- Født i Høje Taastrup, men bor i dag i Aalborg.
- Blev valgt til Folketinget for Socialdemokratiet for første gang i 2005 og har siddet på en række forskellige ordførerskaber, senest som transportordfører.
- Overtog posten som minister for udviklingssamarbejde i juni 2019.
NY MINISTER
"Jeg ser gerne, at vi får endnu flere virksomheder, der engagerer sig i partnerskaber"
I en tid hvor klimaforandringer sætter dybe spor fra Arktis til Afrika, og verdensmålene stadig virker som en utopi, overtog Rasmus Prehn i august posten som Danmarks nye minister for udviklingssamarbejde. Magasinet 360° satte den nye minister stævne for at blive klogere på, hvordan vi skal løse de massive udfordringer, verden står over for.
Af Julie Elver. Foto: Sofi Lundin
Uden for det lille overdækkede skur er markerne livgivende grønne. Plateauer er skåret skarpt ud i bjergsiderne for at udnytte arealerne bedst muligt og forhindre mudderskred i at ødelægge hele høsten, når regnen for alvor sætter ind i Tigray-provinsen i det nordlige Etiopien.
Det bølgende landskab står på den måde i skærende kontrast til 1980’ernes billeder fra samme sted.
Det var i særdeleshed området her, der lå udtørret hen i 1984, da regnen udeblev for sjette år i træk, og landet blev ramt af massiv hungersnød. Billeder af børn med udspilede maver gik verden rundt, ledsaget af uhyggelige statistikker om op mod en million mennesker, der døde af sult.
Katastrofen inspirerede blandt andre de to musikere Bob Geldof og Midge Ure til at forme Band Aid, der gennem musikken samlede penge ind til nødhjælp.
Året efter gjorde nogle af Danmarks største musikere dem kunsten efter, da støttesangen Afrika ramte de danske hitlister og indsamlede op mod 2,5 mio. kr. til hungersnøden i Etiopien.
Det er med de minder i baghovedet, at Rasmus Prehn, Danmarks nye udviklingsminister, nu sidder i skuret i Tigray på en af de små betonklodser, der fungerer som stole.
Rundt om ham sidder lokale bønder, der gennem et danskstøttet projekt har modtaget landbrugsundervisning i det lille skur.
Her bliver der undervist i alt fra gødning og valg af afgrøder til regnvandsopsamling og praktisk håndværk.
Blå bog
Levede af høns
En kvinde i midten af 40’erne tager ordet. Med sig har hun en notesbog, hun stolt viser den danske minister, der er på sin første officielle tjenesterejse. Kolonne efter kolonne dokumenterer hendes noter sort på hvidt, hvordan hun i dag er begyndt at kunne lægge penge til side.
Før landbrugsskolen overlevede hun og resten af familien af de få høns, de ejede. Men når hønsene lagde æg rundtom i terrænet, fandt familien sjældent dem alle og gik ofte sultne i seng.
På skolen lærte hun at bygge et hønsehus, og i dag har familien flere æg, end de kan spise, fortæller hun.
Derfor sælger hun dem nu på det lokale marked og kan for første gang spare op til svære tider.
”Det er i virkeligheden ret banalt, men også meget fortællende, ikke?” siger Rasmus Prehn.
Ændre perspektiv
Den nye minister sidder ved det hvide ellipseformede mødebord med et verdenskort bag sig på sit nye ministerkontor i Udenrigsministeriet, da Magasinet 360° møder ham nogle uger efter rejsen.
Kvinden med notesbogen har sat sig i hans erindring. For hun er et godt eksempel på, hvornår danske udviklingsmidler giver allerbedst mening, mener han.
