Gå til indhold
JAGTEN PÅ MILJØFORKÆMPERE

De sætter livet på spil for at forsvare naturen

Det kan være farligt at være miljøaktivist – faktisk dødeligt. 164 blev slået ihjel for deres forsvar af naturen sidste år. Over halvdelen af mordene sker i Latinamerika. Mød nogle af de mennesker, der trodser trusler og sætter forsvar af vand, dyreliv og jungle over egen sikkerhed.
Carlos står ved spejlblank sø i Bucaramanga


 Af Lise Josefsen Hermann. Foto: Alex Ruffino og Ferley Ospina.

Bucaramanga, Colombia

Miljøaktivisten Alix Maucilla Moreno tager imod os i en af sine veninders hus. Det er det sikreste.

Den 67-årige colombianer har været med i Committee for the Defense of Water and the Páramo of Santurbán, siden miljøgruppen blev startet for ti år siden.

Det skete som reaktion på, at virksomheder og det offentlige offentliggjorde planer for guldminedrift i området.

”Vi var få i begyndelsen, men vi satte mange alarmklokker i gang. Det er ikke firmaerne, der er problemet. Det er de svage statslige institutioner i Colombia,” fortæller Moreno. 

Santurbans páramo er et område i Andesbjergene med vådområde og skov, som opsamler vand fra tåge og forsyner det til lavlandet.

Hele 70 procent af landets drikkevand stammer fra páramoet. Økosystemet er unikt for tropiske områder, og Colombia besidder omkring 60 procent af alle páramos i verden. 

”Det er vandet fra hele den her region i Colombia, til over tre millioner indbyggere, som er på spil. Vandet fra Santurbán løber endda også ud i floder, som ender i Venezuela. Dertil kommer planter og dyr, som også har brug for vand. Forsvaret af vores páramo er så vigtig, for det er dér, vores vand kommer fra,” siger Moreno.

Men kampen imod storskala guldmineudvinding er en farlig indsats. 

”Vi råber ikke højt om det, men vi er flere i komiteen, der har modtaget trusler. Vi har fået tilsendt pamfletter fra den væbnede gruppe Aquilas Negras. Og vores modstandere har beskyldt os for at tilhøre guerillaen. Det er virkelig alvorligt i den colombianske kontekst. For hvis du forbindes med guerillaen, får du pludselig mange fjender, det er farligt.”

I 2018 blev 24 miljøforkæmpere slået ihjel i Colombia ifølge ngo'en Global Witness. På verdensplan blev 164 slået ihjel for deres aktivisme. Flest, 30, blev dræbt i Filippinerne, dernæst Colombia på andenpladsen, så Indien og Brasilien, der var nummer fire med 20 miljømord. Over halvdelen af de dræbte kommer fra Latinamerika.

”Minedrift ligger i top i forhold til mord på miljøforkæmpere og trusler mod dem. Og da Latinamerika er fyldt med ressourcer, er der mange konflikter forbundet med udvindingen i miner. Ifølge vores rapporter er også landbrugsindustrien og forsvaret af vand store drivere bag disse,” fortæller Heather Iqbal, seniorkommunikationsrådgiver for Global Witness.

Minedrift ligger i top i forhold til mord på miljøforkæmpere og trusler mod dem.

Heather Iqbal, seniorkommunikationsrådgiver, ngo'en Global Witness.

Til trods for de kendte risici ved at råbe højt for miljøet, er der stor støtte til Santurbáns økosystem i Bucaramanga.

I komiteen foretrækker de at holde lav profil omkring de mange trusler, de modtager. De vil nødig skræmme folk.

”Vores komite samler bredt, og vi har været gode til at definere et generelt mål, som mange kan støtte op om: at forsvare vandet og páramoet i Santurbán. Så her er alt fra forretningsfolk og politikere til kunstnere og kvindegrupper,” forklarer Moreno.

mord på miljøforkæmpere

Ifølge ngo'en Global Witness blev der i 2018 dræbt 164 miljøforkæmpere på verdensplan.

