Kampen mod Islamisk Stat starter i klasseværelset
I Jordan kæmper religionslærere en hård kamp for at holde islamisk stat og ekstreme idéer ude af elevernes hoved. Kongeriget bidrog med flest foreign fighters i forhold til indbyggertal. Men nu kommer danske kræfter dem til undsætning. Jordan oplever et momentum for at fortolke islam mere liberalt.
Af Mikkel Danielsen. Foto: Khalil Mazraawi / AFP / Ritzau Scanpix
Karak, Jordan
Fjenden viste sig første gang i klasseværelset for et par år siden, husker Sawsan Alkaraleh. I fortrolighed fortalte et par af pigerne i klassen til lærerinden, at de havde modtaget beskeder på Facebook Messenger fra mænd, som havde kæmpet for Islamisk Stat.
“Jeg forsøgte, så godt jeg kunne, at forklare dem, at det var en forfærdelig gruppe,” fortæller 41-årigte Sawsan Alkaraleh.
Hun har i 13 år undervist i religion og islam på en pigeskole i Jordans Karak-provins syd for hovedstaden, Amman. De seneste år har hun oplevet en ændring blandt nogle af eleverne. De er blevet mere konfrontatoriske i deres fortolkning af islam. Og det skyldes Islamisk Stat, vurderer Sawsan Alkaraleh.
I takt med at den bestialske terrororganisation voksede sig stor i Jordans nabolande Syrien og Irak, oplevede hun, at Islamisk Stats ekstreme idéer og fortolkning af islam påvirkede eleverne. Ikke mindst gennem sociale medier, hvor Islamisk Stat fra begyndelsen har været effektive.
“Ærlig talt, så led jeg hver eneste gang, vi skulle diskutere Islamisk Stat og deres ekstremisme i undervisningen,” fortæller hun i dag.
“Jeg kunne kun sige, at de var farlige og tog fejl. Men hvordan skulle jeg forklare eleverne helt tydeligt, at Islamisk Stats kalifat byggede på en forkert form for islam? Det var svært for mig.”
Til kamp mod ekstremisme
Sawsan Alkaraleh er én af de omtrent 250 jordanske religionslærere, som har deltaget i et forløb, der træner religionslærere i at undervise i en tolerant version af islam. Kernen er at fremme medborgerskab og accept af andre religioner. Lærerne skal bruge de nye redskaber, når de underviser 12-17-årige elever.
Danmission har samarbejdet med Jordans undervisningsministerium og det jordanske Royal Institute for Inter-Faith Studies (RIIFS) om at udvikle det nystartede undervisningsforløb, som er støttet af DAPP, Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.
“I sidste ende handler projektet om at forebygge voldelig ekstremisme blandt Jordans unge,” forklarer Stine Baltzer Madsen, som er fagkonsulent for MENA-regionen hos Danmission og har været med til at udforme projektet.
JOrdan og Islamisk Stat
“Før var jeg snæver og striks”
Det jordanske kongedømme har i årtier været en fredelig undtagelse i en region præget af sekteriske krige, terror og ekstremisme. Men stabiliteten kan ikke tages for givet. Ekstreme grupper er også til stede i Jordan, tusindvis af jordanere har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien og Irak – og en cocktail af høj ungdomsarbejdsløshed, manglende muligheder og politisk frustration gør landet sårbart over for ekstremisme.
Så hvor starter man, hvis man vil sikre, at Jordans unge ikke træder ind på en forkert sti?
I klasseværelserne, lød Danmissions plan. Og det jordanske undervisningsministerium var med på idéen. Lærerne har en unik mulighed for at forme eleverne. Og det er et vigtigt sted at udføre religionskritik. For at planen kan lykkes, kræver det naturligvis, at religionslærerne er parate til at ændre deres fremgangsmåde i klasselokalet. De skal være klar til at tale med eleverne om at tolerere andre religioner og åbne op for forskellige tolkninger af Koranen og de islamiske tekster.
Og det er ikke let at ændre lærernes metoder. Mange af dem har gået på islamiske universiteter i årevis. Nogle har endda været imam, inden de er begyndt som religionslærer. Det har blandt andet Kayed Khalil, som i ni år arbejdede som imam i en moské i en religiøs, konservativ forstad til Amman, inden han søgte et lærerjob i lokalområdet.
