Gå til indhold
BIODIVERSITET

Den lyserøde floddelfin er nøglen til at redde Amazonas

Amazonas er det sted i verden med allerhøjest koncentration af biodiversitet og arter af pattedyr. Men den lyserøde floddelfin, der som et termometer viser, hvordan området har det, er truet, og hvis Amazonas er truet, påvirker det resten af planeten.

Mand sidder i en kano lavet af træ


Af Lise Josefesen Hermann. Foto: Andrés Cardona

Tarapoto, Colombia

Der er et uendeligt antal nuancer af grøn inde langs Amazon-flodens bred. Et dovendyr bevæger sig langsomt i én af trætoppene.

I den nærliggende landsby Puerto Nariño i den colombianske del af Amazonas sælger restauranterne truede fiskearter tilsat et for Latinamerika velkendt lydbillede af musikgenren reggaetons toner.

Amazonas er i opbrud, under forandring.

Langt størstedelen af Amazonas’ nu over 30 millioner indbyggere er tilflyttere uden speciel tilknytning til naturen her. Da der for årtier tilbage kom elektricitet, betød det en stor ændring i forhold til dynamikken omkring blandt andet fiskeri. Fra at være fiskeri til eget forbrug blev det pludselig muligt at fiske til videresalg.

Det kom til at gå hårdt ud over mange af Amazonas' fiskearter og også det karismatiske pattedyr den lyserøde floddelfin. Floddelfinen bliver flere steder brugt til madding, når der fiskes efter den eftertragtede Calophysus macropterus – også kendt som vulture catfish på engelsk.

Samtidig var lokale fiskere godt og grundigt trætte af de legesyge delfiner, som efterhånden blev bedre og bedre til at stjæle fiskene fra fiskernes net.

Rovdriften på delfinen har betydet, at den lyserøde floddelfin i januar i år kom på International Union for Conservation of Nature's Red List of Threatened Species – IUCN’s såkaldte rødliste over truede arter. Der menes at være omkring 60.000 delfiner tilbage i Amazonas, som dækker et område på syv millioner kvadratkilometer.

Den lyserøde floddelfins plads på den røde liste sker efter omfattende registrering og research af arten – før januar stod den lyserøde floddelfin registreret under kategorien manglende information.

Floddelfinen giver et præcist indtryk af, hvordan vandet har det. Ligesom jaguaren lever den i et kæmpe område. Hvis vi koncentrerer os om at beskytte de to arter, beskytter vi samtidig et stort område og mange andre arter

Monica Paez, biolog, Fundación Omacha

Tæt ved tipping point 

Det er stærkt bekymrende, at delfinen er truet. Ikke blot fordi den er karismatisk og sød – men fordi den fungerer som et slags termometer på, hvordan det akvatiske økosystem i Amazonas' vand har det. Altså vandøkosystemerne i Amazonas; floderne, søerne og flora og fauna i dem.

Hvis floddelfinen er truet – så er Amazonas det også. Og hvis Amazonas er truet, påvirker det resten af planeten.

Amazonas er truende tæt på sit tipping point. Det punkt, hvor junglen ikke længere kan gendanne sig selv og blot bliver mindre og mindre. Siden Brasilien har fået ny præsident, Jair Bolsonaro, er afskovningen eksploderet. Men Bolsonaro har offentligt udtalt, at statistikkerne om af skovning i Brasilien er manipulerede og usande.

20 procent af verdens ferskvand er i Amazonas. Amazonas' vand-økosystemer er levende økosystemer, og delfinerne er som paraplyarter nøglen til at opretholde sunde akvatiske økosystemer i Amazonas.

Den lyserøde floddelfin er placeret på højeste led i fødekæden – dens helbred afspejler flodernes generelle sundhed. Hvis floddelfinen har det godt, betyder det, at de har nok mad til deres overlevelse – altså er der fisk nok og nok mad til fiskene. Ifølge FN's miljøorganisation UNEP er Latinamerika den region med allermest biodiversitet på planeten.

Regionen rummer blandt andet en tredjedel af alle verdens arter af pattedyr. For nylig udkom under stor opmærksomhed en omfattende rapport fra FN-organisationen IPBES, som slog fast, at op mod én million arter er truet af udryddelse. Én af de arter er den lyserøde floddelfin – Inia geoffrensis – der også er kendt som Amazon-delfinen.

Amazonas brande

  • Brasiliens rumfartsagentur, INPE, har registreret mindst 72.000 skovbrande i Brasilien fra januar til august i år. Mindst halvdelen i Amazonas. En stigning på 84 % på et år.

