Gå til indhold
UDVIKLINGSMINISTER RASMUS PREHN:

"Corona-krisen kalder på international solidaritet"

Alle de problemer, Afrika i forvejen slås med, bliver forværret af corona-krisen. Antallet af sultofre fordobles, jobs forsvinder, og for første gang i årtier stiger fattigdommen. 

 

Af Andreas Greiber Baumann. Foto: PlanBørnefonden.

København, Danmark

Hvad er for dig som udviklingsminister den største udfordring ved corona-krisen i Afrika?

”Det værste er, at alle de problemer, som Afrika kæmper med i forvejen, bliver meget værre, når der nu kommer en pandemi oveni. Mange afrikanske landes økonomi er allerede begyndt at kollapse.

Verdensbanken regner med, at 20 millioner jobs vil forsvinde som følge af corona-krisen, og for første gang siden 1998 stiger antallet af fattige.

World Food Programme taler om en fordobling af sultofre.”

Hvad kan Danmark gøre?

”Vi har en humanitær reserve på omkring 900 mio. kr. tiltænkt situationer som denne. Men vi så tidligt, at det næppe er nok. Derfor har vi nu lavet en omprioritering af en mia. kr. fra en række andre projekter, der i denne corona-tid alligevel ikke kan realiseres i indeværende år. I stedet kan pengene gå til hjælpepakker til de steder, der har mest brug for det i den her situation. Så Danmark gør meget.”

”Men vi kan ikke gøre det alene. Vi koordinerer vores indsatser tæt med FN, EU og vores nordiske partnere, så vi får mest muligt ud af de penge, vi har, og så vi hjælper så hurtigt og effektivt som muligt.”

Hvad er fokus i hjælpepakkerne?

”Danmark har foreløbig givet 770 mio. kr. til indsatsen mod corona-virus i Afrika. Og så er der indkaldt til forhandlinger om yderligere 250 mio. kr.

Det handler om at udvise rettidig omhu og handle nu, inden kontinentet kollapser økonomisk og sundhedsmæssigt.

Hovedparten af støtten indtil nu er gået til at begrænse smitte og sikre bedre sundhedsydelser. Det omfatter blandt andet informationskampagner om smittebegrænsende adfærd, uddeling af værnemidler, adgang til rent vand og toiletforhold blandt andet til verdens mange flygtninge og internt fordrevne i Afrika og Mellemøsten og hjælp til, at gravide kvinder stadig kan føde sikkert i for eksempel Uganda.

En del af den danske støtte går også til at afhjælpe krisens negative økonomiske konsekvenser. For eksempel gives der støtte til en slags kontanthjælp til fattige etiopiere, der bliver ramt hårdt af krisen.”

Hvordan sikrer I jer, at pengene faktisk kommer frem og gør en forskel, når der er undtagelsestilstand, og grænserne er lukkede?

”Det gør vi blandt andet ved at arbejde tæt sammen med de store FN-organisationer, der har størrelsen til at få tingene til at ske, selvom der er krise. Men det er da klart, at når der er udgangsforbud, så bliver det alt andet lige sværere at få hjælpen ud.

Derfor prøver vi også med diplomatisk knofedt at finde nogle løsninger, der kan få hjælpen frem.

Jeg har lige selv været i Karup for at se klargøringen af et dansk militærfly, der skulle transportere udstyr til Bamako i Mali.” 

wFps logistiske covid-19 beredskab

  • Med et bidrag på 75 mio. kr. var Danmark et af de første lande til at støtte FN's World Food Programmes (WFP) logistiske COVID-19-beredskab.

  • Logistik er rygraden i den globale indsats, og som det førende FN-agentur for logistik gik WFP straks efter pandemiens udbrud i gang med at udvide sit logistiske netværk.

  • Nye globale centre er etableret i Belgien, Dubai og Kina – tæt på hvor medicinsk udstyr produceres – og danner luftbro til regionale centre i Etiopien, Ghana, Malaysia, Panama og Sydafrika.
  • Det første fly fra Liège har fløjet 16 ton medicinsk udstyr og beskyttelsesudstyr på vegne af UNICEF og Røde Kors til Burkina Faso og Ghana.
  • WFP forventer at operere 350 passagerfly og 350 fragtfly om måneden som et led i den globale COVID-19-indsats.

Er der en risiko for, at corona kommer til at skygge for andre vigtige indsatser i Afrika?

”Det er der helt klart. Men man skal ikke undervurdere, at COVID-19 kan blive et meget stort problem i Afrika, der risikerer at sprede sig som en steppebrand.

Da jeg var i Burkino Faso i begyndelsen af året og besøgte et kvindecenter, så jeg, hvordan 40 kvinder med børn på skødet var stuvet sammen i et lille rum.

Hvis corona kommer forbi sådan et sted, så bliver alle smittet. Og de har altså kun et par respiratorer i hele landet.”

”I Sydsudan er der faktisk flere vicepræsidenter end respiratorer. Men fordi COVID-19 rammer høj som lav, så vil eliten bruge rigtig mange ressourcer på at bekæmpe virussen og måske glemme andre problemer, der ikke rammer dem.

Derfor har det været en dansk prioritet fra starten, at vi advarer mod den omfordeling:

Husk nu mæslingevacciner, husk nu menneskerettighederne, husk nu fokus på kvinder og reproduktive rettigheder.

Vi ved fra ebola-krisen, at en epidemi giver voldsomme stigninger i antallet af teenagegraviditeter, fordi pigerne hives ud af skolen. Så det er vigtigt ikke at fokusere for snævert på corona i den her krise.”