“Da jeg fortalte min kone, at jeg skulle til at undervise eleverne i tolerance og dialog, grinede hun bare,” fortæller Kayed Khalil med et smil.
“Hun syntes faktisk aldrig, at jeg selv var særlig tolerant i mine prædikener i moskéen.”
Koranen kan fortolkes forskelligt
Træningsforløbet har fået Kayed Khalil til at gribe sin undervisning helt anderledes an.
“Før var jeg snæver og striks i min fortolkning af Koranen. I dag forstår jeg, at meget kan fortolkes på flere forskellige måder, og det forsøger jeg at give videre til eleverne,” fortæller han.
For at forstå, hvorfor Kayed Khalil og de øvrige religionslærere har vist sig klar til at ændre deres undervisningsmetoder, må man se på Danmissions jordanske samarbejdspartnere i projektet. Undervisningen er tilrettelagt af den velrespekterede organisation RIIFS, der hører under landets kongehus, og som siden 1990'erne har arbejdet for at øge forståelsen og respekten mellem muslimer og kristne i Jordan.
Og så er der dr. Amer. Nærmest uanset hvem man spørger, bliver imamen dr. Amer al-Hafi nævnt som én af hovedårsagerne til, at lærerne tager så godt imod de nye metoder. Han står for den indledende undervisning. Til daglig underviser han i islamisk teori på Jordans anerkendte Ahl al-Bayt universitet og er en højtstående islamisk lærd.
“Han har en islamisk legitimitet, som giver lærerne tiltro til projektet. Og så har han virkelig en pondus, der formår at overbevise,” siger Stine Baltzer Madsen.
Da jeg fortalte min kone, at jeg skulle til at undervise eleverne i tolerance og dialog, grinede hun bare. Hun syntes faktisk aldrig, at jeg selv var særlig tolerant i mine prædikener i moskéen.
Moderne fortolkning af islam
I Jordan er der i disse år skabt momentum for at fortolke islam på en mere liberal facon.
I 2004 præsenterede Jordans daværende kong Abdullah den såkaldte Amman Message – en deklaration, der tager skarpt afstand fra ekstremisme og fastslår, at islam bygger på medfølelse, tolerance og gensidig respekt. Deklarationen blev underskrevet af hundredvis af islamisk lærde fra den muslimske verden. Og den gennemsyrer stadig mange af de beslutninger, som de jordanske ministerier tager.
"Danmissions projekt passer ind i den moderne jordanske fortælling om islam," siger Stine Baltzer Madsen.
“Projektet formår at få omsat de højtflyvende tanker fra Amman Message til virkelighed,” siger hun.
Det er dog vigtigt at huske på, at Jordan stadig er et konservativt samfund. Og den liberale fortolkning af Guds ord må ikke gå for vidt. Ifølge Stine Baltzer Madsen er det helt essentielt, at forandringen i undervisningen sker stille og roligt og på en måde, der respekterer den jordanske kultur.
“Det duer ikke, at børnene kommer hjem til forældrene, og de slet ikke kan genkende hinandens syn på islam. Det vil kun skabe konflikter,” siger hun.
Som at være i frontlinjen
Da Sawsan Alkaraleh vendte tilbage til skolen i Karak efter at have deltaget i et indledende kursus i Amman, var flere af hendes kolleger skeptiske.
“De spurgte, om jeg nu var blevet fyldt med vestlige idéer,” fortæller hun.
“Men nu hvor jeg har fortalt om de nye idéer og kan koble dem sammen med islam, forstår de bedre, hvad formålet er,” siger Sawsan Alkaraleh.
Hun oplever, at hun i dag er langt mere rustet til at tale med sine elever om svære emner som ekstremisme, terrorisme og forholdet til andre religioner.
“Jeg fortæller dem ikke, hvad de skal mene. Men jeg forklarer dem, hvordan Allah og profeten var tolerante og åbne – også over for andre religioner,” siger hun. Religionslæreren forklarer, at hun nogle gange føler, at hun befinder sig i frontlinjen mod Islamisk Stat og andre ekstremister, når hun træder ind i klasselokalet.
“De går efter at påvirke de unge. Og jeg skal være med til at kæmpe imod det.”