  • Skovbrandene er især i den brasilianske del af Amazonas, men også i Bolivia, Peru og Paraguay.

  • De fleste af brandene menes at være påsatte.

  • Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, kritiseres for at have været med til at opfordre til skovbrandene ved for eksempel at støtte bønder, der ønsker at udvikle Amazonas med landbrug.

Rovdrift på junglen 

Vi sejler stille i en af søerne i Tarapoto, nær grænsen til Peru. Vandet er blødt, og af og til stikker en delfin hovedet frem af overfladen. Fiskene springer i flokke op af vandet.

En høj lyd skærer gennem luften i kontrast til idyllen. Lyden af en motorsav. For folk i området er den drønende lyd blevet en normal del af lydbilledet.

Junglen i Amazonas ryddes som aldrig før, og Colombia er et af de lande, hvor det går allerhurtigst. Skovrydningen har også konsekvenser for floddelfinen, for frugter fra træer langs flodbredden er føde for fiskene, som igen er føde for delfinerne. Alting hænger sammen – ikke mindst her i Amazonas' komplekse økosystem.

En lille, simpel trækano driver imod os.

I den sidder en rank fisker med en overkrop markeret og muskuløs af det hårde arbejde som fisker. Han har små, runde bidemærker på overarme og på flere af fingrene. Det er ikke en myte, at Pirañas, piratfisk, bider – og deres tænder er knivskarpe.

38-årige River Acadio Coello Nereca holder en hjemmelavet harpun frem for sig og sender den afsted med præcision mod det mørke flodvand. Hans far lærte ham at fiske, da River var seks år gammel. Det kræver et godt syn og træfsikkerhed. River er på udkig efter store fisk.

”Vi bruger næsten ikke net længere,” siger han.

I slutningen af 2011 trådte en lokal fiskeaftale i kraft, med støtte fra blandt andet den colombianske miljø-ngo Fundación Omacha. Heri aftalte fiskerne i Tarapoto-søerne indbyrdes, hvilke redskaber de må bruge, og at det for eksempel ikke er tilladt at bruge net.

Fiskerne aftalte også, hvor store fiskene skal være, og at man ikke må dræbe delfiner og en anden bestemt slags stor Amazon-fisk, såkaldt vulture catfish.

River tilhører det indianske ticuna-folk, som har en meget nær tilknytning til delfinen.

”Delfinerne er en vigtig del af Amazonas’ biodiversitet, så vi bliver nødt til at lade dem være her. Selvom de driller os og stjæler vores fisk fra fiskenettet,” siger River Acadio Coello Bereca fra sin vuggende trækano.

Hvordan påvirker det resten af planeten, at amazonas er truet?

Amazon-floden står for 20 % af den mængde ferskvand, der udledes i verdenshavene.

I regntiden ledes der 300.000.000 liter vand ud i Atlanterhavet hvert sekund.

Økosystemet Amazonas har stor betydning for både det lokale og globale klima.

Hver dag fordamper der så meget vand fra regnskoven, at dette fortættes og falder over Amazonas igen. En del af det vand, der fordamper fra Amazonas, stiger dog så højt til vejrs, at det først fortættes og falder som regn over blandt andet Europa.

Amazonas har altså også betydning for vejret og regnen i Danmark.

Guldudvinding og vandkraft truer 

Ud over fiskeri er delfinen og det akvatiske økosystem i Amazonas truet af vandkraftværker, som der er næsten flere hundrede af i Amazonas.

De bryder det sindrigt forbundne flodsystem, ødelægger balancen i vandets økosystemer og betyder blandt andet, at delfin-familierne isoleres, og deres genetik forværres. Og der er planlagt hundredvis flere af dem i området.

En anden ulmende trussel er kviksølv udledt i forbindelse med guldudvinding. Den colombianske miljø-ngo Fundación Omacha har målt rekordhøje koncentrationer af kviksølv i floddelfinerne, næsten 4 mg/kg – Verdenssundhedsorganisationen WHO's maksimumsgrænse ligger på 0,5mg/ kg.

Delfinen og de oprindelige folk har et væsentligt fællestræk: De lever af fisk. Hvis delfinen har rekordhøje koncentrationer af kviksølv, så har områdets oprindelige folk det også.

Magiske kræfter

Delfinen er også truet af jagt, fordi den menes at have magiske kræfter.

