Gå til indhold
PLASTIKAFFALD I MALAYSIA

Sydøstasien siger stop: Vi vil ikke være verdens losseplads

I 2018 stoppede Kina med at importere plastikaffald til genbrug. I stedet rykkede industrien til Sydøstasien, hvor lokale samfund nu kæmper med ulovlig dumpet plastik, giftig røg og mafiametoder for at holde folk væk. Men Malaysia, Indonesien og Filippinerne har fået nok, de vil ikke bakse med resten af verdens plastikaffald.
Emne
Politik Filippinerne Indonesien Malaysia Kina Miljø


Af Morten Søndergaard Larsen. Foto: Fadza Ishak 

Sungai, Petani, Malaysia

Vincent Uhs grin er skarpt og højlydt, og det runger imellem de bare betonsøjler. Latteren blander det absurde, det sjove og det frygtsomme. For Vincent Uh er bange, selvom han ler højt. Det er også derfor, han kun vil mødes i stueetagen af en forladt bygning. Så man ikke kan finde frem til hans hjem eller arbejdsplads.

”Jeg udsætter mig selv, min familie og min forretning for stor fare på grund af det her. Men jeg er nødt til at fortælle sandheden, og hvis jeg ikke fortæller den, så kan ingen,” siger han med et fast blik i øjnene.

Hans fingre navigerer rutineret hen over en medbragt iPad, hvor han viser billeder af alt fra lastbiler lastet med plastgranulat til en ryg med blå mærker og den cykellås, som matcher. Når han fortæller, gestikulerer hans ansigt lige så meget som hans hænder. Det her er noget, der går ham på.

Den forladte og ufærdige etagebygning ligger i Sungai Petani, en lille by i det nordlige Malaysia med et levende industrikvarter. Her bestyrer Vincent en fabrik, der laver plastikemballage. Og det er egentlig den plastikemballage, der er skyld i, at han er i fare.

For over for hans arbejdsplads ligger en fabrik, som forsøger at genanvende det plastikaffald, som Vincents produkter ofte ender som.

”Skraldet kommer fra USA, fra hele verden. Men faktisk så bruger de bare vores by til at dumpe. Sungai Petani er et internationalt dumpingsted, det er et problem,” siger han.

Malaysia er ikke det eneste land, som kæmper med internationalt affald. Indonesien og Filippinerne har også haft deres eget bøvl med ophobet skrald, som de med besvær har fået sendt tilbage til oprindelseslandene. Og nu siger de alle stop. De vil ikke være verdens losseplads længere.

Men der er mange penge i genbrugsindustrien, så den er svær at lukke ned for. Mange af fabrikkerne er nemlig ulovlige, og det kan være farligt at lægge sig ud med bagmændene.

Det har Vincent Uh allerede gjort, og han gør det i øjeblikket ved at tale offentligt om det. 

Play video

Kinas stopklods, Malaysias startskud

Plastik er en gammel industri i Malaysia. Her er blevet produceret plastik i lang tid, og efter at den er sendt ud i verden, brugt og smidt i genbrugen, så finder den vej tilbage igen til Malaysia, hvor den bliver kogt ned til plastgranulater, som for eksempel bruges til plastikposer eller legepladser.

Men den etablerede industri fik en uventet saltvandsindsprøjtning i starten af 2018, fortæller Dr. Fauziah Shahul Hamid, leder ved center for studier i affaldshåndtering ved University of Malaya.

”Problemet begyndte, da Kina stoppede for importen af plastik til genanvendelse, og folk, som ville udnytte situationen, besluttede, at Sydøstasien ville være et godt sted at sende plastikken hen. Det er på samme rute, men i stedet for at sejle til Kina kan de stoppe på halvvejen,” siger hun fra sit kontor i Kuala Lumpur.

Pludselig eksploderede mængderne af plastikaffald, og Malaysias eksisterende industri kunne ikke følge med.

”De havde deres egen forsyning, den kom stadig ind, og deres kapacitet var kun på det niveau,” siger Fauziah Shahul Hamid.

Med det større udbud af plastikaffald, som kunne genanvendes, kom der også mere efterspørgsel. I byer, som allerede havde et industrikvarter, og som lå tæt på en havn, begyndte nye genbrugsfabrikker at slå sig ned. Blandt andet fabrikker som Green Mark og Technology PP Industries i Sungai Petani.

Hvis man kigger deres importlister igennem via virksomheden Panjiva, som indsamler import- og eksportdata fra hele verden, kan man se, at PP Industries for eksempel modtager størstedelen af deres plastikaffald fra Tyskland.

Det land, som Danmark sender det meste af vores plastikaffald til for at blive genanvendt, næsten 24.000 ton i 2016 ifølge Miljøministeriet. Hvor meget dansk affald der er blevet sendt til Malaysia, er dog svært præcist at fastsætte.

