Verdens første ægteskab mellem tre mænd
Colombia er på kort tid blevet et af regionens foregangslande i forbindelse med at give rettigheder til regnbuefamilier. Manuel, Alejandro og Víctor har siden 2017 levet i, hvad der formentlig er verdens første registrerede partnerskab mellem tre mænd. Nu udfordrer de Colombias konservative strømninger ved at kæmpe for flere familierettigheder.
Af Linea Fehrm. Foto: Damien Fellous MIRA-V.
Medellín, Colombia
Når de tre mænd taler, sidder de ofte med hinanden i hænderne, enten med hænderne oven på hinandens, eller forbundet i en rundkreds.
25-årige Víctor Hugo Prada slipper ofte de andres hænder for at gestikulere livligt. 39-årige Alejandro Rodriguez taler roligt, og primært for at understøtte det, Manuel Bermudez siger. Manuel er den af de tre, som taler mest, og om sin alder siger han spøgefuldt, at ”man spørger hverken en kvinde eller en bøsse om deres alder”.
De tre indgik i 2017 Colombias første juridisk gyldige registrerede partnerskab mellem tre mænd. To år senere, i 2019, har de vundet en juridisk kamp for retten til, at flere personer af samme køn kan sikre sine efterladte pension.
Med den afgørelse blev ordet ”polyamori” for første gang skrevet ind i colombiansk juridisk præcedens.
Dette er blot den seneste af adskillige reformer af colombiansk familielovgivning inden for kort tid.
Siden homoseksualitet blev afkriminaliseret i 1981, er Colombia gradvist blevet et af Latinamerikas mest liberale samfund, hvad angår LGBT-personers rettigheder.
Colombia Diversa og andre organisationer har udfordret flere end 50 diskriminerende love ved at indklage dem for den colombianske forfatningsdomstol.
Menneskeretsadvokaten Juan Felipe Rivera peger på to juridiske begivenheder, som særligt har hjulpet LGBT-bevægelsen i dens ligestillingskamp:
”For det første fik vi en ny forfatning i 1991, som åbnede op for, at almindelige borgere kan henvende sig direkte til landets dommere i tilfælde af diskrimination. Den nærhed har gjort det nemmere for dommere at forstå seksuelle minoriteters hverdag og vanskeligheder. For det andet fortolkede forfatningsdomstolen normer og praksis i den nye forfatning på måder, der blev afgørende for LGBT-fremskridt.”
Mellem 2007 og 2008 sikrede tre afgørelser fra forfatningsdomstolen samme rettigheder til pension, social sikring og ejendomsret for samkønnede som for heteroseksuelle par. I
2011 blev diskriminering på baggrund af seksuel orientering forbudt ved lov. I 2015 blev homoadoption tilladt, og i 2016 homoægteskab.
Manuel, der er journalist, er blevet Latinamerikas måske vigtigste talerør i medierne for polyamorøse personer – mennesker, der har forhold til flere på én gang.
Han siger, at omgivelsernes reaktioner var meget forskellige i 2017 og 2019:
”Da vi indgik vores registrerede partnerskab, skabte det først og fremmest opmærksomhed i medierne, men kampen for at sikre vores efterladte en pension optog primært akademikere og jurister. Første gang blev vi kendt. De juridiske ændringer baner vej for kulturelle forandringer, og jeg tror, at vi kan fungere som et fint eksempel på en familie,” siger han.
De hastige forandringer har ført til modreaktioner. Ikke mindst ved præsidentvalget i 2018, hvor familiepolitik blev et hedt emne, der banede vejen for valget af højrefløjskandidaten Iván Duque.
Alligevel fik hovedstaden, Bogotá, sin første erklærede lesbiske borgmester i slutningen af oktober 2019.
I Brasilien blev det første polyamorøse ægteskab indgået mellem tre kvinder i 2015.
Samme år berettede New York Post om en buddhistisk bryllupsceremoni mellem tre mænd i Thailand, om end den var uden juridisk gyldighed.
Dermed er Manuel, Alejandro og Víctor verdens formentlig første juridisk anerkendte trekløver mellem mænd.
”Indimellem kigger en af os på”
Første gang jeg interviewede Manuel, Alejandro og Víctor, var i juni 2017, nogle uger efter de havde indgået registreret partnerskab.
I trekløverets betonfarvede køkken byder Manuel besøgende fra alle verdenshjørner på hjemmebrygget tinto, sort kaffe på den colombiansk måde.
”Folk kommer hertil og forventer noget ekstravagant, som f.eks. tre promiskuøse festaber, men vores fritid går mest med at lave mad sammen og tage på udflugter,” siger Manuel.
På et sofabord i dagligstuen står en indrammet tegning af de tre med teksten ”nygift” påskrevet. Væggene er udsmykket med ophængte grønne planter, som vajer i takt med palmerne uden for vinduerne.
