Hvordan skal handicappede børn komme på toilettet i en flygtningelejr? Hvordan diagnosticerer vi lungebetændelse bedre? Og kan man lave nødhjælpstelte, der holder stand i al slags vejr? UNICEFs innovationsteam finder løsningerne – sammen med virksomhederne.
Af Janne Louise Andersen
På innovationschefen Kristoffer Gandrup-Marinos kontor er det første, der springer i øjnene, en papfigur af Celine Dion og en papkasse fyldt med boksehandsker. Celine Dion-figuren fik han af sit team på sin 40-års fødselsdag.
”Jeg elsker Celine Dions musik, og jeg elsker kickboxing. Begge dele giver mig energi – og et skarpt kick kan være effektivt, for at forbedre min innovationsevne,” siger han med et glimt i øjet.
Der er sket meget på de seks år, siden Kristoffer satte sig i den nyoprettede innovationschefstol. Han kom fra Novozymes, hvor han som innovation development manager bl.a. udviklede innovationsstrategien for divisionen BioBusiness.
Nu skulle han tilføje sine evner til UNICEFs innovationsteam, og han og det lille team på fire ansatte var klar til at opfinde store nyskabelser til at forbedre livet for verdens udsatte børn. Men startup-ånden i den lille kreative enhed blev hurtigt punkteret. For Kristoffer indså, at der skulle noget helt andet til end at være driftige innovatører for at skabe de store forandringer for verdens børn.
”Vi forstod, at vi skal bruge den styrkeposition, UNICEF har, til at skabe den innovation, vi gerne vil have, i stedet for at prøve at være noget, vi ikke er,” siger Kristoffer. I sin karriere har han været innovationsområdet rundt både som iværksætter, investor, bestyrelsesmedlem og forretningsudviklingskonsulent.
”Det, jeg lavede i Novozymes, er slet ikke det, jeg laver nu. Jeg har virkelig fået en ydmyghed over for, hvad det kræver at lave innovation i udviklingsverdenen.”
I dag er teamet vokset til 15 og er blevet til ”en velstruktureret maskine”, hvis hovedopgave det er at udnytte UNICEFs unikke situation som den største indløber inden for udviklingsområdet til at drive innovation og skalere løsningerne globalt.
Kristoffer er ikke i tvivl om effekten af sin nyskabelse i UNICEF.
Han forklarer, hvordan innovationen typisk foregår: De opdager et behov hos børn og sundhedshjælpere i felten og laver en detaljeret analyse. Så laver de en target product profile, som de sender ud til markedet og lader virksomheder og andre innovatører om at udvikle. Og når det eksisterer i kommerciel form og er tilstrækkeligt valideret, kan UNICEF købe det for at skalere det. Hvis virksomhederne ikke har kommerciel interesse i at udvikle løsningen, kan UNICEF også udstede en garanti. Men for at finde forskellige løsninger på problemet, og forblive uafhængige af en bestemt løsning, finansierer UNICEF ikke udviklingen af specifikke produkter.
”Vi er eksperter i at forstå behovet, og hvordan man skalerer produktet, men ikke i hvad den bedste tilgang til at løse problemet er. Ideelt set ønsker vi at se en række alternative konkurrerende produkter,” forklarer han.
Man kan gøre en hel ekstrem forskel som stor indkøber – men ikke hvis man tror, man kan være en lille startup
Det er i den proces, at teamet har udviklet et innovativt greb, som Kristoffer er ret stolt af: cocreation within public procurement. Det består i, at UNICEF inden for rammerne af et offentligt udbud samarbejder med leverandørerne om at udvikle produkterne, tester dem i de lande, hvor de skal tages i brug, og efterfølgende ændrer produkterne baseret på de input, de får.
”Før hed det sig, at man ikke kunne lave innovation i public procurement – men det kan man altså,” fastslår han med et tilfreds grin og sætter de halvlange, rødblonde lokker bag ørerne. Et eksempel er de handicapvenlige latriner lavet af virksomhederne ICONO og KK-NAG, som er blevet testet i flygtningelejre i Angola, Cox's Bazar og Mozambique.
I Angola havde en handicappet teenagepige meldt sig til at teste det enkle plastiktoilet på en gummiplade med en stoleryg af let, rustfrit stål. Hun kom storsmilende tilbage – det var første gang, hun nogensinde havde været på toilet alene. Kristoffers ord hænger lidt i rummet. Det er nemt at forestille sig den forbedrede livskvalitet, som pigen nu har fået.
Og i processen for at skabe et slidstærkt, multifunktionelt telt til katastrofesituationer slog Kristoffers team først prototyperne på de bedste bud op i UNICEFS baghave – et røg i Øresund, og flere kollapsede under en snestorm. Iværksætterne udviklede forbedrede prototyper, som de blev inviteret med til at teste i både Afghanistan og Uganda og Philippinerne. Hvor nemt var det at sætte op? Kunne det transporteres på æselryg, med båd eller de bare hænder?
De endelige telte forventes klar i starten af næste år.
Et andet af Kristoffers yndlingsprojekter er et produkt, der kan hjælpe sundhedsmedarbejdere verden over til at diagnosticere lungebetændelse.
”Lungebetændelse er den største enkelte sygdomsdræber af børn. Hvert år dør over 800.000 børn under fem år, blandt andet som følge af en dårlig diagnosticering,” fortæller han. I dag måler man vejrtrækningshastigheden manuelt med et stopur.
”Det er ekstremt svært. Vores mål er at få en automatisk, digital tæller, der kan sættes på kroppen og registrerer vejrtrækningen helt præcist. Den skal også kunne bruges af folk, der ikke kan læse og skrive,” siger han.
UNICEF har nu testet to produkter, udviklet af virksomhederne Philips og Masimo, som de skal beslutte, hvordan de skal indkøbe og skalere.
”Det er jo ekstremt fedt at opleve værdien af den strategi, vi har opbygget. Og det understreger, at man kan gøre en helt ekstrem forskel som stor indkøber – men ikke hvis man tror, man kan være en lille startup,” siger han og tilføjer: ”Vi er til stede i 191 lande og samarbejder med regeringerne om at hjælpe børn. Folk svarer telefonen, når vi ringer.”
Han understreger, at produkterne er mange år undervejs.
”Der er altid 10.000 beslutninger, der skal træffes, så det kan tage mange år at finde ud af, hvad der virker.” Også når processen ikke går efter planen ”– og det gør det aldrig, når man arbejder med innovation,” siger han med et skævt smil i det røde skæg. Men som Kristoffer pointerer, handler innovation ikke om at undgå risiko, men at vælge de risici, man kan acceptere, og styre dem.
”Når jeg lukker øjnene og skal sove, er der masser af tanker om, hvordan vi kan blive endnu bedre til at drive innovation, der fylder mit hoved,” medgiver den 41-årige innovationschef.
Men så er det, at Celine Dion kommer på banen.