Køling er det nye sort
Der ligger en kæmpe demokratisk magt i at investere vores penge. Vi skal stille krav til de virksomheder og produkter, vi vælger, og til vores banker og pensionsselskaber. Og forlange, at vores penge har en positiv effekt på verden.
Af Silja Nyboe Andersen. Illustration: Marie Boye Thomsen
En aften i juni måned trådte jeg om bord på et nattog i Zürich, der skulle bringe mig til Hamborg den næste morgen.
Stationen emmede af hede, og toget ligeså. Dagen før slog Frankrig varmerekord med 46 grader.
Det blev den varmeste nat i mit liv, og i kupéen med de seks køjesenge bredte uroen sig fra kroppe, der havde svært ved at være i sig selv, og personlige grænser blev brudt, som heden tvang alle til at tage mere og mere tøj af.
Lugten samt følelsen af andres tilstedeværelse og uro tiltog, og det blev en uendelig lang nat.
Efter denne oplevelse af skrigende længsel efter at blive nedkølet kunne jeg ikke lade være med at fokusere på det absurde faktum, at i mit forsøg på at mindske min CO2-udledning ved at tage toget frem for flyet, blev jeg ekstra ramt af klimaets forandring, og min reptilhjerne kunne kun fokusere på noget af det, der er mest skadeligt for verden: airconditioning.
De globale temperaturer stiger
Hen over sommeren lukkede New York for strømmen til 50.000 hjem, fordi varmen truede energinettet.
I Europa blev tog aflyst pga. fare for afsporing, fordi sporene udvidede sig i varmen, og et atomkraftværk blev lukket som en sikkerhedsforanstaltning.
I Danmark oplevede vi, at selv nybyggede sygehuse blev så varme, at det fik konsekvenser for de indlagte.
Der er ingen tvivl. De globale temperaturer stiger, hvorfor efterspørgslen efter at kunne køle vores omgivelser ned til tålelige temperaturer er så omfattende, at det ifølge Project Draw-down repræsenterer den største udledning af CO2 på verdensplan.
Beregninger fra Det Internationale Energiagentur (IEA) forudser, at to tredjedele af de globale husstande har et klimaanlæg i 2050.
Allerede i dag bruger verdens klimaanlæg årligt, hvad der svarer til to en halv gange Afrikas elforbrug.
Men hvilke handlinger kan vi ty til for at afbøde konsekvenserne?
Vi er alle investorer
Det er åbenlyst, at vi skal skære markant ned på vores forbrug og udledninger. Men en stor del af svaret ligger også i, hvordan vi håndterer de penge, vi har, men ikke bruger i det daglige; vores opsparinger, vores pension. De er nemlig investeret. Vi er alle investorer og dermed direkte bidragende til, hvilken verden vores penge arbejder for.
Vi er alle investorer og dermed direkte bidragende til, hvilken verden vores penge arbejder for
Demokratisk magt
Jeg har dog erfaret, at det at bringe emner som opsparing og pension op til et middagsselskab er omtrent lige så dræbende for samtalens energi som at bringe f.eks. forskudsopgørelse på banen.
Det skal vi lave om på. For det er afgørende, at vi ikke alene fokuserer på, hvor stor vi kan gøre sparegrisen, men også hvad pengene laver inde i den. Hvordan vi bruger og placerer vores penge, er med andre ord en enestående måde at være aktivist på.
Der ligger en kæmpe demokratisk magt i, hvad vi gør med vores penge.
Helt konkret skal vi stille krav til de virksomheder og produkter, vi investerer i, samt til vores banker og pensionsselskaber.
Vi skal stille krav til, at vores penge har en positiv effekt på verden. Et godt sted for aktivisten i os er at starte med at rydde op i vores mest sorte investeringer, både for verden og vores afkast.
Ser man eksempelvis på en af de mest sorte investeringer: den fossile brændstof-sektor, så har vi ifølge tænketanken Carbon Tracker ca. syv gange flere fossile brændstoffer i verden, end vi kan afbrænde, hvis vi skal overholde Parisaftalens målsætning om en temperaturstigning på maksimalt to grader.
Det er kendt som "carbon-boblen", der bliver beskrevet som en af de største økonomiske risikofaktorer i historien.
Du risikerer at eje et aktiv, der ikke alene er med til at ødelægge verden – det er potentielt heller ikke noget værd, da det ikke kan realiseres.
Så hvad kan man investere i?
I lyset af de mange faretruende tendenser relateret til vores stigende energiforbrug er der heldigvis talrige muligheder for at investere i løsninger, der ikke alene understøtter en grønnere energiforsyning, men også effektiviserer vores energiforbrug.
For vi skal huske, at den mest miljørigtige strøm er den, vi ikke bruger. De kommende år byder på en massiv efterspørgsel efter løsninger og teknologi, og det står klart, at fremtidens afkast skal findes her.
I forhold til nedkøling skal der tænkes ud af boksen.
Der er allerede nu talrige spændende investeringsmuligheder i virksomheder inden for maling og glasurer, der reflekterer solstråling, energioptimerende kølemidler og meget mere.
Det bobler – ikke af varme, men af udvikling og investeringsmuligheder.
Ved at handle gennem vores penge og sikre finansiering af de løsninger, der skal hjælpe til en bæredygtig omstilling, kan vi gøre verden grønnere, og samtidig er jeg ikke i tvivl om, at det er her, vi skal placere vores penge, hvis vil se sparegrisen vokse og forhindre, at vi … smelter.