Over halvdelen af mordene skete i Latinamerika, i Colombia 24 og Brasilien 20.

I Filippinerne døde 30, og i Indien 23 miljøforkæmpere.

Mordene var ofte forbundet til landbrugsvirksomhed, udvindingsindustri og vandressourcer.

I oktober blev fem fra det indianske nasa-folk, deriblandt lederen, slået ihjel i delstaten Cauca i Colombia.

Junglen er en skattekiste

Vi er taget med en anden miljøaktivist, Ángela Maldonado, på arbejde i Amazonas regnskoven i Colombia.

Det 22 år siden, at hun for første gang besøgte Amazonas. Det blev en begivenhed, der ændrede hendes liv fuldstændigt.

Hun var egentlig i gang med at studere administration af virksomheder, men blev engageret i dyrevelfærd og var med til at redde en wolly-abe fra smuglere.

Da hun satte sine ben i Amazonas for at sætte aben fri, og havde tilbragt den første nat i hængekøje ude i junglen, var hun overbevist: 

”Jeg følte, at jeg var kommet hjem. Junglen er for mig den ultimative manifestation af livet her på planeten. På hver millimeter er her liv. Dét, jeg forsvarer, er vores fremtid.”

Maldonado har dedikeret sit liv til at beskytte primater. Hun har været med til at stifte ngo'en Entropika og har vundet flere priser, den mest kendte er Whitley Award, som også kendes som den grønne Oscar. 

Men også hun lever med konstante trusler og kan kun opholde sig det samme sted kort tid ad gangen. Og det meste af tiden må hun holde sig hjemme og inden døre.

Hun undgår at tale i telefon, fordi hun mener, den er aflyttet, og går sjældent ud alene eller om aftenen.

Miljøaktivisten Ángela Maldonado står i grønne omgivelser
At være miljøaktivist har sin pris. Àngela Maldonado er miljøforkæmper i byen Leticia, i den colombianske del af Amazonas. Efter hun modtog en dødstrussel i august, har hun måttet tage beslutningen om at forlade sit hjem for en tid.

For farligt at få børn

I august modtog Maldonado en e-mail med en personlig dødstrussel.

Der stod, at hvis hun kom tilbage til landsbyen Puerto Alegria, (hvor hun har samarbejdet med politiet omkring en aktion), så ville hun blive slået ihjel sammen med de andre personer, der arbejder i Entropika. 

”Det er, hvad der sker, når man er aktivist i det her land og landene omkring (grænserne til både Brasilien og Peru er meget tæt på. red). En døds-trussel er et forsøg på at lukke munden på dig. Selvfølgelig er jeg bange. Men jeg vil ikke lade dem lukke munden på mig. Jeg må bare passe mere på. For jeg er mere værd levende end død,” fastslår Ángela Maldonado.

Hun har levet med truslerne længe.

Humor, er en af strategierne til at holde det ud. F.eks. ved at have sit fjernsyn kørende med tegnefilm ved siden af sin computer, når hun arbejder.

For Maldonado er tegnefilmene en måde at dulme frygten på.

”Jeg forestiller mig tit, at jeg er med i en tegnefilm. Jeg er en mico. En lille (pygmæ) abe. Og jeg kæmper mod de store forbrydere. Bliver ved og ved og ved. Kæmper mod de korrupte. Og det er mig, der vinder.” Hun griner lidt, mens hun gå gennem junglen.

Maldonado rejser ofte til steder, hvor hun kan gå på gaden uden at blive genkendt.

Men det har høje omkostninger at leve med de alvorlige trusler hængende over hovedet: 

”For nogle år siden tog jeg beslutningen om ikke at få børn. For hvad nu, hvis jeg en dag fik et skud i panden. Så skulle de leve uden deres mor. Så nej,” siger hun resolut.

Miljømord maskeres som narkomord

Global Witness er meget bekymret for miljøforkæmpernes sikkerhed.

