"Biologien er vores fremtid"
Af Thomas Noppen. Foto: Bret Hartman / TED.
Fremtidens tekstiler kan farves med en bakterie og en lille pipette i et laboratorium. Helt uden kemikalier og vandspild. Det er designeren Natsai Audrey Chiezas store drøm.
I dag sker farvningen typisk ved, at det blanke stof først tilføres en syntetisk farve. Derefter sprøjtes det med et kemisk middel for at få farven til at holde. Processen gentages på stoffets bagside. Når stoffet er tørt, skylles det grundigt i vand for få farvestoffet og kemikalierne ud. I gennemsnit bruges der i denne proces 200 liter vand til at producere et kilo farvelagt tekstil.
I stedet vil Natsai Audrey Chieza udskifte farvestoffet og kemikalierne med en lille bakterie med navnet Streptomyces coelicolor.
Bakterien – der normalt findes i kompostjord – kan producere et antibiotikum, der farver de materialer, den hæfter sig på – blå, lyserøde eller lilla, afhængigt af hvor meget syre den tilsættes.
“Biologien er vores fremtid” er det overskyggende mantra for designeren fra Zimbabwe. Men hvordan hænger biologi og design sammen?
Chieza er en af frontløberne for en forholdsvis ny strømning i design – biodesign. Det handler om at udforske biologiens potentiale for at erstatte syntetiske produkter og processer med biologiske.
Designer i laboratoriet
Chieza blev for alvor et velkendt navn i de internationale designkredse efter en TED global konference i Arusha, Tanzania i 2017, hvor hun præsenterede sit arbejde med at bruge bakterier til at farvelægge tøj. TED-videoen er siden blevet set over en million gange.
To år senere møder Magasinet 360º hende i København på 3 Days of Design-festivalen.
Chieza har stiftet virksomheden Faber Futures, som ikke kun beskæftiger sig med tekstilfarvning, men som også er en tænketank og et samlingssted for designere, forskere og aktivister, der ønsker at ændre verden.
“Vores mission hos Faber Futures er ret enkel. Hvordan integrerer vi designmetoder og videnskabeligt arbejde med det mål at løse de miljømæssige udfordringer, som verden står over for?”, fortæller Chieza.
Allerede som student drømte hun om at træde ud af rammerne og skabe noget større.
“Jeg studerede arkitektur i fire år på The University of Edinburgh, men opdagede, at jeg er en, der har brug for at udforske alt, og derfor var den traditionelle vej ikke noget for mig”.
Derfor besluttede Chieza at studere mode på den anerkendte design- og modeskole Central Saint Martins i London.
Master-programmet Textile Futures åbnede en ny verden for Chieza – en verden, hvor man betragter materialer ud fra et teknologisk, håndværksmæssigt og kulturelt synspunkt.
“Hvad kan man lære af materialets historie, hvad kan man skabe med et materiale ved at eksperimentere sig frem ved hjælp af håndværk og teknologi?".
Hun blev optaget af, hvordan syntetisk biologi ville udvikle sig i fremtiden. Og med stor opbakning fra professor John Ward på University College Londons afdeling for biokemisk teknik eksperimenterede hun på livet løs i hans laboratorium. Han opfordrede hende til at arbejde med bakterier.
”Det blev klart for mig, at det ikke kun handler om at eksperimentere med, hvad et materiale kan, men også, hvordan det kan blive et industrielt designprodukt, der interagerer med samfundet, kulturen og politikken. Det er derfor, at jeg nu siger, at fremtiden er biologisk”, forklarer hun.
Ifølge det internationale designmagasin Fast Company anslås det, at biotekindustrien allerede i 2020 vil være næsten 20 mia. dollar værd. Det er dog biotek inden for traditionelle produktionsområder som fødevarer og medicin og derved ikke et område, som endnu har oplevet en designrevolution.
Ifølge Statista er det globale tekstilmarked vurderet til 1,5 billioner dollar. En kæmpe industri på verdensplan, der de seneste mange år har været under pres fra forbrugerorganisationer globalt til at reducere kemien i tøjproduktionen.
Med Chiezas metode vil selve farvelægningsprocessen kunne gøres helt uden syntetiske kemikalier.
Derfor forsøger det amerikanske firma Gingko Bioworks nu at industrialisere processen. Her var Chieza efter sine studier designer in residence. En stilling, som efterfølgende er blevet etableret til en fast kreativ residency-stilling for andre ambitiøse biodesignere.
Design for arternes overlevelse
Men for Chieza og Faber Futures handler det ikke om det kommercielle, men om biologiens muligheder for en bæredygtig verden.
“Syntetisk biologi er en disciplin, hvor vi prøver at sætte en formel på levende organismer, så vi derefter kan kontrollere, hvad de skal kunne. Vores mål er ret enkelt. Hvordan designer vi forudsigelighed i biologi, så vi kan foregribe, hvordan den vil udvikle sig i forskellige kontekster? Hvordan kan vi prototype os frem til pålidelige mekanismer for produktion og for at skabe økosystemer?”.
Faber Futures tester og udvikler biologiske protokoller for, hvordan man kan hjælpe biologien tilbage på fode igen.
I Chieza og hendes kollegers optik er det dette, der skal til, hvis man skal gøre en forskel for klimaet og miljøet.
”Det er ikke så kompliceret. Det, vi ønsker, er at designe løsninger mod tab af biodiversitet. Det, man kan kalde at designe for alle arter”.
I mange år har designtraditionen om humancentreret design været dominerende. Forstået på den måde, at de løsninger, man lavede, skulle gavne menneskeheden. Men Chieza ønsker, at design skal være for alle arter.
“Som mennesker har vi egentlig været ret skøre. Vi har designet med kun én art for øje – nemlig den menneskelige. Men vi skal væk fra det og over mod en tilgang, hvor vi tager højde for alle arter på kloden".