”Hun har været i en tung, trist og nærmest magtesløs situation, men fordi der er udviklingsprogrammer som dette, fik hun værktøjer og uddannelse, der gjorde, at hun kunne ændre sit liv radikalt. Den etiopiske kvinde gik fra at være en overlever til at blive en fremtidsplanlægger, og det er det, der gør forskellen. Når man vågner op med et håb og glæder sig til dagen og fremtiden, har man en helt anden energi og interesse i også at lægge arbejde i tingene. Der, hvor udviklingsmidlerne gør en forskel, er de steder, hvor man kan ændre perspektivet og hjælper mennesker med selv at tage ansvar for situationen.”
Langt til verdensmål
På reverset af Rasmus Prehns mørke jakkesæt sidder en lille rund verdensmål-nål. Med en palet af nuancer symboliserer den de 17 mål, der blev vedtaget af FN’s medlemslande i 2015, og som Danmarks udviklingspolitik bygger på.
Verdensmålene skal frem mod 2030 sætte kurs mod en bæredygtig udvikling for både mennesker og kloden. Men i dag, fire år senere, ser det stadig sort ud med at indfri dem, viser den seneste udgave af rapporten Sustainable Development Goals Report.
Selvom det på få områder går fremad, er det brede billede fortsat, at verden skal sætte turbo på, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at indfri de løfter, der blev givet på topmødet.
Rasmus Prehn anerkender, at det bliver svært, men han er alligevel optimistisk.
”Hvis man kigger på de Millennium Development Goals, der blev sat før verdensmålene, rykkede vi faktisk noget. Vi fik minimeret fattigdom, færre sultede, og flere børn kom i skole. Der har været en lang periode, hvor det faktisk er gået bedre. Så har der været nogle tilbageslag, og verdensmålene bliver ikke bare indfriet af sig selv. Det skal der knokles for. Men der er også håb derude. Når premierministeren i Etiopien planter 350 millioner træer for at gøre noget godt for klimaet, og når store afrikanske lande forbyder plastikposer, så er der jo nogen, der gør noget, og jeg oplever en villighed til at handle.”
Mål at få større accept
Ifølge beregninger fra FN vil det kræve investeringer for op mod 13 mia. kr. om året, eller hvad der svarer til 0,8-1,3 procent af verdens samlede BNI, at opnå verdensmålene. I øjeblikket ligger Danmarks bidrag på 0,7 procent af BNI, og der er ingen nær udsigt til, at det beløb hæves, siger Rasmus Prehn.
”I øjeblikket er vi kun fem vestlige lande, der ligger i den superliga i forhold til udviklingsmidler, og det kan vi godt være stolte over. Men det er rigtigt, at der mangler penge, og derfor skal vi også lægge os endnu mere i selen. Men rækkefølgen må være den, at vi er nødt til at få en større folkelig opbakning, før vi kan begynde at bede danskerne om at bidrage mere. Desværre har vi set et fald i den folkelige opbakning til vores indsats i udviklingslandene, og et af mine mål er derfor også at få en større accept og forståelse af det, vi gør på området. Det ser jeg som en meget vigtig nøgle til at kunne gøre mere, end vi allerede gør.”
Vil lægge pres på kollegaer
Et andet værktøj er at lægge pres på europæiske kolleger for at få dem til at spytte mere i kassen.
”Hvis resten af EU-landene kommer op på vores 0,7 procent af BNI, vil der være mindst 230 mia. kr. ekstra til udvikling. Det synes jeg er et slående tal og noget, jeg kommer til at bruge meget tid på at tale med mine kolleger om,” pointerer ministeren.
Foruden flere penge kræver det også mere solidaritet, hvis vi skal gøre større fremskridt.
Det var det første, Rasmus Prehn tænkte på, da statsminister Mette Frederiksen ringede og tilbød ham posten i slutningen af juni, og han sagde også under ministeroverdragelsen, at han gerne vil være "solidaritetsminister".
”Det handler om at føle et ansvar for hinanden. Hvis vi kigger på det socialdemokratiske velfærdssamfund, som jeg er rundet af, er det en solidaritetspagt, der har været byggestenen. Vi er blevet stærkere hver især, fordi vi har løftet i flok. Hvis vi kan gøre det samme ude i verden, kan vi virkelig rykke noget,” pointerer han.
