Gå til indhold
ALGER OG HAVTANG

Indonesien satser på fremtidens plastik

Spiselige kopper af makroalger. Plastikposer lavet af maniok. Indonesien satser stort på alternativer til konventionel plastik. Tag med til landet, hvor forandringen allerede er i fuld gang. 
Indonesisk mand trækker en træbåd med alger gennem vandet

 

Forfatter: Johan Augustin. Foto: Jonas Gratzer.

Bali, indonesien

En økoturisme-industri med spa-resorter, hvor turister skrubbes med alger. Den 17-årige iværksætter Rama Surbawas øjne funkler, når han beskriver potentialerne for Balis algelandbrug.

Han tilhører en ny generation af unge indonesere, som skal videreføre traditionen med algedyrkning. Men han har mange nye idéer til anvendelsen af dem. Med en produktion på over 11 millioner ton alger om året er Indonesien en af verdens største algeproducenter.

Rama ser ud over bugten, hvor havoverfladen er stille.

Bugten er beskyttet mod bølgerne, der slår mod revet nogle hundrede meter ude. Det giver perfekte betingelser for det, der vokser under overfladen: makroalger eller havtang.

Det vokser i rækker, bundet sammen med reb, der løber mellem stålrør hen over sandbunden.

Det er tidlig morgen, solen er netop stået op, og nogle lokale indbyggere gør klar til at ro ud i små træbåde i Lembongan-bugten, der ligger på den sydlige del af Nusa Lembongan – en lille ø sydøst for Bali.

En af de lokale er Ramas far, Wayan Suarbawa. Han er andengenerations-algedyrker og en af Nusa Lembongans fem algedyrkere.

Indonesisk mand høster alge, som står på rad og række på havbunden, fra sin båd
Makroalgerne i Nusa Lembongan-bugten vokser i lange rækker og er bundet med reb, der løber mellem stålrør.

Klimaforandringer ødelagde algedyrkning

Algedyrkningen startede som et pilotprojekt i 1980’erne.

Bugten er omkranset af luksusstrandvillaer, hoteller og restauranter, der servicerer den voksende turistindustri på øen. Flere af de lokale arbejder med turisme. I 1980’erne så det anderledes ud.

Dengang var flertallet af øens 5.000 indbyggere involveret i dyrkning af havtang. Men mellem 2014 og 2016 blev tangen slået ned af ice-ice, som er en sygdom, der menes at være knyttet til klimaforandringer.

Priserne styrtdykkede, og de fleste af øens indbyggere gik over til turisme. 

I dag satser lokalregeringen på at skabe arbejde til 100 nye algedyrkere i bugten. Før krakket var Indonesien førende i verdens produktion af Eucheuma cottonii, også kendt som rød havtang.

Markedspriserne er på vej op igen. Algerne bliver anvendt inden for flere områder; blandt andet som fødevarer, i tørret eller frisk form og i kosmetik.

Wayan Suarbawa siger, at han tjener, hvad der svarer til godt 7.000 danske kroner om måneden, hvilket er langt over gennemsnittet i Indonesien, alene ved at sælge tørret tang til opkøbere, som kommer til Nusa Lembongan fra hovedstaden, Jakarta.

Ud over algedyrkning er Wayan involveret i øens satsning på økoturisme. Inden længe kan turister tage på snorkletur blandt rækkerne af tang.

Da havet er frit og ikke ejes af nogen, er der potentiale for 500 tangdyrkere i Nusa Lembongan.

Med klimaforandringerne er dyrkningen imidlertid truet af nye ice-ice-udbrud. De indonesiske dyrkere kan derfor blive nødsaget til at udvikle mere resistente algevarianter, hvis de vil leve af alger i fremtiden.

”Klimaforandringerne og El Niño har tidligere ødelagt de fleste indonesiske algeplanter. Planterne må tilpasse sig de nye forhold”, siger havbiolog Ketut Sudiarta, der er ansat ved Warmadewa-universitetet.

Tang bliver til plastik

Makroalger er også eftertragtede inden for andre områder. Efter Kina er Indonesien det land i verden, hvor mest plastikaffald ender i havet. Samtidig blæser der forandringens vinde gennem østaten; unge indonesere vil være mønsterbrydere. De vil starte nye virksomheder. Her kommer havets tang igen ind i billedet. 

For tre år siden startede David Christian virksomheden Evoware, fordi han kunne se, hvordan hjembyen Jakarta blev oversvømmet af plastikaffald.

Evoware fremstiller spiselige kopper af tang, "Ello Jello", der bliver fremstillet i forskellige smage og farver – fra appelsin til grøn te.

Virksomheden fremstiller også spiselig emballage som f.eks. doseringsposer til kaffe og krydderier. 

Farverige drinks serveret i glas af alger
Evowares spiselige kopper er lavet af tang og findes i flere forskellige farver og smage – heriblandt appelsin og grøn te. 

David Christian byder velkommen på en restaurant i det centrale Jakarta, hvor der bliver serveret i Evowares kopper. Iklædt en T-shirt med skriften "Seaweed over plastic" tjekker han uafbrudt mobilen.