I baggrunden breder millionbyen Medellín sig ud i teglrøde nuancer, mens Manuel Bermudez forklarer, hvordan trekløveret lever:
”Skændes man mere i et forhold med tre i stedet for to personer? Tværtimod. At skændes er noget, man gør i par, mens trekløvere altid har en mægler. Opstår der jalousi mellem tre ægtefolk? Ja, indtil man indser, at et trekløver består af flere forskellige par. Vi konkurrerer ikke med hinanden. Vi komplementerer hinanden.”
Manuel skænker rygende varm tinto op.
”Et andet spørgsmål, vi ofte bliver stillet, er, om vi altid laver trekant. Nej. Hvis en af os er træt eller optaget eller ganske enkelt ikke har lyst, har de andre sex. Indimellem kigger en af os på. Det er et af privilegierne i trekløveret.”
Det er en løgn, at man, i det øjeblik man skriver under på ægteskabserklæringen, holder op med at blive tiltrukket af og forelske sig i andre
Nye familiestrukturer er resultatet af krig
Da ægteskabs-dokumenterne var underskrevet, gik de nærmest i panik: ’Vi må skynde os hjem, inden juristerne skifter mening!” fortæller Manuel Bermudez.
Han tror, at Colombias anerkendelse af ikke-traditionelle familier skyldes landets 52 år lange borgerkrig, hvor forældre blev hvervet til militær eller guerilla, blev dræbt eller forsvandt.
Søstre tog sig af mindre brødre, bedsteforældre tog sig af børnebørn. Da krigen officielt sluttede i 2016, var landet fyldt med forskellige familiekonstellationer.
Trekløverets advokat, Germán Rincón Perfetti, er enig i analysen:
”Forfatningsdomstolen er begyndt at anerkende den slags strukturer, f.eks. ved at give søskendestatus til børn, der er vokset op sammen, i stedet for at se snævert på blodsbånd,” siger Perfetti.
Også menneskeretsadvokaten Juan Felipe Rivera fra regnbueorganisationen Colombia Diversa mener, at de progressive familierettigheder kan tilskrives landets blodige historie.
”Krigen har banet vej for at aktivt civilsamfund, som arbejder utrætteligt for menneskerettigheder. Akademikere og aktivister er blevet stadig tydeligere i deres forsvar for et lige og frit samfund, og det har gavnet LGBT-befolkningen,” siger han.
Kirker stritter imod
Familieretsadvokat og lektor Catalina Cardozo Arango mener, at organisationer som Colombia Diversa har været afgørende i kampen for at få domstole og lovgivere til at anerkende homoseksuelles rettigheder. Samtidig vurderer hun, at civilsamfundets rolle har ændret sig efter regeringsskiftet i 2018.
”Det er paralyseret. Aktivister er blevet skræmt af den siddende præsidents sprogbrug mod homoseksuelle og ikketraditionelle familier, sproget har til formål at tilfredsstille kristne, konservative vælgere,” siger hun.
Ifølge medier som det colombianske nyhedsmagasin Semana kan store dele af modstanden mod Colombias familieretslige reformer knyttes til katolske og evangelikale kirker.
Et typisk argument fra præster og kristne politikere er, at seksuelle minoriteter ønsker særrettigheder snarere end lige rettigheder, og at de ønsker at ændre andre menneskers seksuelle orientering.
Ifølge Catalina Cardozo Arango har kirker allieret sig med politikere om at lave kampagner på de sociale medier og demonstrationer imod LGBT-bevægelsen.
”Kirken har altid været modstander af regnbuekampen. De evangelikale kirker i højere grad end den katolske, og særligt kirker, der støtter den politiske højrefløj,” siger hun.
Kort efter nyheden om trekløverets registrerede partnerskab kom ud, udbad det højrekristne parti Mira sig en disciplinær undersøgelse af den jurist, der havde underskrevet Perfettis dokument.
Partilederen kaldte registreringen for et overgreb og ”udtryk for en ideologisk kolonisering af grundlæggende værdier”.
Troskab handler om mere end sex
Manuel skrev historie med danseren Alejandro allerede ved årtusindskiftet, da de blev det første samkønnede par, der indgik registreret partnerskab i Colombia.
Trekløverets sidste del, Alejandros kollega Víctor, var 17 år, da han præsenterede sine tre mandlige kærester for sin mor i 2012.
”Ja, dengang var vi fire. Året efter gik vi i gang med at planlægge bryllup,” siger Víctor, mens de sætter sig til rette i sofaen i dagligstuen.
Den fjerde, Alex Esnéider, blinker ned fra et fotografi på væggen bag dem. Han døde af mavekræft i 2014.
For 17 år siden forelskede Alex og Alejandro sig, da de sang i samme universitetskor.
