalvåret dækker nogle af træernes rødder med et tykt lag is.
Elena Pershkova har boet ved siden af skoven i 25 år og tilbringer flere timer hver dag i den. Hun smiler. Der danner sig fine streger i hendes ansigt. Men Elena Pershkova ligner ikke en russisk kvinde på 60 år. Hun siger:
“Det er skoven, der holder mig ung.”