Udviklingsminister Rasmus Prehn understreger vigtigheden af, at udfordringer inden for for eksempel menneskerettigheder, uddannelse til børn og kvinder og pigers rettigheder ikke bliver glemt som følge af det store fokus på COVID-19.

Hvordan synes du, at regeringer i Afrika har håndteret krisen indtil nu?

”Det er broget. Der er mange dårlige eksempler. Men i forhold til den del, der handler om at agere rettidigt og resolut, så må man sige, at det er gået stærkt. Det er virkelig godt i forhold til at dæmme op for smittespredningen.

Men nogle landes regering har udnyttet krisen til at slå ned på politiske modstandere og minoriteter som homoseksuelle under dække af at ville bekæmpe COVID-19.”

Mange afrikanske regeringer har også slået meget hårdt ned på folk i coronaens navn og forøget politivolden. Er du bekymret for det?

”Ja, det er et meget stort problem. Jeg har lige været til en briefing med vores ambassadører i Burkino Faso, Etiopien, Kenya og Somalia, og de fortalte, at de her tendenser er noget, de ser mere af for tiden.

Har du nævnt sådanne bekymringer direkte til dine afrikanske kolleger? 

”Jeg har haft møder med Etiopien, Somalia og Kenya og flere andre, og der italesætter jeg, at de skal huske menneskerettigheder, uddannelse til børn, kvinder og pigers rettigheder."

Udgangsforbud har samtidig skabt det dilemma for eksempel i afrikanske slumområder, at folk skal vælge mellem sult eller smitterisiko. Er kuren farligere end virussen?

”Det er en del af billedet mange steder. Uden tvivl. Fordi man er nødt til at lukke så meget ned, og fordi eliterne i samfundet agerer så hårdhændet, så overstiger de medfølgende konsekvenser i mange tilfælde risikoen for den enkelte for at blive smittet.

Det er en stor bekymring, at der bliver skabt nye problemer i håndteringen af COVID-19, og det er derfor også noget, jeg hele tiden forsøger at påpege, når jeg taler med mine afrikanske kolleger.”

 Her ses udviklingsminister Rasmus Prehn på sin seneste rejse til Burkina Faso. 

Kommer corona-krisen til at få langsigtede konsekvenser for prioriteringen af den danske ulandsbistand?

”I første omgang har corona-krisen tvunget os til at forholde os meget offensivt til prioriteringen af ulandsbistanden inden for de rammer, vi har. Det, synes jeg, er lykkedes rigtig godt. Så lige nu er det ikke størrelsen på ulandsbistanden, der er problemet. Men på længere sigt kan vi komme til at stå i en situation, hvor der samlet set ikke er nok midler til at håndtere alle de udfordringer, corona-krisen fører med sig.”

”Men Danmark er jo med i den absolutte superliga for størrelsen af vores ulandsbistand med 0,7 procent af vores BNI, og det er noget, vi får ros for i FN. Jeg er lige blevet inviteret til et møde med Amina Mohammed, der er vicegeneralsekretær i FN, og hun vil gerne have Danmark og de andre nordiske lande til at gøre noget for at inspirere resten af verden til at prioritere flere penge til ulandsbistand og komme op på vores niveau.”

Er det nødvendigt at øge ulandsbistanden, så den kommer op på 1 procent af BNI?

”Når vi er på det niveau, vi er nu, så er det jo, fordi Lars Løkke-regeringen skar voldsomt ned. Vi overtager så det niveau, og det kan vi godt være stolte af. Kan man så ønske sig mere? Ja, det kan man. Kan man navnlig som socialdemokrat ønske sig mere? Ja, det kan man da i den grad.

Men jeg ved også godt, at det er svært at gøre, når vi som nu står i en krisesituation, der rammer hele den danske økonomi, og hvor det virkelig bliver knapt med midler på mange andre områder. Men jo, vi kan godt komme til at mangle midler på længere sigt. Det er bare ikke så nemt som at knipse med fingrene. 

Jeg tror, at vi lige nu kan få mere ud af det resultatmæssigt på verdensplan ved at bruge flere kræfter på at presse andre lande til at komme op på vores niveau end ved at bruge al vores energi på en strid om de sidste decimaler. Det betyder jo meget mere for den samlede ulandsbistand i verden, hvis vi kan få flere lande med på at give mindst 0,7 procent.” 

Hvorfor er det vigtigt, at Danmark gør noget for at hjælpe Afrika igennem corona-krisen? 

”Vi skal være internationalt solidariske. Det har vi en stærk og stolt tradition for i Danmark. Vi er nogle, der tænker på andre end os selv. Det er punkt 1.”

”Punkt 2: Det bliver svært at få bugt med COVID-19 i verden, hvis ikke den også bliver bekæmpet i Afrika."

"Punkt. 3: Hvis ikke vi håndterer den medfølgende økonomiske krise i Afrika, så vil alle de resultater, som vi gennem årtier har opnået inden for fattigdomsbekæmpelse, ligestilling, bæredygtighed og klima, blive slået tilbage.”

Hvad betyder krisen for migrationen?

”Vi kan se, at problemerne med migration vil blive meget, meget større, hvis ikke vi gør noget for at forhindre et totalt kollaps. Det er nu, vi skal sætte ind, for ellers står vi over for en årrække med massive migrantproblemer. Vi skal også i Afrika have lys for enden af tunnelen.” 

Loading...

    Andre Artikler om #Covid-19

    Loading...