Gå til indhold
LÆST & SET

Folkeforbundet: Fra fejlslagent projekt til FN

Idéen om et ”Folkenes Forbund” kuldsejlede. Men uden eksperimentet havde vi ikke haft FN i dag. Mogens Lykketoft anmelder bogen The League of Nations – Perspectives from the Present.

Mænd og kvinder sidder ved siden af hinanden på coveret af The League of Nations


Af Mogens Lykktoft. Foto: PR Aarhus University Press

Folkeforbundet var verdens første forsøg på at skabe en international samarbejdsorganisation.

Den interessante historie om FN’s forgænger fortælles i den nye bog The League of Nations (engelsk for Folkeforbundet) af Haakon A. Ikonomou og Karen Gram-Skjoldager.

Bogen, en antologi af forskeressays, sammenfatter væsentlige erfaringer fra dette første eksperiment med at skabe en international samarbejdsorganisation: Hvad vi fik overdraget fra erfaringerne dengang, og hvorfor eksperimentet i første omgang reelt kun var vaklende i live gennem to årtier, indtil Anden Verdenskrig knuste alle håbene.

Bogen er for alle, der vil lære af succes og fiasko i fortidens forsøg på internationalt forpligtende samarbejde

Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand for FN’s Generalforsamling 2015-2016 

Udvalget af nogle af emnerne for essays kan virke en smule tilfældigt.

Noget af stoffet er nok mest for historikere og andre nørder, og der er mange navne på folk, der ellers har været glemt i mange år. Men bogen er faktisk værd at kigge i for alle, der spejder efter at lære af succes og fiasko i fortidens forsøg på internationalt forpligtende samarbejde.

Folkeforbundet blev etableret i kølvandet på afslutningen af Første Verdenskrig og fredskonferencen i Versailles i 1919 på den amerikanske præsident Wilsons forslag om at skabe et ”Folkenes Forbund”.

Koloniimperiernes tidsalder

Folkeforbundet udgjorde i første omgang kun sejrherrerne fra 1918 sammen med en række neutrale lande.

Det var koloniimperiernes tidsalder. Tysklands kolonier blev efter 1918 overdraget til Storbritannien, Frankrig, Belgien og Japan – med et i praksis værdiløst tilsyn fra Folkeforbundet og uden mindste hensyn til lokalbefolkningens mening. Grænsedragningen i Øst- og Centraleuropa fulgte ikke med nogen form for konsekvens nationale skillelinjer. Og Folkeforbundet havde ringe held med at understøtte mindretallenes rettigheder i de nye nationalstater.

Kontroversielt var det, at Forbundet medvirkede aktivt til den gensidige fordrivelse af grækere fra Lilleasien og tyrkere fra Grækenland.

Danmark forstod i særklasse det lille lands interesse i et forpligtende internationalt samarbejde. Den senere danske udenrigsminister P. Munch fra De Radikale gjorde en stor indsats for at give idéen medvind.

Verdens store spillere kunne ikke samles

Det lykkedes imidlertid aldrig at samle alle verdens store spillere om samme bord i Geneve.

Wilson fik aldrig overtalt Kongressen til at melde USA ind. Tyskland kom med ombord i 1920’erne, men Hitler trak landet ud i 1933. Japan forlod samarbejdet, da det blev kritiseret for aggressionen med erobring af Manchuriet i 1932, og Mussolini meldte sig ud i protest mod kritikken af den italienske angrebskrig mod Etiopien i 1935.

Da Hitler og Mussolini var ude, meldte Stalins Sovjetunionen sig ind, men landet blev smidt ud efter angrebskrigen mod Finland i 1939. Det var reelt afslutningen.

Ånden fra Folkeforbundet, de fysiske rammer i det flotte hovedkvarter i Geneve og de første erfaringer med at opbygge en international embedsstand blev efter 1945 givet videre til FN.

Erfaringerne fra fremgangsrige programmer fra Folkeforbundets tid, som den internationale arbejdsorganisation ILO og forløberen for verdenssundhedsorganisationen WHO, gav – med stærk dansk medvirken undervejs – disse en stærk start i efterkrigstiden. En stor dansk personlighed, dr. Halfdan Mahler, blev i årene 1973-1988 generaldirektør for WHO.

De seneste 75 år har vi skabt et FN, hvor praktisk talt alle verdens regeringer mødes. Med 50 fonde, programmer og underorganisationer og titusinder af medarbejdere har FN ydet vældige bidrag til menneskelig udvikling.

Og sat væsentlige dagsordner – senest klimaaftalen i Paris og verdensmålene.

The League of Nations – Perspectives from the Present er skrevet af Haakon A. Ikonomou og Karen Gram-Skjoldager. Bogen udgives af Aarhus University Press. 

Loading...

    Andre artikler om #kunst&kultur

    Loading...