”Mordene er kun toppen af isbjerget. Slet ikke alle bliver registreret. Og så er der truslerne og en omfattende kriminalisering af miljøaktivister. Der er mange måder at forsøge at lukke munden på miljøforkæmpere på,” siger Heather Iqbal.

Efter dødstruslen har Maldonado besluttet at forlade sit hjem i et stykke tid. 

”Staten kan ikke garantere for sikkerheden for sådan nogle som mig. Det må jeg selv sørge for. Lige nu er det bedst, at jeg ikke er her i Leticia.” 

Hvordan kan man definere et mord som et mord på en miljøforkæmper?

Ofte sker disse miljømord i kontekster, hvor der også er problemer med væbnede grupper og narkokriminalitet.

I Colombia er antallet af mord på lokale ledere steget markant efter fredsaftalen mellem eks-guerillagruppen FARC og regeringen i december 2016. 

Ifølge ombudsmanden i Colombia blev der frem til 31. januar 2019 dræbt 462 lokale ledere. Og knap 1.000 lokale ledere har anmeldt dødstrusler.

Hos Global Witness bruger de meget tid på at sikre sig dokumentation, når de kategoriserer et mord som et miljømord:

”Vi bruger mindst tre uafhængige kilder, og så ser vi på, om personen har modtaget trusler, som er linket til at forsvare jorden eller miljøet. Det sker ofte, at drabene maskeres som for eksempel at hænge sammen med narko-kriminalitet,” siger Heather Iqbal. 

Støtte til miljøforkæmpere

Verdens Skove støtter oprindelige folk både med at forsvare deres rettigheder og med at beskytte de skove, de lever i.

Organisationen hjælper bl.a. med uddannelse, der forbedrer oprindelige folks livsgrundlag og samtidig bevarer skovenes biodiversitet, samt hjælper med juridiske rettigheder og overvågning af ulovlig indtrængen og koordinering af brandslukning i skove etc.

Også Oxfam IBIS arbejder med at styrke de oprindelige folk, så de for eksempel kan forsvare deres territorium mod afskovning. 

 

Skudt på sin motorcykel

Også i den brasilianske grænseby Tabatinga hærger lovløshed. Det kun koster 500 reals (ca. 850 danske kroner) at få nogen slået ihjel.

Adelson Kora Kanamari passer på sin jord. Aktivisten sidder med rank ryg og armene over kors.

Han udstråler autoritet.

Den 35-årige indianske leder er sammen med en række andre ledere fra det indianske kanamari-folk samlet til en workshop.

Han bor i landsbyen San Luis fem dages sejlads herfra inde i det indianske Javari-territorium, nær grænsen til Peru.

”Vi kan ikke andet end at passe på naturen. Den betyder alting for os. Den er vores hus, vores hjem. Men vi frygter for vores liv”.

Lederen løfter armen og peger rundt på de mange andre indianske ledere i lokalet.

”Vi, der sidder her, modtager konstant trusler. Vi er bange for at være i Tabatinga. Se bare, hvad der skete for nylig med Maxciel.”

Da han udtaler navnet, er der en tydelig reaktion i de tilstedeværendes ansigter.

Indiansk leder Kora Kanamari
Adelson Kora Kanamari er indiansk leder hos Kanamari-folket i San Luis. Ligesom mange andre indianske ledere i Javari-territoriet er han bange for, hvad der vil ske med Amazonas, hans hjem og hans folk.

Maxciel Pereira arbejdede i FUNAI, en statslig enhed, der har ansvaret for indianske territorier i Brasilien.

Den 6. september i år blev han skudt på åben gade mens han kørte på motorcykel i Tabatinga.

Der er optaget en video fra de dramatiske minutter efterfølgende, hvor blodet pumper ud af baghovedet på manden, der var kendt og elsket for at kæmpe for at passe på de indianske folks territorier.

Der kom mange til begravelsen af den unge miljøforkæmper.

Adskillige kolleger flygtede fra det indianske territorium, hvor han arbejdede.

