Den entreprenante generation: Talskvinde for en dristig generation
Afrikas unge er rebelske og søger efter nye fællesskaber. Derfor er der behov for en ny panafrikansk identitet, der samler kontinentet, ligesom det skete under selvstændighedskampen. Det siger Den Afrikanske Unions nye ungdomsambassadør.
Af Rasmus Bøgeskov Larsen. Foto: Mellemfolkeligt Samvirke
Afrika svinger som et pendul, når Aya Chebbi lægger tryk på ordene og fægter med armene.
Hendes store trefarvede øreringe har form efter kontinentet og hænger sjældent roligt, når den tunesiske aktivist taler om, hvor afgørende det er, at Afrikas unge finder en fælles identitet i deres kamp for forandring.
”Ungdomsoprørene fejer hen over Afrika i disse år, men ingen taler om det som bevægelser, der er knyttet til hinanden. Vi har brug for at forstå, at vi kæmper en fælles kamp, og at vi føler, vi er forbundne,” siger Aya Chebbi.
Hun er vokset op i et land langs Middelhavet, som først og fremmest spejler sig i de europæiske nationer på den anden side af vandet.
I 2011 var hun en vigtig deltager i det ungdomsoprør, der blev verdenskendt som startskuddet til Det Arabiske Forår. Men Aya Chebbi orienterer sig ikke længere mod Europa eller Den Arabiske Halvø.
Hun har rejst Afrika rundt for at møde andre aktivister og opdaget, at hun har frustrationer og forhåbninger tilfælles med unge overalt på kontinentet, og at det tunesiske oprør var lige så inspirerende for afrikanere som for arabere.
”Tidligere generationer i Afrika har udvist stort mod eksempelvis i kampen for selvstændighed. Men vi er en mere dristig generation. Vi taler højt om tingene og udfordrer alle hierarkierne, hvad end det er i samfundet eller familien. Vi har stadig respekt for de ældre, men vi er ikke bange for at sige dem imod, uanset hvordan de reagerer på det.”
Aya Chebbis aktivisme har ført hende til magtens centrum i Den Afrikanske Union. Hun er blevet udpeget som unionens første ungdomsambassadør, en stilling, der lyder som en indrømmelse af, at de formelle politiske processer på kontinentet ikke bringer ret mange unge til unionens hovedkvarter i Addis Ababa.
Aya Chebbi ser selv sin rolle som talskvinde for ungdommen og brobygger mellem generationerne.
De ældre må forstå, at den rebelske ungdom ikke er en trussel, mens de unge skal overbevises om, at det nytter noget at indgå i den formelle politiks tunge processer.
Ellers får Afrika ikke gavn af den dristige generations lyst til at engagere sig.
”Alle taler om entreprenørskab i Afrika i dag. Men det handler ikke bare om smarte tech-firmaer. Hele min generation er entreprenant, i dens attitude og ageren. Vi vil sætte ting i gang. Vi vil lede. Vi er en generation, som tror på vores idéer og er villige til at løbe risici,” siger hun under et besøg i Danmark, hvor hun var på scenen til en talk på Roskilde Festival.
Blå bog
Fætteren og fællesskabet
Mens Aya Chebbi har været på en rejse, der førte hende fra blogging over gadeaktivisme til Den Afrikanske Union, var hendes jævnaldrende fætter på vej et helt andet sted hen. Til Syrien som jihadist.
”Vi er vokset op under de helt samme vilkår og med den samme baggrund. Han søgte mod volden, mens jeg arbejdede med ikkevoldelig modstand. Det satte en masse tanker i gang hos mig. Hvordan kunne det ske?” fortæller Aya Chebbi.
Efter at hun sammen med familien lykkedes med at afradikalisere fætteren, nåede hun frem til den konklusion, at hun og fætteren i virkeligheden søgte det samme. Deres søgen havde blot ført dem vidt forskellige steder hen.
”Han var ingeniør og kunne sagtens finde job. Men han havde behov for at være en del af noget større og at kunne gøre en forskel for andre. Derfor blev han tiltrukket af Islamisk Stat.”
”Nu har han lagt hovedstaden og sin uddannelse bag sig og er vendt tilbage til familiens landsby, hvor udviklingen er gået i stå, og arbejdsløsheden er meget høj. Her har han etableret byens første fitnesscenter, der skal sørge for at holde de unge i gang og give dem energi, så de ikke bare sidder på caféerne og venter på, at noget magisk skal bringe dem videre i livet.”
”Unge, som migrerer, er ikke håbløse og desperate. De udviser handlekraft. De vil ikke sidde fast, men bliver ved med at lede efter alternativer, også selvom prisen kan være høj. De kan ende med at miste livet på Middelhavet, fordi deres nationalstater ikke skaber noget fællesskab, de kan høre til.”
Hele min generation er entreprenant i dens attitude og ageren. Vi vil sætte ting i gang. Vi vil lede. Vi er en generation, som tror på vores idéer og er villige til at løbe risici
Kunstigt åndedræt til panafrikanismen
Aya Chebbi har fundet sit fællesskab og sin identitet i de voksende afrikanske ungdomsbevægelser.
I 2015 grundlagde hun organisationen Afrika Youth Movement, som forsøger at forbinde aktivister og bevægelser over hele kontinentet.
Målet er både at lære af andres erfaringer og at skabe en fælles identitet, som unge over hele kontinentet kan spejle sig i.
”Det er vigtigt, vi ikke bare ser os selv som isolerede ungdomsbevægelser. Vores kamp er tværnational.”
En fundamental del af Aya Chebbis projekt er at genoplive den panafrikanisme, som fandtes, da nationerne kæmpede for deres selvstændighed.
”Jeg er meget fascineret af, hvordan man i 1960’erne uden internet kunne organisere på tværs af grænser og vinde uafhængighed. Desværre blev denne solidaritet og dette samarbejde ikke holdt ved lige. Vi har brug for at genoplive og redefinere panafrikanismen, så den passer til vores tid. Vi har brug for at organisere os omkring den og bruge den til at frigøre os fra ulighed, korruption og vold.”
Aya Chebbi har sagt ja til posten som ungdomsambassadør for at bruge den som en platform til at sprede dette budskab.
Hendes mål er, at der bliver omsat noget mere af den enorme aktivistiske energi, der findes hos ungdommen.
”Det er den energi, som også driver mig,” siger hun.
”Den er udløst af al den frustration, som marginaliseringen af ungdommen skaber. Det afgørende spørgsmål er, hvordan vi kan kanalisere den energi ind i politik. Det er det, de nuværende lederne skal forstå frem for at se os som farlige masser.”