Iran bag storpolitikkens kynisme
Af Jonatan Moestrup Bendix
Iran har i mange år haft mediernes bevågenhed. Som en politisk sværvægter i Mellemøsten er det et vigtigt land at kende til – i forhold til Mellemøsten og verden.
Sjældent kommer analysen dog ned under overskrifternes overflade; men dette ønsker Rasmus Christian Elling (lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet) at rette op på med sin nye bog, Irans Moderne Historie, udgivet af Gyldendal.
Erling benytter sig af sangtekster og digte, så man som læser får et indblik i det folk, som lever bag storpolitikkens kynisme
Mere præcist sporer forfatteren os ind på bogens ærinde på de indledende sider: Målet er en lettere tilgængelig, mindre akademisk tynget introduktion til Irans historie fra omkring år 1800 til 2019.
Bogen har en god struktur. I de første to kapitler introduceres vi til Irans geografi, etniske grupper, kulturelle skikke og traditioner.
Herefter følger vi en kronologisk fortælling, hvor forfatteren med legende lethed varierer perspektivet fra maleriske beskrivelser af byer, det lokalhistoriske og anekdotiske til det store, nationalpolitiske billede. Desuden er hvert kapitel forsynet med en indledende rubrik, der kort skitserer underemnet – et smart didaktisk træk, for det letter formidlingen af en ellers kompleks historie betydeligt.
Alt dette gør bogen dynamisk og spændende at læse.
Uafhængighed og magt
Irans historie er spækket med berigende fortællinger fra den præislamiske til den tidlige moderne periode under Safavide-dynastiet frem til 1700-tallet. Perioder, som i historieskrivningen ofte er blevet fremstillet som kulturelle og politiske højdepunkter i landets historie.
Ellings bog har dog, med sin afgrænsning fra 1800 og frem, fokus på en svær tid, hvor magtbalancen i verden gradvist vendte til fordel for europæiske magter. Iran kom i defensiven og blev senere præget af antiimperialistiske strømninger i forskellige udformninger – socialistiske, nationalistiske og islamistiske.
Omdrejningspunktet for bogens omkring 300 sider er dermed temaer som iranernes kamp for national uafhængighed og modernitet, altså en politisk, og i mindre grad kulturel, historie.
Meget mere end en historiebog
Der hvor Irans Moderne Historie virkelig imponerer, er med inddragelsen af velvalgte kilder på persisk. I en konventionel historiebog kunne dette være begrænset til (tørre) politiske taler, partiprogrammer og lignende; men Elling benytter sig af sangtekster og digte, så man som læser får en bedre forståelse for det folk, der gemmer sig bag storpolitikkens kynisme.
Især i bogens anden halvdel gør de persiske kilder fortællingen helstøbt.
Islamiseringen af samfundet – der fulgte i kølvandet på revolutionen mod shahen i januar 1979 – påvirkede mange almindelige iranske kvinder.
De organiserede sig i store demonstrationer imod indskrænkelsen af deres rettigheder allerede på Kvindernes Internationale Kampdag samme år. Men heri fik de ikke stor støtte, og for nogle blev det med livet som indsats. De var ikke nødvendigvis imod hejâb (islamisk tildækning); men de mente, at det var deres personlige valg, ikke statens. Det er hjerteskærende læsning og giver indirekte en ny vinkel på det danske tildækningsforbud.
Bogens eneste svaghed er manglen på illustrationer, der kunne have hjulpet læseren med at holde styr på, hvem der er hvem i det omfattende persongalleri, der naturligvis præger et kompliceret lands moderne historie.
Samlet set er bogen en tilgængelig, velskrevet og solid introduktion til Irans moderne historie.
Irans Moderne Historie er skrevet af Rasmus Christian Elling og udkommer ved forlaget Gyldendal.