Gå til indhold
GRAPHIC NOVEL-ESSAY

Yazidiernes flugt til bjerget Sinjar

”Der er blevet fortalt adskillige historier om yazidiernes lidelser. Sexslaveriet af kvindelige yazidier er især blevet dækket massivt. Jeg synes, at dette er historien, der mangler,” fortæller journalist og forfatter Tore Rørbæk. 360° bringer et uddrag af serien, som udkommer i august.


Af Louise Stigsgaard

Q&A

Hvordan fik du idéen til tegneserien Shingal?

På min første tur til Sinjarbjerget [Shingal på kurdisk. red] stødte jeg på et ret aparte monument.

Der er kun en enkelt asfalteret vej over bjerget. Langs vejen, lige inden man begynder at køre ned ad bjergets sydside, står en Toyota-pickup med en antiluftskytskanon monteret på ladet, støbt i cement. En indgraveret engelsk tekst fortæller, at monumentet er skabt til ære for en yazidi og hans to brødre, som egenhændigt forhindrede ISIS i at komme op ad vejen ved at beskyde dem med kanonen.

Det synes jeg var en fascinerede historie, og jeg begyndte at lave research om yazidiernes forsvar af bjerget. I den proces fandt jeg ud af, at manden og hans brødre aldrig benyttede kanonen.

Den blev brugt af en anden gruppe, og monumentet viste sig at tjene til at dække over en helt anden historie. Nogle søgte at skabe et filter, der skulle sortere i de historier, som blev fortalt om, hvad der faktisk udspillede sig i folkemordets første døgn. Fortielser, løgne og afledninger skulle dække over, at yazidierne blev svigtet.

Yazidiernes flugt

Natten til den 3. august 2014 iværksatte Islamisk Stat et angreb på yazidierne, som FN i dag betegner som et folkemord, hvor 10.000 yazidier enten blev dræbt, brændt, sultet ihjel eller kidnappet.

Ca. 100.000 yazidier søgte tilflugt på Sinjarbjerget. Det lykkedes yazidierne at holde Islamisk Stat væk fra bjerget, men de havde ingen forsyninger, og jihadisterne forsøgte derfor at lade dem dø af tørst og sult på bjerget.

Nogle dage efter angrebet iværksatte de syriske kurderes forsvarsenheder, YPG, en redningsaktion og fik de resterende yazidier i sikkerhed i Syrien.

USA, Frankrig og Storbritannien begyndte at kaste nødhjælp ned den 7. august, og dagen efter iværksatte USA deres bombekampagne af Islamisk Stat i Irak.

Hvorfor netop denne historie om yazidierne og bjerget Sinjar?

Der er blevet fortalt adskillige historier om yazidiernes lidelser. Sexslaveriet af kvindelige yazidier er især blevet dækket massivt. Jeg synes, at dette er historien, der mangler.

Tusindvis af soldater var udstationeret i Sinjar. Alligevel var det i første omgang yazidierne selv, et par enkelte udefrakommende og så selvfølgelig bjerget, der reddede yazidierne.

I anden omgang blev de reddet fra en langvarig belejring på bjerget af blandt andet YPG, de syriske kurderes forsvarsenheder. Den historie synes jeg ikke er blevet fortalt sammenhængende.

Hvordan står yazidierne i dag for dig at se?

Landsbyerne, der blev ødelagt i Sinjar, er stadig ødelagte. Der mangler infrastruktur og basale servicer.

Flertallet af yazidierne bor stadig i flygtningelejre langt fra Sinjar. De har ingen planer om at flytte tilbage. De ser ingen fremtid der. Området er nu underlagt den irakiske centralregering, hvor det tidligere blev styret af det kurdiske selvstyre i Irak.

Hvorfor valgte du tegneserien som udtryk?

Tekst kan noget. Billeder kan noget andet. Tegneserien kombinerer det, som hver fortælleform kan, og skaber et tredje og meget rigt fortællerum.

Sinjar er en fortælling om et bjerg, et folk og et folkemord. Alle tre dele er indbyrdes tæt forbundne i de begivenheder, der udspiller sig i bogen, men i de lokale folks fortællinger er de forenet i et mytisk univers.

Sinjar forsøger at indfange de konkrete og faktuelle aspekter af en virkelig historie og sammenstille dem visuelt med den mytiske begrebsverden, som et folk har benyttet i generationer.

I oktober 2017 var jeg i Sinjar sammen med tegneren Mikkel Sommer, som har illustreret bogen. Vi boede hos en mand og hans familie nord for bjerget.

Rent visuelt bygger meget af historien på denne mand, hans gård og hans familie. Hans historie har også mange ligheder med den, der udspiller sig i bogen, men det er ikke hans historie.

Fortællingen er fiktion baseret på virkelige hændelser. Det er fiktion, fordi jeg har stykket historierne sammen fra vidneudsagn og research.

Bag om SHINGAL

  • Graphic novel, der udkommer august 2019 på forlaget Forlæns.

  • Støttet af Statens Kunstfond.

  • Skrevet af Tore Rørbæk og illustreret af Mikkel Sommer.

Hvilke udfordringer har du haft med produktionen?

Det har klart været en udfordring at få kvinder og børn involveret i fortællingen. Det kommer sig af, at adgang til dem er meget vanskelig.

Yazidierne lever kønsopdelt. Vi spiste eksempelvis udelukkende sammen med mændene. Vi kunne ikke bare gå ind til kvinderne og observere, hvordan de interagerede med hinanden eller deres børn.

Uddrag fra Shingal

I begyndelsen af Shingal møder vi ezidien Mazium, som sender sin familie i sikkerhed, før deres landsby angribes af IS. Dette uddrag omhandler Mazium, der bliver tilbage for at forsvare byen. 
I dette uddrag, som er en del af værkets indledning, fortælles det, hvordan ezidierne blev svigtet af de kurdiske soldater, som havde svoret at beskytte dem. Derfor må de flygte op ad Shingal-bjerget.

Bag om artiklen

Loading...

    Andre artikler om #Kunst&kultur

    Loading...