I de første fem måneder af 2018 blev der i alt sendt syv containere med ca. 150 ton dansk plast til genanvendelsesvirksomhederne Bestwa 03 og Bestwa 04 i Malaysia fra Vestforbrænding via det tyske selskab ALBA.

I maj 2018 indstillede ALBA al eksporten til Asien. Vestforbrænding står for at håndtere 19 kommuners plastaffald.

Men mange af de nye fabrikker har ikke de nødvendige certifikater og er dermed ulovlige. Og dem er der åbnet rigtig mange af, for der er nemlig gode penge i den plastikindpakning, du har smidt i genbrugen, fortæller Jaron Keng, en affaldshåndteringskonsulent, som rådgiver industrien i Malaysia.

”Den økonomiske størrelse af hele sektoren er omkring ni milliarder ringgit (14,5 milliarder kroner, red.). Ni eller ti milliarder,” siger han. 

Sylvia Ang er overbevist om, at hendes datter Yvettes bronkitis skyldes luftforureningen fra de omkringliggende fabrikker, der brænder den plastik, som ikke kan genanvendes. "Vi ved fra mange studier, at folk, som bliver udsat for høje mængder af de partikler, vil få vejrtrækningsproblemer og på kort sigt øjenirritation og hudproblemer,” siger Tneoh Shen Jen.

Ulovlige fabrikker

Ifølge MPMA, plastikindustriens interesseorganisation i Malaysia, er det dog kun halvt så stort, 4,5 milliarder ringgit. Men det er kun de godt 150 lovlige fabrikker, og ifølge interesseorganisationen har Malaysias myndigheder lukket det samme antal ulovlige fabrikker, og der kommer fortsat klager om ulovlige fabrikker, skriver de i en mail til Magasinet 360.

Jaron Keng taler hurtigt og detaljeret. Om hvilken lovtekst der brydes hvornår, hvordan plastik genanvendes, og hvordan man tjener penge på processen.

Det er billigt at købe andre landes skrald, og plastgranulat sælger godt i Kina. Det er den korte udgave. Der følger dog rigtig mange problemer med, hvis en ulovlig fabrik slår sig ned i nabolaget, siger han.

For når man importerer plastik, så er den ikke altid ren. Der kan være lidt madrester på for eksempel, og så skal den renses. De ulovlige fabrikker holder sig under en vis størrelse, så de ikke behøver at installere et renseanlæg. I stedet bliver det de lokale åløb, der tager sig af spildevandet. Og så er der den plastik, som slet ikke kan genanvendes.

”Når man behandler den her type plastik, vil der helt sikkert være et biprodukt eller spild, som man ikke kan bruge. Den skal man skille sig af med på en eller anden måde, og illegale fabrikker vil gerne skære ned på udgifterne, så enten smider de det på en ulovlig losseplads, eller de brænder det,” siger Jaron Keng.

Og når du brænder plastik, så bliver det farligt.

”Med PVC for eksempel laver du kloringas, og med andre typer skaber du dioxiner og furaner, meget skadelige gasser. Hvis du brænder det af i det fri, så skaber du luftforurening for det omkringliggende samfund, som giver sygdomme og sundhedsproblemer,” siger han.

Myndighederne lukker illegale afbrændingsfabrikker, der alligevel fortsætter med at brænde plastik af, som har sundhedsskadelig effekt. 

Næseblod og bronkitis

Luftrenseren kører for fuld udblæsning, og to luftfugtere sender bløde skyer ud i rummet. Dampene skal sammen med maskineriet i hjørnet suge skadelige partikler ud af den luft, vi indånder.

Den skal nemlig være så klinisk som muligt på grund af Yvette Ang, fortæller hendes mor, Sylvia Ang.

Yvette er fem år gammel og sky, som de fleste femårige er, men hun dukker frem bag sin mor og smiler. Hurtigt trækker Sylvia en kirurgmaske ned over Yvettes ansigt. Hun kæmper lidt med den, men man kan se på hendes øjne, at hun griner under den.

Masken er ikke på grund den bronkitis, hun er diagnosticeret med, men derimod fordi hendes ansigt ikke må blive genkendt på billeder.

”Jeg håber på, at hun får en god fremtid og et normalt liv,” siger Sylvia, som selv er iført en maske for anonymitet. Yvette og Sylvia er ikke deres rigtige navne. De er bange for genbrugsfabrikkernes bagmænd og deres gangstermetoder. Redaktionen kender deres identitet.

Sylvia er overbevist om, at Yvettes bronkitis skyldes luftforureningen fra de omkringliggende fabrikker, fordi de brænder den plastik, som ikke kan genanvendes.

Yvette kommer ikke i skole for tiden og har ikke været det i lang tid, for når hun kommer uden for døren, bliver hun syg igen.