Virksomheder skal på banen
Det gælder også for partnerskaber med den private sektor, der gennem de senere år er blevet en fremherskende del af udviklingspolitikken og direkte integreret i verdensmålene. Ngo'er og den politiske venstrefløj anklager dog netop partnerskabspolitikken for ikke at komme dem til gavn, der for alvor trænger.
Verdensmålene er samlet omkring devisen "leave no one behind", men ifølge FN er det netop de svageste, der sakker mest bagud. Men udviklingsministeren tror på partnerskaberne og vil styrke dem yderligere.
”Indvendingen om, at virksomheder kun er med for at score en gevinst eller bruge det i deres branding, deler jeg ikke. Jeg tror fuldt og fast på, at mange virksomheder har et element af altruisme i sig og en form for vision om at gøre noget bedre. Selvfølgelig skal vi ikke være naive og blåøjede. Vi skal møde det med sund skepsis, men jeg ser gerne, at vi får endnu flere virksomheder, der engagerer sig i partnerskaber. Men vi bør være mere tydelige i vores forventninger til dem. Udviklingspengene må aldrig blive en form for smutvej til at producere billigere eller komme ind på markeder, hvor private virksomheder kan vinde terræn. Det skal komme hele den lokale værdikæde til gavn,” pointerer han.
Partnerskabsvirksomheder skal i højere grad bakke op om ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og måske skal man begynde at arbejde med et element af sociale klausuler, siger han.
På den måde kan man sikre lokalsamfundet flere lærlingepladser, generel uddannelse, og at bæredygtighed og klimainitiativer bliver tænkt ind hele vejen rundt.
Partnerskabsvirksomheder skal i højere grad bakke op om ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og måske skal man begynde at arbejde med et element af sociale klausuler
Klima får nøglerolle
Bekæmpelse af klimaforandringerne kommer også til at få en afgørende betydning for udviklingspolitikken fremadrettet, fastslår den nye minister.
”Klima bliver et af vores helt store satsningsområder. Vi har en kæmpe forpligtelse til at bidrage på netop det her område. Herhjemme går vi foran med vores 70-procentskrav om reduktion af CO2-udledningen, men vi kommer også til at lade det afspejle i udviklingspolitikken ved at styrke vores fokus på specifikke klimaindsatser. Heldigvis er det sådan, at en klimaindsats ofte kan være med til at understøtte mange af de andre verdensmål. Bekæmper man klimaforandringer, kan man også bekæmpe sult, fattigdom og manglende uddannelse. Tingene hænger sammen,” siger han.
Få kender verdensmålene
Alligevel skal man ikke forvente flere penge til området. Finansieringen af klimaindsatsen skal dermed findes inden for den nuværende ramme på 0,7 procent af BNI, som den samlede ngo-verden kalder for "talgymnastik" og kritiserer stærkt i en nyligt udgivet rapport.
”Jeg håber på, at vi fremadrettet kan gøre noget mere, men det kræver, at vi får danskerne med om bord. Det er min opgave at skabe en stigende interesse for området og tale solidariteten med den tredje verden op.”
Og der er nok at tage fat på i det arbejde. I et talepapir, Rasmus Prehn fik for nogle dage siden, blev han overrasket over, at kun 15 procent af danskerne kender til verdensmålene.
”Det synes jeg er bekymrende, og der skal vi gøre en kæmpe indsats for at sprede budskabet og styrke solidariteten. Det skal vi gøre gennem de gode eksempler og ved at være konkrete i forhold til de udfordringer, vi står over for, men også definere et håb, så man forstår, at det er værd at være med. Det er den dialog, jeg skal være katalysator for.”
Bag om artiklen
Loading...
Andre artikler om #kunst&kultur
Loading...