Gå til indhold
GLOBALT SNAPSHOT

På gaden i verden

Folk er gået på gaden med krav om forandring fra Irak, Chile, Hong Kong, Iran og Libanon. Protesterne har forskellige årsager, metoder og mål – men deler også fælles temaer og inspiration. Her er et udpluk af verdens største folkelige protester denne vinter.

Chile

Protester og voldsom uro har rystet Chile og efterladt 22 døde og mere end 2.000 sårede. Chilenere har protesteret mod social og økonomisk ulighed og imod en politisk elite, der kommer fra de rigeste familier i landet. Præsident Piñera har lovet at undersøge, om politiet har brugt unødig vold til at håndtere demonstrationerne.

På billedet ovenfor bruger demonstranter lasere ved optøjer ved politiets køretøjer under en protest mod Chiles regering i Santiago den 1. november 2019. Foto: Pablo Sanhueza/Reuters/Ritzau Scanpix.

En protest i Santiago den 31. oktober 2019. Foto: Henry Romero/Reuters/Ritzau Scanpix.

Irak

"Vi bærer kun flag, vi har ikke noget andet. Men de fortsætter med at overfalde os. Vi har haft mindst syv martyrer her. Jeg vil have mine rettigheder, vi undertrykkes. Vi har intet: ingen skoler, ingen anstændige hospitaler, ingen velstand for folket. De kender kun til at stjæle. Vi vil ikke have korrupte partier og korrupte politikere. Jeg vil have, at disse unge styrer os.", fortæller Mohammad Said Yasseen.
En irakisk kvindelig demonstrant deltager i anti-regeringsprotester i Bagdad, Irak, den 1. november 2019. Mindst 320 mennesker er blevet dræbt og tusinder såret siden protestbevægelsen begyndte den 1. oktober 2019 i hovedstaden og de sydlige provinser. Foto: Ahmed Jadallah/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hong Kong

Titusinder har demonstreret i gaderne siden juni. Protesten udbrød som reaktion på en ny lov, der ville muliggøre retsforfølgelse af Hong Kongs indbyggere på det kinesiske fastland, men er siden blevet en pro-demokratisk bevægelse. Protesterne udviklede sig også voldeligt og eskalerede, efter politiet skød en demonstrant i brystet i oktober.

Iran

Iranere gik på gaden i flere byer efter en nyhed om, at benzinpriserne hæves med 50-300 procent, og at der indføres rationering.

Under protesterne blokerede myndighederne internetadgangen og begrænsede dermed også mediedækningen.

Demonstranter i Shiraz går på gaden i protest mod regeringens pludselige rationering. Foto: Ay-Collection/SIPA/Ritzau Scanpix.
Iranske demonstranter afbrændte bl.a. politibiler og bygninger under demonstrationer mod stigninger på benzinpriser i Tabriz. Foto: Ay-Collection/SIPA/Ritzau Scanpix.

libanon

Protestbevægelsen mod den forværrede økonomiske situation i Libanon har fundet sted siden den 29. september, og voksede i oktober, efter regeringen foreslog en skat på meddelelser fra det sociale medie WhatsApp.

Libanon har en af de højeste gældskvoter i verden og har, på trods af tunge investeringer, et utal af infrastrukturproblemer ifølge Associated Press. Demonstrationerne i Libanon blev voldelige, efter at politiet brugte tåregas mod demonstranterne.

Debatmøde om revolutionens næste skridt den 19. november 2019. Protestbevægelsen udgøres også af civilsamfundorganisationer og partier, som afholder aktiviteter og debatter hver dag. Foto: Rasmus Bøgeskov Larsen.

Andre artikler om #Rettigheder

Loading...