De frygter for at miste deres arbejde og deres liv, hvis de står frem og taler om forløbet.

Men for mange iagttagere er sagen om Maxciel helt klar – selvom autoriteter og medier har forsøgt at få det til at fremstå som et af områdets mange narkomord.

Der var mange, der var vrede over Maxiels arbejde som miljøforkæmper.

Få uger før skulle han have konfiskeret et større parti fisk, og det var mange vrede over. Konfiskeringen betød et stort økonomisk tab for magtfulde personer i området. 

På kirkegården i Tabatinga markerer et nyligt støbt gravkammer stedet, hvor Maxciel ligger begravet.

En frisk blomsterkrans vidner om den korte tid, der er gået, siden han mistede livet.

Blomsterkrans på Maxciel Pereiras gravsted
Blomsterkranse på den kaotiske kirkegård i den brasilianske grænseby Tabatinga markerer gravstedet for miljøforkæmperen Maxciel Pereira, som blev dræbt på gaden her i byen i september i år. Myndighederne kalder mordet for narko-relateret, men lokale, der arbejder med indianske territorier, er ikke i tvivl om, at mordet er relateret til Maxciels arbejde med at forsvare indianske territorier, særligt Javari-territoriet.

Miljømord fejret med BBQ

Mordet på Maxciel har rystet alle, der arbejder med oprindelige folk og miljø i området. 

”Mordet markerer et før og efter for miljøforkæmpere her. Før blev folk slået ihjel i forbindelse med narkokriminalitet og den slags. Vi kunne blive skudt, men pistolen var ikke rettet mod os. Den her slags forbrydelser mod miljøaktivister skete i andre dele af Brasilien, ikke her. Nu er det os, pistolen er rettet mod,” fortæller Juan, antropolog fra den brasilianske ngo Indigenous Work Centre (CTI) i Tabatinga. 

Ngo'en har ingen skilte uden for kontoret, og Juan fortæller om et striks sikkerhedskodeks med udgangsforbud om aftenen.

Og han fortæller, hvordan videoer blev delt via WhatsApp af fiskere, der fejrede mordet på Maxciel med en grillfest, en churrasco.  

Den indianske leder Adelson Kora Kanamari fortæller også, hvordan 30 bevæbnede mænd ankom til landsbyen midt i morgenmaden. 

”Det er Bolsonaro, der tillader det. Situationen er blevet meget værre, siden han startede sin valgkampagne, og siden han blev præsident,” vurderer Adelson Kora Kanamari.

For eksempel har præsidenten lovet, at ikke en eneste centimeter indiansk territorium er beskyttet under hans ledelse. Og han har sagt, at det er ærgerligt, at det brasilianske kavaleri ikke er så effektivt som det amerikanske, der udryddede de indianske folk. 

Det nævnes ofte, hvordan Bolsonaros attitude har opildnet til ulovlige aktiviteter og invasioner af indianske territorier.  

”Det er blevet meget farligere at forsvare miljøet og at tilhøre et oprindeligt folk i Brasilien,” siger Kanamari.

Ender med fluer i munden

Vi tager nordpå tilbage over grænsen til den colombianske by Bucaramanga og de mange aktivisters hårde kamp for at forsvare drikkevandet i regionen:

Alix Maucilla Moreno fortæller, at hun har modtaget trusler per telefon, som for eksempel lyder:

”Din gamle bitch husk, at der er mange folk, som ender med fluer i munden.” 

”Forestil dig, hvordan det er at modtage sådan et opkald,” siger hun.

Hun fortæller også om folk, der følger efter hende på gaden, og om indbrud i sit hjem. 

”Staten har ikke kapacitet til at beskytte os,” sukker hun.

Hvad driver en miljøforkæmper til at trodse de voldsomme trusler? 

”Af etiske årsager kan jeg ikke trække mig tilbage, bare fordi jeg modtager trusler. Det ville være fejt. Vi bliver nødt til at fortsætte kampen.”

Loading...

    Andre artikler om #Rettigheder

    Loading...