”Jeg er netop kommet tilbage fra en rejse”, forklarer David Christian.

Ud over at være ansigtet udadtil for sine virksomhedsprodukter er David Christian involveret i en 4R-kampagne, som står for ”reduce, reuse, recycle, replace”.

Kampagnens ambition er at nå ud til en million mennesker med bæredygtighedsmål. 

Hans egen virksomhed er socialt ansvarlig i den forstand, at kopperne bliver fremstillet af unge på børnehjem i Jakarta, på Bali og i Malaysia. Overskuddet går tilbage til de unge selv.

Med en produktion på over 11 millioner ton alger om året er Indonesien en af verdens største algeproducenter. Det var derfor naturligt for David Christian at skabe den første indonesiske virksomhed, der bruger alger i sine produkter. 

”Vi vil hjælpe dyrkerne til at kunne tjene penge på en bæredygtig ressource. Tang optager ikke landarealer, fører ikke til afskovning og kræver ingen sprøjtemidler eller gødning”, siger David Christian.

Naturressourcen er desuden en vigtig kilde til at mindske vores kulstofudledning. Havtangen optager kuldioxid meget hurtigere end landbaserede planter, fordi den – under de rette forhold – kan vokse med flere centimeter om dagen. Som i Nusa Lembongan, hvis bugt sørger for vandstrømme, og vandet har omkring 30 procent saltindhold og holder sig på 23-28 grader.

Indtil videre er Evowares produktion begrænset; omkring 500 kopper om dagen, men emballagen er blevet forudbestilt af 900 virksomheder i 52 lande.

Da emballagen reagerer forskelligt på forskellige landes klima, er Evoware stadig i gang med at teste emballagen.

David Christian, stifter af Evoware, holder et nyt alternativ til plastik op foran ansigtet
David Christian, som er stifter af Evoware, viser et af sine nye produkter i algeplast frem. 

David Christian tror på, at både emballage og kopper kommer i industriel produktion i løbet af efteråret 2020.

”Efterspørgslen på den slags produkter kommer til at stige, samtidig med at produktionsomkostningerne vil falde”, siger han.

Indtil videre har reaktionerne på algeprodukterne været positive, og David Christian hilser konkurrence med lignende virksomheder velkommen. 

”Vi har alle det samme mål; nemlig at udkonkurrere den konventionelle plastik. Markedet er enormt, der bliver brug for flere spillere – så hvorfor slås med hinanden?”.

Er det muligt at erstatte al plastikemballage med makroalgeemballage? 

Ifølge havbiologen fra Bali Ketut Sudiarta er svaret ja.

"Det er alle tiders idé, og den kan gennemføres. Særligt hvad angår de store mærker. Men det kræver foranstaltninger, så der ikke er nogen, der begynder at dyrke alger, hvor der i forvejen eksisterer koralrev eller vokser søgræs på havbunden", siger han. 

Fremtidens plastik

En anden virksomhed, der repræsenterer fremtidens plastik, er Avani Eco, som begyndte sin produktion på Bali i 2014.

På fabrikken, der ligger i den lokale hovedstad Denpasar, bliver der fremstillet poser på samlebånd med teksten ”I am not plastic”.

Bioplastposerne er fremstillet af stivelse fra maniokrod, kan komposteres efter brug og ikke indeholder nogen giftarter. 

Avani Eco er også begyndt at fremstille sugerør og emballage. Sugerørene laves af PLA – majsstivelse – og mademballagen af bagass, der er det tørre fiberprodukt, som er tilbage, når sukkerrør presses.

Vi er verdens andenstørste miljøforurener, hvad angår plastik i havet. Vi bliver nødt til at gøre noget ved det.

Rennalya Zahra, digital markedschef for Avani Eco.

23-årige Rennalya Zahra, der er digital markedschef for Avani Eco, er med til at lave markedsføringskampagner, som skal få indoneserne til at tænke mere bæredygtigt. Som ung indoneser ønsker hun at være en del af løsningen på landets problem. 

"Vi er verdens andenstørste miljøforurener, hvad angår plastik i havet. Vi bliver nødt til at gøre noget ved det", siger hun. 

Det tager omkring tre måneder at nedbryde en Avani-pose i kompostering. Hvis den havner i naturen, er den ikke skadelig for dyr.

Selv mennesker kan spise den, og for at bevise det opløste grundlæggeren Kevin Kumala en pose og drak den, mens han optog det på video. Den blev spredt og gik viralt – et PR-stunt, der fik manges øjne op for produkterne. 

Efterspørgslen på engangsemballage er et stort problem på turistøer som Bali.

Mange hoteller og restauranter har indført metalsugerør, men Rennalya Zahra siger, at gæsterne klager over, at sugerørene er uhygiejniske. 

"Efterspørgslen på sugerør vil fortsætte. PLA er ikke det bedste alternativ, da det tager flere år at nedbryde, men det er bedre end plastik", siger Rennalya Zahra.