Alejandro fortalte Manuel om det og åbnede mulighed for, at de alle kunne elske hinanden. Ingen af dem havde levet polyamorøst inden da.
”Jeg synes, det var uretfærdigt, hvis alt skulle slutte, fordi Alex kom ind i billedet. Han ønskede ikke at tage noget fra mig. Vi begyndte at lære hinanden at kende, og en dag sagde Alex til Alejandro, at hvis du går fra Manuel, så bliver jeg sammen med ham. Da indså vi, at det var kærlighed mellem tre mennesker,” siger Manuel.
”Vi mennesker ejer ikke hinanden, og ingen skal lade sig eje,” siger Víctor.
”Det er en løgn, at man, i det øjeblik man skriver under på ægteskabserklæringen, holder op med at blive tiltrukket af og forelske sig i andre,” fortsætter Manuel.
”Det, der kaldes troskab, handler om mere end det seksuelle, og seksualiteten udtrykker sig ikke bare i sengen,” stemmer Víctor i.
Midt i sorgen over Alex' død blev det tilbageværende trekløver kastet ud i en juridisk kamp med Alex’ mor om retten til pensionen, hvor det gik op for dem, hvor vanskeligt det er at bevise sin relation uden juridisk gyldige papirer.
”Alex’ forældre påstod, at vi bare var hans venner, på trods af at de havde været på besøg hos os mange gange. Bare for at få fingre i pensionen.
Vi lovede hinanden ikke at havne i en lignende situation igen. Ikke for pengenes skyld, men for vores værdighed,” siger Alejandro.
Det var på det tidspunkt, at de besluttede sig for at indgå et registreret partnerskab.
Hvad er en familie?
Ikke længe efter trekløverets triumf begyndte en præsidentvalgkamp i Colombia, hvor spørgsmålet ”hvad er en familie?” blev et centralt valgtema.
Kongres- og præsidentkandidater flirtede med de religiøse strømninger for at lokke vælgere til.
Højrefløjskandidaten Iván Duque fik størst opbakning blandt kristne aktører og vandt præsidentvalget den 17. juni 2018 med 54 procent af stemmerne.
Politikeren fra det højrekristne parti Mira Esteban Ramirez, der ligeledes er varm tilhænger af Duque, tager imod på sit kontor i centrum af Bogotá.
Han siger, at Colombia er udsat for en ”LGBT-agenda, som mobiliserer giftige og destruktive ideer”, men at hans parti byder folk som Manuel, Alejandro og Víctor velkommen med åbne arme.
”Homoægteskab, eller homoseksuelle triader, som vi ser for tiden, går imod selve menneskets formål om forplantning. Men Mira-partiet er ikke homofober, som nogen påstår, for vi vil hjælpe de homoseksuelle. Vi opfordrer dem til at komme til os og til kirken for at konvertere,” siger Ramirez.
Før havde de tre ikke mere end et skuldertræk til overs for den slags kommentarer. Men i dag er de bekymrede over de nye toner over for ikke-traditionelle familier.
”Vi havde egentlig aldrig i sinde at blive aktivister, det var noget, som skete med al medieopmærksomheden i 2017. Jeg bliver personligt ofte opsøgt af politikere, som vil bruge os til at påvirke den offentlige mening,” siger Victor.
Ny voldsbølge
Da trekløveret indgik registreret partnerskab, var fredsaftalen mellem den colombianske regering og venstreguerillaen FARC stadig frisk.
Colombias præsident havde modtaget Nobels fredspris, og landet summede af fremtidsoptimisme. Men nu er en alarmerende voldsbølge på vej gennem landet.
Flere menneskeretsorganisationer beretter om en uhyggelig stigning i drab på ledere af venstreorienterede bevægelser. Og dele af FARC-guerillaen har igen grebet til våben i det, de mener er selvforsvar.
”Ja, som meningsdannere har den stigende vold mod sociale ledere skræmt os. Men vi er kun blevet angrebet som meningsdannere, ikke som familie. På nettet kan folk være ubehagelige, men i det virkelige liv er folk meget respektfulde over for os.”
På trods af de konservative strømme bliver trekløveret ved med at udfordre familiejuraen. I juni 2019 vandt Manuel og Alejandro den lange kamp om pensionen efter Alex.
Advokaten Perfetti, der repræsenterede trekløveret, fortæller, at sejren i Medellíns øvre tribunal inspirerer mange forskellige slags familier, i Colombia og i udlandet.
Manuel Bermudez understreger, at deres trekløver er klar til at udfordre flere normer og konventioner:
”I medierne er der fokus på det juridiske, men vi er også blevet det første trekløver, der anerkendes som en familie inden for forsikringsbranchen eksempelvis. Vi havde en vældig fin diskussion med ledelsen af vores forsikringsfirma om, hvad en familie kan være. Det er også en stor sejr.”
Oversat fra svensk af Nina Trige Andersen.