”Hvis hun er udenfor i 15 minutter, får hun næseblod,” siger moren om sin datter. Det er derfor, hun ikke kommer i skole.

”Men Yvette har sagt, at hun gerne vil være lærer, så det er vigtigt, hun kommer i skole,” siger Sylvia Ang.

quote ikon

Jeg udsætter mig selv, min familie og min forretning for stor fare på grund af det her. Men jeg er nødt til at fortælle sandheden

Vincent Uh, bestyrer, plastikemballagefabrik

Skadelige gasser

Tneoh Shen Jen er læge i Sungai Petani. Han oplever en stigning i patienter med astma eller bronkitis og hudsygdomme.

”Jeg har observeret flere tilfælde blandt folk, som bor inden for to kilometer af de fabrikker. Jeg har også bemærket, at der er kommet flere sager siden starten af året, hvilket falder sammen med åbningen af mange af plastikgenanvendelsesfabrikkerne,” siger han.

Der er endnu ingen lokale undersøgelser, der påviser, at de illegale plastikfabrikkers afbrænding gør folk syge.

Men Shen Jen er ikke i tvivl. ”Vi ved fra mange studier, at folk, som bliver udsat for høje mængder af de partikler, vil få vejrtrækningsproblemer og på kort sigt øjenirritation og hudproblemer”. Nøjagtig som Yvette.

Dr. Fauziah Shahul Hamid, centerlederen fra University of Malaya, mener også, at astma og bronkitis følger i de ulovlige fabrikkers fodspor.

”Ja, selvfølgelig. Specielt når plastikken ikke er ren. Der vil være en del forurening af plastikken, og det kan også skabe andre typer af skadelige gasser, som vi ikke kender til. Men det er klart, at hvis du brænder plastik, så vil du skabe dioxiner og furaner, helt sikkert,” siger hun.

Illegal afbrænding

Det er derfor, beboerne i Sungai Petani vil have de illegale genbrugscentre ud af deres hjemby.

De organiserer sig på Facebook i en gruppe med op mod 2.000 lokale følgere, og ifølge lokale aktivister er der op mod 100 illegale centre. En aften, hvor Azhar Mohamad, en lokal aktivist, viser et dumpingsted for plastikaffald, sniger en velkendt lugt af brand sig ind i næseborene. Om det er plastik eller almindeligt affald, er dog svært at sige.

Myndighederne er begyndt at lukke de ulovlige fabrikker, men arbejdet fortsætter alligevel. Azhar fremviser en fabrik, som har myndighedernes gule bånd spændt foran porten, som betyder, at den er lukket ned.

Men hvis man går om bagved og løfter tæppet, der hænger på hegnet for at holde nysgerrige ude, kan man se nogle arbejdere, som stadig går rundt på pladsen. De hopper hurtigt i skjul.

Vincent Uh, fabriksbestyreren, tog billeder og optog video af en fabrik, som stadig opererede, selvom den var blevet lukket. Han lagde billederne på Facebook.

Nogle uger efter blev han inviteret på en drink af den pågældende fabriks chef.

”De tilbyder mig en stol og et glas vand. Efter det kommer der en indisk fyr ind, og de låser døren. Så der er to indiske fyre og en kinesisk chef. Jeg begynder at blive bange.”

Den forslåede ryg på billederne er Vincents ryg. Han fortæller, at han blev tævet med en cykellås, fik knytnæver i ansigtet og fik besked på at tage billederne ned.

Det er gangstere som dem, der driver de ulovlige fabrikker i Malaysia, siger han. Og det er derfor, beboerne i Sungai Petani er bange for at stå offentligt frem.

"Skraldet kommer fra USA, fra hele verden. Men faktisk så bruger de bare vores by til at dumpe. Sungai Petani er et internationalt dumpingsted, det er et problem,” siger Vincent Uh, fabriksbestyrer. 

Du kan gøre en forskel

I et forsøg på at lukke ned for den ulovlige industri er Malaysia begyndt at afskære industrien fra deres indtægtskilde: plastikaffaldet.

Landet sender det retur, hvis det ikke går til et lovligt, registreret og certificeret plastikgenanvendelsescenter. Og det var på tide, mener Dr. Fauziah Shahul Hamid.

”De oprindelige lande bør tage sig af deres eget affald, ikke bare smide det væk og ikke tænke på det længere,” siger hun.

Det er til dels takket været Baselkonventionen, som i maj 2019 begyndte at klassificere plastikaffald som sundhedsskadeligt materiale, og derfor kan det sendes retur, hvis papirerne ikke er i orden, forklarer hun.

