Mod grønne storbyer: Mega-metropoler i det globale syd har klimaløsninger, der rykker
Siden 2011 er borgmestre og embedsmænd fra verdens storbyer mødtes ved de såkaldte C40-topmøder for at inspirere hinanden og diskutere, hvordan de kan gøre byerne bedre at bo, leve og arbejde i. I år er København vært for eventet, hvor der også bliver uddelt priser for bedste byprojekter. Se her nogle af de projekter, der tidligere er blevet præmieret.
Af Laura Engstrøm. Foto: C40
c40-topmøde i københavn
Netværket C40 forbinder 94 af verdens ledende storbyer og støtter dem i at handle mod et bedre klima for at skabe en sundere, mere bæredygtig fremtid for alle.
Repræsentanter for byerne mødes i København den 9.-12. oktober, hvor C40 også har kontor.
Byerne repræsenterer over 650 millioner mennesker.
Ved at være med i netværket forpligter storbyerne sig til at udarbejde en klimaplan og leve op til Paris-aftalen, hvis muligt.
Organisationen er drevet af data. ’Hvis du ikke kan måle det, kan du ikke ændre det’, er C40’s motto.
Mexico City – nu cykler tusinder på arbejde
Få storbyer døjer med så store trafikale problemer som Mexico City. Det er ikke unormalt at sidde fem timer dagligt i trafikken.
Byen tæller nu fem millioner biler, og med stigningen i den generelle velstand bliver der kun flere. I 2010 indførte bystyret de første EcoBicis – bycykler, der står ved særlige pladser tæt på trafikknudepunkter og indfaldsveje.
Kortet, man skal anskaffe for at leje cyklen, fungerer også til busser og metro, så man kan stille bycyklen ved stationen og tage bus eller metro videre.
Det har været en stor succes, så knap en kvart million af byens ni millioner indbyggere nu tager cyklen og siden bus eller metro svarende til 14 procent af trafikanterne.
Fordelene kan aflæses i sundhedsstatistikken såvel som den lavere CO2-udledning.
EcoBici er en del af en større plan for byens klimaindsats. Målsætningen lyder på ti millioner mindre tons CO2 i 2020 end i 2014.
Sidste år var 65 procent af målet nået.
Dar Es Salaam – nyt hurtigbussystem
Tanzanias hovedstad, Dar Es Salaam, har haft store udfordringer med skiftende bystyrer, der har haft forskellige holdninger til det planlagte nye hurtigbussystem.
Men godt 20 km af den planlagte strækning er allerede bygget og har gjort det væsentligt nemmere for de borgere, der bor i udkanten af byen, at komme på arbejde. De næste to etaper på 19 og 23 km er allerede under opbygning.
Således bruger over 200.000 af byens borgere nu bussystemet, der fungerer med elektroniske billetter – og udleder mindre forurening end de eksisterende, gamle busser.
Dertil kommer, at der er bygget små parkanlæg omkring stationerne, der inviterer til at gå og cykle og har været med til at forbedre den generelle sundhedstilstand.
Kolkata – affaldssortering på cykler
I millionbyen Kolkata i det nordøstlige Indien har affald typisk været brændt af med kraftig luftforurening til følge. Den metangas, der bliver udledt af affaldsafbrænding, har 25 gange større drivhuseffekt end CO2.
Dertil kommer det skrald, der har været dumpet i floden Ganges, og som har haft en stor indvirkning på områdets dyre- og planteliv.
I de senere år er bystyret begyndt at sortere affald – på cykler, så de kan komme igennem de små gyder og stræder i de mindre bemidlede områder.
Projektet har allerede opnået at sortere 60-80 procent af affaldet og reduceret affaldsforbrændingen med 35 procent.
Affaldssorteringen har ikke bare påvirket luftkvaliteten og dermed sundheden hos de 20 millioner, der bor i området, men har også givet beboerne en større bevidsthed om affald og givet mange nye jobs. Og det er en god forretning for bystyret.
En bydel som Uttarpara Kotrung tager ti dollars per husholdning om måneden for at hente kompost og sælge den videre.
Curitiba – skolehave som et led i socialt projekt
750 tons økogrønt – det er, hvad skolehaverne i den brasilianske by Curitiba har høstet, siden bystyret begyndte et byhaveprojekt i 2011.
Siden opstarten er projektet nået ud til mere end 876 nye steder og berører mere end 20.000 borgere.
Både private og offentlige områder, der tidligere lå øde hen, bliver nu brugt som led i sociale projekter, blandt andet ved at inddrage mentalt og fysisk handicappede børn og unge foruden ældre, tidligere stofmisbrugere.
Dertil kommer, at de grønne områder desuden virker som buffer ved store regnskyl som følge af klimaforandringerne – og at de deltagende familier sparer godt 300 kr. månedligt ved at dyrke grøntsagerne selv.
Wuhan – nyt rekreativt område
I den kinesiske by Wuhan er et tidligere industrikvarter langs Yangtze-floden ombygget til rekreativt område.
Et er, at byens borgere nu kan dyrke sport, cykle og gå ture, men de nye grønne områder har også gjort stedet mindre følsomt over for oversvømmelse, fordi de absorberer en stor del af vandet.
Projektet inkluderer et 700.000 kvm grønt område. Det betyder 2.400 tons mere CO2 absorberet af de 45.000 nye træer.
Den nye rekreative strækning er 7,5 km lang. Den tæller også 2.000 parkeringspladser, der skal gøre det lettere at bruge de nye sportsanlæg.
Området døjer dog stadig med kraftig forurening som følge af meget industri.
