Musik og komik er våben mod islamisme
Forfatter: Johan Augustin. Foto: Jonas Gratzer.
Bogor/Java, Indonesien
”Hvor mange af jer er radikale muslimer?”.
Sådan åbner standupkomikeren Sakdiyah Ma’ruf ofte sit show og får publikum til at mumle og le nervøst.
Den 37-årige indoneser, der siden 2011 har været standupper iført hijab, er vant til at ryste sine tilskuere. Og der er da også stærkt troende muslimer, som mener, at Sakdiyah Ma’ruf går for langt med sine punchlines.
Hun er Indonesiens første kvindelige standupper, muslim og gør grin med kontroversielle emner som vold mod kvinder, arrangerede ægteskaber og fundamentalisters hemmelige besættelse af porno.
Sakdiyah Ma’ruf er kendt for at ironisere over ekstremisme, men hun får ofte bagsiden af sin åbne tale at føle.
For nylig blev Sakdiyah konfronteret af en anden muslimsk kvinde, som havde set hendes show.
”Er du virkelig muslim? Hvorfor taler du om den slags emner?”, spurgte hun mig, fortæller Sakdiyah.
Kommentaren kom ikke som et chok, for Sakdiyah er vant til kritik. Men en ting er at kommentere Sakdiyah på scenen, noget andet er at kritisere hendes relation til islam.
”Jeg har et meget personligt forhold til Gud og min religion”, siger Sakdiyah.
Som muslimsk kvinde forventes Sakdiyah at gifte sig ung, og hun bør under ingen omstændigheder dele sine livserfaringer i et show.
Sakdiyah løj i starten for sine forældre og sagde, at hun arbejdede som oversætter, når hun optrådte.
Da familien opdagede, hvad hun reelt lavede, ville de have hende til at nedtone sit materiale og ikke lave sjov med at være muslim.
”Men hvad skal jeg så tale om? Jeg er jo muslim!”.
Indonesien har verdens største muslimske befolkning og bliver ofte – ikke mindst i Vesten – opfattet som et liberalt muslimsk land. Men skikke og traditioner er vigtige og tager sig meget forskelligt ud i den vidtstrakte østat.
At det indonesiske samfund er på vej i konservativ retning, er der ingen tvivl om, understreger Dicky Sofjan, ph.d.-stipendiat ved Indonesian Consortium for Religious Studies på Gadjah Mada-universitetet i Yogyakarta.
Dicky Sofjan forklarer, at konservatisme, ekstremisme og terrorisme alt sammen påvirkes af ”transnationale bevægelser fra udlandet,” der forsøger at påvirke lokale muslimske grupper, bl.a. wahhabisme fra Saudi-Arabien. ”Det påvirker den traditionelt tolerante udgave af islam”, siger han.
Er wahhabismen en af årsagerne til, at samfundet er under forandring?
”Helt klart, og udviklingen følges desværre af propaganda og negative kampagner, som undergraver mere tolerante islamiske grupper, der er åbne for en mere progressiv, social, politisk og religiøs agenda”.
Hvad bliver der så gjort for at forhindre de ekstreme kræfter i at slå rod i Indonesien?
”Regeringen og samfundet gør sig mange anstrengelser for at mildne problemet med konservatisme og intolerance”, siger Dicky Sofjan. Han fortæller, at adskillige ngo’er, civilsamfundsgrupper og akademikere har iværksat forskellige initiativer for at vende den negative udvikling.
Regeringen har startet et omfattende program, ”moderasi beragama”, som betyder noget i retning af religiøs moderation. Dicky Sofjans organisation ICRS har arbejdet sammen med ministeriet for religiøse anliggender om et landsomfattende ”religiøst læsefærdighedsprogram”.
”Vi engagerer flere end 100.000 statsansatte, som tager del i kampen mod konservatisme, ekstremisme og terrorisme”, fortæller Dicky Sofjan.
Religion i indonesien
Voksende protester
Det er blandt andet på grund af den stigende radikalisering i landet, at hundredtusinder, primært studerende, er gået på gaden i Jakarta og andre byer de sidste par måneder.
Landet har i fire år arbejdet med en ny lovgivning, som skal erstatte love, som er levn fra den hollandske kolonimagt. De nye forslag til lovgivning, som bliver bakket op af konservative muslimer, vil blandt andet forbyde sex uden for ægteskab.
Med den nye lov kan sex uden for ægteskab give op til et års fængsel, og ugifte par, der lever sammen, kan straffes med op til seks måneders fængsel.
Efter de omfattende demonstrationer har den siddende præsident, Joko Widodo, udsat den endelige afstemning om de nye love for at give parlamentet mulighed for at revidere dem. En række menneskeretsorganisationer har kaldt forslaget til ny lovgivning ”katastrofalt” – først og fremmest for kvinder og LGBT-personer.