Nabolandene siger også stop. Filippinernes leder, Rodrigo Duterte, var endda klar på at erklære krig mod Canada, hvis de ikke tog containere med husholdningsaffald retur, og Indonesien har også besluttet, at de vil sende ulovligt importeret plastikaffald retur til oprindelseslandet.

Cirkulær økonomi

Men fabrikkerne kører videre, selvom myndighederne lukker ned for dem, og tolderne kan umuligt finde al den ulovlige plast. Derfor er landene også begyndt at kigge på alternative metoder til at løse problemet.

En af dem er cirkulær økonomi. I midten af juni i år holdt EU og Associationen for Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) en workshop om cirkulær økonomi og plastik.

”Udbudsindustrien må ændre deres tankesæt,” siger Dr. Puan Yatim, dekan ved National University og Malaysias Graduate School of Business, med fokus på bæredygtighed.

”Det bedste er at se på plastik som en investering. Den måde, de udvikler og designer plastikindpakning på, burde være regenerativ. Genbrug er en del af den cirkulære økonomi, men nogle gange er livet kort, flasken kan blive lavet om til en plastikblomst, og så er det det,” siger Dr. Puan Yatim.

Et andet alternativ er at lave indpakning med meget kort levetid, så den nedbrydes naturligt efter måske ti år. I hvert fald skal industrien have nogle nye briller på, når de laver plastprodukter. Der skal incitamenter til, enten i form af skattelettelser til virksomheder, som går forrest, eller i form af pres fra forbrugerne.

Der skal i hvert fald handling til, mener de, som bor der, hvor vores plastik muligvis bliver genanvendt. For der bliver ikke gjort nok, når gangsterne fortsat driver de ulovlige fabrikker, selvom myndighederne har lukket ned for dem.

”Jeg håber, at Danmark, Frankrig, USA eller endda Japan og Korea, når de ser de her nyheder, vil stoppe med at eksportere til Malaysia,” siger Vincent Uh. ”Hvis de illegale fabrikker ikke modtager affald, kan de ikke køre deres forretning, og vi er sikre. Det er mit håb.”

Plastikaffald i danmark: Hvad kan du gøre?

Hvad gør Danmark med vores plastaffald?

Selskabet Vestforbrænding indsamler affald for i alt 19 kommuner, og plastikaffald bliver derefter eksporteret til Tyskland, til selskabet ALBA, hvor det skal genanvendes.

Danmark har nemlig ikke et sorteringsanlæg, som Vestforbrænding kan gøre brug af til de mange forskellige typer af plast. Det kræver en stor investering og er ikke noget, de selv er i stand til at sætte op.

"Gennem flere år har Vestforbrænding lovet at genanvende mindst 75 procent af borgernes plastaffald. (...) Ifølge en kommunikationsplan fra 2. juli estimerer Vestforbrænding lige nu den faktiske genanvendelsesprocent for plast til at være 30 procent," skrev fagmediet Ingeniøren i august på baggrund af aktindsigt hos Vestforbrænding.

Efter plasten er sendt til Tyskland, kan det danske affaldsselskab nemlig ikke længere følge skraldet helt til dørs så at sige.

Derfor har de igangsat to undersøgelser og en markedsresearch for at finde ud af, hvad der er muligt at opnå vedrørende genanvendelse af plast.

Vestforbrænding oplyser, at der i de første fem måneder af 2018 blev sendt syv containere med ca. 150 ton dansk plast til genanvendelsesvirksomhederne Bestwa 03 og Bestwa 04 i Malaysia.

I maj 2018 indstillede ALBA al eksporten til Asien og har siden udelukkende anvendt europæiske genanvendelsesvirksomheder. 

Hvad kan du gøre med din plastik? 

Vestforbrænding påpeger, at i princippet bør det ikke være et spørgsmål om 75 procent eller 31 procent genanvendelse, der er afgørende for, om det kan betale sig at smide plasten til genbrug.

De mener, at det er vigtigt, at vi som borgere fortsætter med at sortere vores plastaffald fra – af hensyn til miljøet og til klimaet. Jo mere der sorteres, jo mere er til potentiel og faktisk genanvendelse, påpeger de.

Den plastik, som volder problemer i forhold til genanvendelse, er tynd plast og beskidt plast. Altså, den plast, der for eksempel er rundt om frugt og grønt.

Der er ikke ensrettede regler for affaldshåndtering i Danmark, derfor er det ikke nødvendigvis påkrævet, at man skyller sin plastik, men hvis du vil gøre en forskel, er det en god idé at gøre det alligevel.

Ifølge flere eksperter kræver det mange ressourcer at rense flere ton plastik for madrester, og det er afgørende, at den er ren, for at optimere genanvendelsen og undgå forurening i processen.

Se Morten Søndergaard Larsens Instagram takeover fra Malaysia

Bag om artiklen

Loading...

    Andre artikler om #Klima

    Loading...