Dansk fintech kan løfte Afrika ind i den globale økonomi
Finansielle løsninger udviklet i Danmark kan koble mennesker uden adgang til banker, pension og forsikringer til verdens økonomiske rygrad. En ny digital bølge buldrer frem i Afrika med digitale tjenester, der kan løfte fattige markant. Og løfte dansk fintech.
Af Marianne Kristensen Schacht
Dansk fintech i Kenya
Den danske fintech-startup Hiveonline har netop udvidet forretningen med et nyt marked. Hiveonline er startet op i Kenya, hvor fintech-startuppen vil hjælpe lokale med at håndtere opsparing og betalinger. På tegnebrættet er også et projekt, hvor Hiveonline i samarbejde med ngo'en CARE vil bruge sin blockchainteknologi til at normalisere kornpriserne i landet.
Kenya er et digitalt frontløberland i Afrika. Derfor er det også det oplagte sted for den danske fintech-virksomhed at teste sin teknologi for, hvordan den kan bidrage til at løse en af de helt store barrierer for udvikling og vækst: at millioner af mennesker stadig ikke er en del af det finansielle system, som udgør hele rygraden i den globale økonomi.
Samarbejd med lokale myndigheder
Hiveonlines stifter og administrerende direktør, Sofie Blakstad, er ingen novice på det afrikanske kontinent. Selskabet er allerede i gang i Niger og har et lille udviklingsteam i Rwandas hovedstad, Kigali. Alligevel – eller måske netop derfor – er hun ikke i tvivl om, hvad der skal til, hvis andre danske iværksættere skal gå samme vej: team op med en, der kender markedet.
”Danske og nordiske startups har rigtig mange brugbare techløsninger på de store udfordringer, som Afrika står over for. Men det fungerer kun, hvis den danske viden om teknologi og design kombineres med lokal viden. Selv den mest avancerede techløsning er værdiløs, hvis ikke den tilpasses markedet," uddyber hun.
Selv har hun gode erfaringer med sit samarbejde med CARE. Og hun er ikke i tvivl om, at danskudviklet teknologi har stort potentiale til at gøre en forskel i Afrika, hvis de danske virksomheder går ind i landene i tæt samarbejde med dem, der kender til de lokale markeder.
”Jeg ser desværre mange løsninger komme ind udefra, som nærmest skydes ind i markederne, og hvor selskaberne forsøger sig efter bedste evne. Men hvis løsningerne skal skaleres, så kræver det samarbejde med de afrikanske myndigheder og institutioner, som rigtig gerne vil det her. Vi står som virksomhed meget stærkere, når vi har de lokale myndigheder med,” oplever hun.
Fintech kan øge velstanden
Sofie Blakstad ser ikke kun et stort potentiale for finansielle danske startups i Afrika. Også andre danske styrker som landbrug tilsat tech – også kalde agrotech – kan hjælpe kontinentet med at leapfrogge, mener hun. Men da netop adgang til det finansielle system udgør rygraden for menneskers velstand, så ser hun særligt gode muligheder for fintech-selskaber.
Og det er en win-win-situation, fordi teknologisektoren samtidig kan få midler til at udvikle sig:
”I Israel og USA har våbenindustrien været en katalysator for at udvikle tech-sektoren,” siger Simon Schou, der er Chief Innovation Officer i Fintech Lab.
”I Danmark er der stort fokus på verdensmålene og udviklingslande i bl.a. Afrika nu i fintech-miljøet, fordi der er enormt store aftagere og mange både offentlige og private udviklingsmidler.”
Hiveonline er ikke den eneste danske startup med en digital finansiel løsning, der forsøger sig på det afrikanske kontinent. Den danske startup JamiiPay har netop onboardet 100 nye brugere i Etiopien til deres platform, hvor de forbinder brugere med behov for at låne penge med långivere. Og den danske startup Aryze vil digitalisere de mange milliarder af kroner, der hvert år ryger over grænserne fra folk, der arbejder i et andet land end deres eget, og som sender penge hjem til familierne – også kaldet remitter.
Hvert år ryger omkring 600 mia. kr. over grænserne fra et land til et andet som remitter. Størstedelen af pengene bliver sendt til verdens fattigste lande. Men en overførsel af 200 dollar – omkring 1.300 kr. – koster i gennemsnit 100 kr. Hvis det med at overføre overhovedet lader sig gøre. Alt for ofte er vejen til at sende penge hjem nemlig både besværlig, dyr og usikker.
”Hvis vi digitaliserer pengene, så kan overførslerne ske, uden at det koster en krone,” siger Morten Nielsen, der er medstifter og Chief Financial Officer i Aryze.
Fintech-konference
Blockchain i Afrika
Samme ambitioner har Rune Christensen, som er stifter af MakerDAO, der har udviklet en stabil kryptovaluta baseret på blockchainteknologi. Rune Christensen ser muligheder for at sætte teknologien i spil til pengeoverførsler, mikrofinansiering og til at gøre bankkonti og overførsler transparente.
