Tech-tøj gør modeindustrien grønnere
Af Karin Bergquist
Det kunne man se eksempler på i pop op-udstillingen Fashion Tech & Modens Bæredygtige Vækstlag på Geologisk Museum i København.
De innovative designprojekter er udført af elever fra VIA University College, Kunstakademiets Designskole, Københavns Erhvervsakademi og Designskolen Kolding.
”De studerende orker ikke mere mode og spørger, hvad vi skal med alt det tøj. For der produceres langt mere, end vi har brug for. Branchen må få øje på, hvad forbrugerne og designeleverne vil, og ikke omvendt,” siger Else Skjold, professor på Kolding Designskole.
Hun medgiver, at der stadig er lang vej, til slow fashion og bæredygtigt design bliver mainstream. Den lange værdikæde gør det svært at kommercialisere produktionen og nedbringe udgifterne.
For nu er sportsbranchen first movers og baner veje for modeindustrien, hvor store brands som Lewis og Boss er i gang.