I landsbyen San Martín de Amacayacu møder jeg 41-årige Benilda Ángel Luis, der er ansvarlig for turisme. Hun sidder i landsbyens Airbnb-lodge Amacayacu og fortæller om delfinerne, hvis magiske kræfter for hende er lige så virkelige som den stærke indianske kvinde, der sidder foran mig.

”Den lyserøde floddelfin vil i virkeligheden være et menneske. Faktisk kan den forvandle sig til et menneske. Jeg har selv set det, da jeg var lille.”

Benilda fortæller medrivende om mænd klædt i hvidt, der fortryller piger og kvinder og gør dem skøre. Om elskere, der i virkeligheden er delfiner og efterlader sengen plaskvåd, når kvinden vågner. Om kvinder, der drages af floden og bliver forhekset af delfinernes magi.

Benilda har tydeligvis respekt for delfinen. Dens stærke kræfter er ikke til at spøge med. Bliver man forhekset, må der en shaman til for at bryde fortryllelsen.

Samtidig er floddelfinerne en helt central del for de indianske folks selvforståelse, fortæller hun: ”Hvis jeg skal præsentere mig for nye mennesker, siger jeg altid: Jeg kommer derfra, hvor floddelfinen kommer fra. Den er det, som jeg føler repræsenterer mig og mit territorium allermest.”

Floddelfin i vandoverflade
Udover at producere regn til resten af verden binder Amazonas også CO₂ og andre drivhusgasser og er på den måde med til at mindske den globale opvarmning. At Amazonas er truet, har ikke kun alvorlige konsekvenser for Sydamerika – men også for vejr og nedbør i resten af verden og for den globale opvarmning.

Floddelfin viser vandets tilstand

I begyndelsen af 2018 blev området omkring Tarapoto-søerne erklæret såkaldt Ramsar-område, som er et internationalt beskyttet vådområde. I dette tilfælde består det af mere end 45.000 hektar. En vigtig milepæl i forhold til beskyttelsen af floddelfinens habitat.

Processen omkring Ramsar-udnævnelsen var udfordrende, fortæller Monica Paez, biolog og researcher i Fundación Omacha, som har arbejdet med beskyttelse af floddelfinerne i Amazonas i årtier. De lokale kendte hverken til Ramsar-konventionen eller Ramsar-områder.

”Hvem er Ramsar? En mand med hvidt skæg? Kommer han mon og tager vores jord fra os nu?” Monica Paez griner stort, når hun tænker tilbage på møderne med landsbyboerne forud for Ramsar-udnævnelsen.

Som biolog med passion for vandmiljø er beskyttelsen af floddelfinen noget, der ligger hende meget på sinde: ”Floddelfinen giver et præcist indtryk af, hvordan vandet har det. Ligesom jaguaren lever den i et kæmpe område. Hvis vi koncentrerer os om at beskytte de to arter, beskytter vi samtidig et stort område og mange andre arter,” siger Monica Paez.

Amazonasdelfinen bliver en slags undskyldning, en maskot for beskyttelsen af hele Amazonas.

Mand sidder i en kano lavet af træ
Delfinerne er en vigtig del af Amazonas’ biodiversitet, så vi bliver nødt til at lade dem være her. Selvom de driller os og stjæler vores fisk fra fiskenettet,” siger 38-årige River Acadio Coello Bereca fra sin vuggende trækano. 

Amazonas' vogtere

Ved indsejlingen til én af søerne i Tarapoto gør et træhus på vandet det ud for en kontrolpost.

Ved et træbord sidder 66-årige Milico Pereira Vasto og to andre vagter og noterer, hvem der sejler ud og ind, og hvor meget vedkommende har fanget, arter, antal, størrelse og vægt. Under træbordet ligger en plastikpose med et fiskenet.

”Fiskene var ved at forsvinde. Og der var heller ikke ret mange delfiner, før vi fik fiskeriaftalen,” husker Milico Pereira Vasto. Kontrolposten er en del af fiskeriaftalen fra slutningen af 2011.

En ung fyr i blå trøje sejler lige forbi vagtposten, kigger tydeligvis den anden vej. Det er ikke alle områdets beboere, som accepterer at lade sig kontrollere.

”Omkring ti procent er rebeller i forhold til fiskeriaftalen,” vurderer Milico Pereira Vasto. Det frustrerer ham og kollegerne.

Men trods rebellerne har aftalen haft et positivt resultat, mener de: ”Vi kan se, at de fisk, fiskerne nu fanger, i gennemsnit er større,” fortæller vagterne.