De danske fintech-startups er ifølge Sofie Blakstad fra Hiveonline gode eksempler på, hvad danskudviklede tech-selskaber kan bruges til i Afrika.
”Især blockchainbaserede løsninger kan bruges til at flytte penge og til at hjælpe mennesker, der ikke har en historik i det finansielle system, til at opnå tillid, så de kan få en bankkonto, et lån eller en forsikring,” siger hun.
Fra rissæk til statsobligationer
Den digitale finansielle tsunami, der lige nu skyller ind over Afrika, rider på ryggen af de muligheder, som mobiltelefonen og adgangen til internettet har åbnet for.
Og bølgen får medvind fra lokale afrikanske myndigheder og institutioner, som kan se, at teknologierne rummer potentiale for udvikling. Derfor kommer bud på innovative løsninger ikke kun udefra, men også fra institutionerne selv.
Den kenyanske regering har i samarbejde med Nairobi Securities Exchange og centralbanken i Kenya udviklet en statsobligation, der kan handles via mobiltelefonen. Tanken er, at eksempelvis kenyanske kvinder kan investere familiens opsparing i M-Akiba-obligationer, som er swahili og betyder opsparing, frem for at gemme opsparingen i familiens rissække.
Disruptiv opsparing
Ifølge den kenyanske centralbanks guvernør, Patrick Njoroge, løser M-Akiba et behov for at skabe en mere sikker mulighed for opsparing for indbyggerne i Kenya, og samtidig kan den bidrage til at udvikle landet. M-Akiba kan købes via mobilen for beløb ned til 30 dollar (ca. 200 kr.).
”Mennesker, der lige akkurat er ude af ekstrem fattigdom, og som tjener 5 dollar om dagen, kan lægge 1 dollar til side om dagen. Efter en måned er der 30 dollar, som man kan købe M-Akibaobligationer for på sin mobil. Det kan transformere hele måden, man sparer op på, og give en helt anden sikkerhed end at gemme pengene i madrassen,” siger Patrick Njoroge og uddyber: ”Med M-Akiba får folk et redskab til at spare op, som giver et garanteret afkast, og som kan sælges efter behov. Det transformerer måden at spare op på, og det bidrager til at demokratisere finansielle servicer. Og så er det blot begyndelsen.”
Mikroforsikring ud af fattigdom
Den digitale finansielle revolution i netop Kenya startede med platformen til at overføre penge, M-Pesa, i 2007. Næste bølge ruller nu med nye digitale tjenester, der giver mulighed for at løfte folk markant: kredit, betalinger, pension og forsikring, f.eks. mikroforsikring.
Hvis en kvinde eksempelvis lever af at sælge frugt fra sin frugtbod, men en dag bliver syg, har hun typisk ikke råd til tage på hospitalet og miste en dagløn. Derfor kommer hendes børn heller ikke på hospitalet, hvis de bliver syge. For hun har ikke råd til at tage en dag fri og miste indtægten. Hvis hun kan forsikre sig mod tab af indtægt i bare tre dage, så kunne det have en enorm positiv indflydelse på indfrielsen af FN’s verdensmål.
”Med mobiltelefonen har vi lagt sporene ud. Nu skal vi have vognene til at rulle, og her kommer fintech ind i billedet,” siger Patrick Njoroge.
Ifølge ham har Kenya en række samarbejder i gang omkring digital finansiering med både lande uden for Kenya og med andre finansielle myndigheder i landet. Og så er Kenya blevet en rugekasse for innovation på det finansielle område, som resten af Afrika kigger mod, fortæller han.
”Mulighederne er virkelig mange. Og her er nok af seriøse problemer og behov at tage fat i. Det vigtige er, at tjenesterne ikke løser et akademisk behov, men et reelt problem,” siger han.
I Israel og USA har våbenindustrien været en katalysator for at udvikle tech-sektoren. I Danmark er der stort fokus på verdensmålene og udviklingslande i bl.a. Afrika nu i fintech-miljøet, fordi der er enormt store aftagere og mange både offentlige og private udviklingsmidler
Det digitale Afrika 2.0.
Marianne Haahr, der er direktør i Sustainable Digital Finance Alliance (SDFA), kalder det finansiel inklusion version 2.0. For det handler ikke kun om at skabe mobile banker til fattige, som ikke har en bank i dag. Det er i stedet digitale værktøjer, der kan bidrage til at demokratisere adgangen til kapitalmarkeder gennem den type folkeobligationer, som Kenya har eksperimenteret med, og som sætter de fattigste i centrum.
”Når borgeren sættes i centrum frem for uden for døren til kapitalmarkedet, sker der noget næsten magisk,” siger hun. ”Pengene begynder simpelthen at opføre sig anderledes. De orienterer sig pludselig nedad og udad mod befolkningen i stedet for opad mod lukkede cirkler af kapitalstærke.”