Rennalya Zahra, digital markedschef hos Avani Eco
23-årige Rennalya Zahra er digital markedschef for Avani Eco. Firmaet producerer sugerør og mademballage i PLA og bagass.

Strammere lovgivning reducerer plastikaffald

For nylig blev petroleumsbaserede plastikposer forbudt på Bali, hvilket har fået andre dele af østaten til at indføre samme forbud.

Netop stram lovgivning er nødvendig, hvis Indonesien skal nå målet om 70 procent reduktion af plastik i havet inden 2025. Det mener Gede Hendrawan, der er havbiolog og forsker i plastik i havet ved Balis Udayana-universitetet. 

"Det er et ambitiøst mål, regeringen har sat, og det kan nås. Men det kræver, at hver eneste provins og distrikt i landet indsamler tilstrækkelige oplysninger om, hvor meget affald der bliver produceret, hvor meget der ikke bliver håndteret, og hvor meget der ender i havet", siger Gede Hendrawan.

Han forklarer desuden, at infrastrukturen inden for affaldshåndtering og genanvendelse skal udbygges, samtidig med at der skal ske en mentalitetsforandring. Lokalbefolkningens bevidsthed skal desuden øges. Bali har ifølge Gede Hendrawan brug for flere genbrugsstationer og flere komposteringsanlæg.

Gennem mere omfattende affaldssortering og genanvendelse bliver mængden af affald til de ti lossepladser på øen reduceret. Stram lovgivning skal gøre det strafbart af smide affald i naturen. Floderne skal, præcis ligesom havet, ryddes for plastik. 

"Vi må få folk i gang med at samle plastik i floderne, ved grænsen til enhver by – plastiksamlere, som fjerner plastikken, inden den når havet", fortsætter Gede Hendrawan.

I hvilken udstrækning vil et forbud hjælpe på antallet af plastikposer i naturen? Hvilke andre ting skal forbydes?

"Forbuddet vil få stor effekt, men det er ikke tilstrækkeligt, hvis ikke regeringen samtidig udbygger et netværk til affaldssortering. Uden en ordentlig affaldshåndtering på Bali nytter det ikke, at flere engangsplastikprodukter bliver forbudt – eftersom det store problem vil forblive uløst". 

Det haster med at skabe forandring. Mindre end halvdelen af alt affald, der produceres på Bali, bliver håndteret gennem genanvendelse eller deponering, mens resten enten brændes eller havner i naturen. 

Det har alvorlige konsekvenser. Hvert år ender 33.000 ton plastik i havet.

Affaldsbjerget vokser, i takt med at antallet af turister stiger – ikke mindst fordi øens turister genererer treenhalv gang så meget affald som de lokale indbyggere. Sammenlagt står turisterne for 13 procent af affaldet.

Turisme er kernen i Balis økonomi – i 2018 besøgte flere end seks millioner udenlandske turister øen sammen med ti millioner indonesiske turister, hvilket var en stigning på ti procent fra det foregående år. 

Løsninger, der på én og samme tid kan formindske øens forurening og øge antallet af turister, er derfor af høj prioritet for regeringen, der for nylig indledte samarbejdet The Bali Partnership.

Partnerskabet støtter præsident Joko Widodos mål om at reducere plastik i havet med 70 procent inden 2025. Kvalificerede rådgivere og en række organisationer skal samarbejde i Balis 15 højest prioriterede distrikter, hvor behovet for affaldshåndtering er størst. Målet er at halvere mængden af affald, der lander i havet, inden for fem år.

Plastikafgifter i Danmark

Fra 1. januar 2020 tredobles afgiften på plastikposer og engangsservice i Danmark.

Den forhøjede afgift skal ifølge regeringen være med til at mindske danskernes affald og reducere efterspørgslen på engangsprodukter.

Derudover skal den være med til at fremme genanvendelse, så Danmarks samlede plastforurening mindskes.

Regeringen forventer, at den nye afgift vil nedbringe danskernes forbrug af bæreposer med ca. 20 procent og skaffe knap 200 mio. kr. til statskassen i 2020.

Den nye generation

Den nye generation er en vigtig brik i spillet. Derfor rækker The Bali Partnership ud til lokale skoler på Bali for at uddanne børn og unge i miljøvidenskab.

Sekolah Taman Tirta er en af de skoler, hvor miljøkundskab er kommet på skemaet. Både elever og lærere er i fuld gang i et af klasselokalerne.

I løbet af timen lærer eleverne, hvor de kan undgå at bruge plastik, og hvordan man genanvender affald.

Skolen har en genbrugscentral, hvor alt affald sorteres. Organisk materiale bliver til ny jord under banantræet i haven.

De unge tager skolens zero plastik-læreplan med sig hjem. 

"Jeg siger til min mor, at hun ikke skal bruge plastik, og vi er begyndt at genanvende derhjemme", siger 12-årige Agung Mahagangga. 

Oversat fra svensk af Nina Trige Andersen.

Loading...

    Andre artikler om #Innovation

    Loading...