En del af deres arbejde er at registrere minutiøst, hvilke fisk, hvor mange og størrelse – netop for også at lave statistik i forhold til bestanden.

”Og gennemsnitsstørrelsen på fiskene er vokset markant, hvilket fortæller os, at der er kommet flere fisk,” forklarer Milico Pereira Vasto.

Den lyserøde floddelfin vil i virkeligheden være et menneske. Faktisk kan den forvandle sig til et menneske. Jeg har selv set det, da jeg var lille

Benilda Ángel Luis, chef for turisme

Delfin er guldgrube 

Vagterne er også selv fiskere og har forståelse for vigtigheden af at passe på delfinen og undgå rovfiskeri. Samtidig medgiver de, at delfinerne kan være for meget.

”Vi har alle prøvet det der med at være ude at fiske om natten, og en delfin driller, prøver at vælte dig ud af kanoen og stjæle dine fisk. Det kan ske for selv den bedste. De er møgirriterende. Men det er dem, turisterne kommer for at se.”

Fundación Omacha har udregnet, hvor meget en levende Amazonas-delfin kan generere i indtægter om året fra turisme, og er via interviews med turister og hotelbranchen etc. kommet frem til, at en enkelt delfin kan indbringe 135.000 kroner om året.

Af de adspurgte turister svarer 94 procent, at de primært er kommet til området for at se den lyserøde floddelfin.

En floddelfin kan leve op til 45-50 år og kan bevæge sig op til 1.000 kilometer. En død floddelfin, som for eksempel kan bruges til madding til at fange ådselædende fisk, genererer omkring 25 US dollar.

Det kan altså i høj grad betale sig at passe på floddelfinen og holde den i live. De lokale oprindelige folk, fiskerne, dem, hvis fisk – og deres mad – delfinen stjæler – har forstået det.

De har droppet fiskenet og fisker nu mere ansvarligt, så der igen kommer flere delfiner, kommer flere fisk.

For delfinen har altid været her, som de siger.

Hav og grønt naturområde set fra oven
Junglen i Amazonas ryddes som aldrig før, og Colombia er et af de lande, hvor det går allerhurtigst. Skovrydningen har også konsekvenser for floddelfinen, for frugter fra træer langs flodbredden er føde for fiskene, som igen er føde for delfinerne. Alting hænger sammen – ikke mindst i Amazonas' komplekse økosystem.

biodiversitet og verdensmålene 

Latinamerika er den region i verden med højest biodiversitet. 40 procent af verdens tropiske skove findes i regionen, og Amazonas er hjemsted for en tredjedel af alle verdens arter af pattedyr.

Af FN’s 17 verdensmål går mål 15 på livet i havet.

Inden 2020 skal der sikres bevarelse, genoprettelse og bæredygtig brug af økosystemer på land og i ferskvand og deres tjenesteydelser, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.

Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.

Kun ét Amazonas 

Ud over lokale fiskeaftaler arbejder ngo'en Omacha også med workshops med lokalbefolkningen for at bevidstgøre dem om vigtigheden af at passe på floddelfinerne. Og organisationen arbejder på politisk regionalt niveau, så der bliver lavet regionale indsatser i Sydamerika – for delfinerne holder sig ikke inden for landegrænserne.

”Fiskeriaftalerne er vigtige, for de er med til at skabe forståelse blandt lokalbefolkningen for, at det er vigtigt at bevare delfinerne. Og hvis vi passer på delfinerne, så betyder det også, at vi er med til at passe på lokalbefolkningens fødefaresikkerhed – fisk,” siger Monica Paez fra ngo’en Omacha.

I kanoen på Amazon-floden vender vi tilbage til Amazonas’ tipping point. I Colombia er det fredsaftalen med eks-guerillagruppen FARC, der har haft en voldsom stigning i afskovning som negativ konsekvens.

Guerillaens nedlæggelse af våbnene har åbnet op for en række aktiviteter i områder, der før var fuldstændig lukket land. Det være sig minedrift, olieudvinding, landbrugsaktiviteter etc.

Monica Paez bliver stille og kigger ud over floden og de 1.000 nuancer af grønt. Den erfarne, vidende forsker får våde øjne. Hun er tydeligvis ked af det.

”Amazonas er fantastisk og tilhører os alle sammen. Bare vi kunne finde ud af at passe på den. For der er kun ét Amazonas.”

Bag om artiklen

Loading...

    Andre artikler om #Klima

    Loading...