Skræddersyet undervisning uanset hvor du bor

For et år siden mistede Sahra-Josephine Hjorth sin far. Han var iransk flygtning med ar på sjælen, og hans liv i Danmark var præget af arbejdsløshed og mismod. 33-årige Sahra-Josephine Hjorth havde ikke et særlig tæt forhold til ham, da han gik bort, men hun forstod hans skæbne.

”Ligesom det sker for mange andre flygtninge og indvandrere, fik min far aldrig den rette hjælp til at udnytte sine kompetencer i de omgivelser, han befandt sig i,” fortæller hun og fremhæver, hvor heldig hun føler sig over at være født i et land som Danmark, hvor uddannelse er gratis og tilgængeligt for alle.

”Min fars død overbeviste mig på en måde om, at vi har gang i det rigtige med CanopyLAB, fordi vi netop gør noget ved sagen. Vi udbreder adgangen til undervisning for folk over hele verden, uanset hvor de befinder sig i,” siger Sahra-Josephine Hjorth.

CanopyLAB er navnet på den tech-virksomhed, som hun stiftede sammen med sin mand, Christian Skræm Juul Jensen, for fire år siden. Virksomheden har skabt en såkaldt adaptiv læringsplatform for 13-25-årige og har brugere over hele kloden.

Mens CanopyLAB løbende udvikler softwaren, står en skare af ngo’er og andre organisationer for at producere indholdet i form af undervisningsmateriale og øvelser. 

Indholdet koncentrerer sig lige nu om seks kerneområder – teknologi, demokrati, menneskerettigheder, iværksætteri, bæredygtighed og FN’s klimamål.

Ifølge Sahra-Josephine Hjorth er emnerne valgt, ud fra hvad der optager den unge målgruppe.

"Det er emner, som de unge typisk ikke kan finde indhold om, eller hvor der ikke findes indhold med en aktivistisk vinkling på emnet," siger hun.

Social interaktion motiverer

Ved hjælp af algoritmer tilpasser platformen sig automatisk den enkeltes behov. Hvilket svarer til, at en lærer i klasselokalet kender til hver eneste elevs foretrukne læremåde og skræddersyr sin undervisning derudfra.

Platformen minder mere om et socialt medie a la Facebook eller Twitter end et typisk onlinekursus, hvor man oftest løser opgaver for sig selv.

På CanopyLABs platform kan man følge andre brugere og interagere med dem, imens man opkvalificerer sig, og det er afgørende, forklarer Sahra-Josephine Hjorth.

”Den sociale interaktion i forbindelse med læringen er med til at motivere de unge. Det handler ikke kun om selve undervisningsmaterialet, men også om, at man kan møde andre, der er ligesom en selv – eller måske helt anderledes end en selv,” siger Sahra-Josephine Hjorth.

Hun har selv forsket i adaptiv læring som et led i sin ph.d. på Aalborg Universitet, og det var dette projekt, der i 2015 affødte CanopyLAB.

I sin forskning havde hun identificeret godt 50 forskellige måder at lære på. Og missionen for CanopyLAB blev derfor at udvikle en software, der kan afgøre, præcis i hvilke situationer en bestemt person lærer bedst.

Det er lykkedes os, fortæller Sahra-Josephine Hjorth, uden dog at ville afsløre algoritmen bag.

Kompetencer er fremtiden, ikke viden

Da Alibaba-stifteren Jack Ma sidste år talte på World Economic Forums årlige møde i Davos, advarede han om, at ”hvis ikke vi ændrer den måde, vi underviser på, så vil vi være i problemer om 30 år”. Ifølge Jack Ma vil vi tabe kampen om de vidensbaserede job til robotter og nye teknologier. Vi skal derfor undervise i noget, vi mennesker er unikt gode til, påpegede han.

Og det har Sahra-Josephine Hjorth tænkt sig at forfølge med CanopyLAB.

”I en verden, hvor al viden er lige ved hånden, bliver der i fremtiden snarere behov for humanistiske kompetencer som samarbejde, refleksion og kritisk tænkning. Det får man ikke ved at se en video og svare på en quiz,” siger hun med henvisning til onlinekurser, der primært fokuserer på at teste brugerens viden, og hvor ni ud af ti falder fra i forløbet.

På den baggrund har den danske og skandinaviske tradition for undervisning et værdifuldt forspring, mener Sahra-Josephine Hjorth.

”I Skandinavien er vi allerede førende, når det gælder den fleksible og problembaserede undervisning. Den kan vise sig særlig egnet til en fremtid, vi ikke helt ved hvordan ser ud. Og hvis vi mener, at den tradition er vigtig, så må vi også satse på disse læringsteknologier som en ny dansk eksportvare,” lyder hendes opfordring.