Selvom Indonesien er blevet opfattet som et land med en mere tolerant udgave af islam, er der sket mange forandringer de seneste to årtier, og intolerancen er steget i samfundet – først og fremmest mod andre religioner og mod LGBT-bevægelsen. Mange homoseksuelle bliver forfulgt, anholdt og udsat for forskellige former for chikane rundtomkring i landet.
”I løbet af de seneste årtier har religionen fået en mere fremtrædende plads i landet, hvilket har ført til polarisering blandt mennesker, der i stigende grad identificerer sig med deres religion”, siger aktivisten Alissa Wahid.
Hun er kendt i Indonesien for sit arbejde med menneskerettigheder og mangfoldighed og er grundlægger af det indonesiske aktivistnetværk Gusdurian.
”Udsatte minoriteter i samfundet bliver i stigende grad diskrimineret, og inden for politik begynder religion også at spille en stadigt mere markant rolle”, siger hun.
I den store østat har lokalregeringer vedtaget strengere lovgivning – inspireret af sharia – med hijabtvang og udgangsforbud for kvinder, der ikke er i følgeskab med mænd.
Andreas Harsono er Indonesien-ekspert i organisationen Human Rights Watch og forfatter til flere bøger, heriblandt Race, Islam & Power.
Ifølge Harsono bevæger Indonesien sig mod stigende islamisering under indflydelse fra Saudi-Arabiens wahhabisme.
”Vi kommer til at se flere udgangsforbud og mindre skolegang til piger”, siger Andreas Harsono.
Selv i mere sekulære byer som Jakarta kan forandringen mærkes. Andreas Harsono kalder det et tilbageskridt for den personlige frihed.
Religiøse minoriteter trues
Samtidig stiger de indbyrdes spændinger mellem Indonesiens religiøse grupper. Det fortæller Jayadi Damanik, en kristen indbygger, der deltager i en protestantisk søndagsmesse i byen Bogor, der ligger en times bilrejse syd for Jakarta.
De senere år er den kristne minoritet i Indonesien blevet udsat for en række bombeangreb fra muslimske ekstremister.
Menigheden har derfor valgt at holde gudstjenesterne i forskellige forsamlingslokaler i stedet for i kirker.
”Vi frygter nye angreb, derfor benytter vi ikke kirkerne til søndagsgudstjeneste”, forklarer Jayadi Damanik.
Men selvom mere ekstreme tolkninger af islam vinder frem i Indonesien, træder andre kræfter, som har et andet forhold til religion, også frem.
Frygt er en illusion
De tre unge kvinder Firdda Kurnia, Euis Siti Aisyah og Widi Rahmawati startede metalbandet Voice of Baceprot, eller VoB, i 2014. Baceprot betyder højlydt på sundanesisk, der er de tre 19-åriges lokale sprog.
De kommer fra det vestlige Java nær byen Garut. Iført hijab optræder gruppen rundtomkring i Indonesien og internationalt.
De beskriver sig selv som troende muslimer, der vil spille høj musik og være selvstændige.
Sangeren Firdda Kurnia, der også spiller elguitar, er den mest fremtrædende i bandet og har påtaget sig lederrollen. Hendes sorte påklædning bliver oplyst af en hvid tekst hen over brystet: ”Fear is just an illusion”.
Og netop frygt lader da også til at ligge både hende og de andre bandmedlemmer meget fjernt.
”Vi lever i en fri verden, og vi må have lov til at udtrykke vores meninger”, siger Firdda, og trommeslageren Euis og bassisten Widi er enige. Men det er alle andre ikke.
Kvinderne har fået både hademails og dødstrusler fra konservative, som mener, at bandets musik er upassende.
Deres manager, 39-årige Erza Satia, som skriver sangene, har fået trusselsopkald fra religiøse ledere, der mener, at VoB’s musik har for stærke tekster, der kritiserer det konservative samfund og blandt andet uddannelsessystemet.
Voice of Baceprot School Revolution
Ud over livekoncerter har bandet spillet på tv og for flere og flere fans landet over.
Selv deres egne familier, som plejede at være mere restriktive, bakker op om deres døtre.
Firdda, Euis og Widi henter inspiration fra blandt andet rock- og funkgrupper som Red Hot Chili Peppers og Rage Against the Machine.
De sidder og spiser, spredt på et tæppe, som dækker gulvet i Erzas hus.
Bandmedlemmerne går i gymnasiet på sidste år og kommer direkte fra skole for at indspille og øve numre i det studie, der er en del af huset.
De unge kvinder er iklædt sorte hijabs, sorte jeans og trøjer. Sminke bruger de kun, når de skal på scenen.
”Hvor svært er det at få visum til Europa”, spørger Firdda, som drømmer om at spille der.
”Der kan vi spille alle de numre, vi vil”, siger hun.
Blandt de tre er det helt tydeligt Firrda, der fylder mest.
”Det er vigtigt at have attitude”, siger hun.
”Men også at være tolerant og have venner fra andre religioner end islam”.
Oversat fra svensk af Nina Trige Andersen.