Gå til indhold
SERIEANMELDELSE

Kalifat trykker på de ømme steder

Den svenske Netflix-serie om unge radikaliserede muslimer i Stockholm og Raqqa er lige dele nervepirrende spænding og fortvivlende nutidsdrama.
To kvindelige hovedpersoner fra serien Kalifat står på ødemark

 

Af Lone Theils. Foto: PR-foto.

Der er mange scener i ”Kalifat”, der udstråler så meget håbløshed, at man kan mærke det helt ind i sjælen.

Den unge svenske kvinde Pervin, der drømte om så meget, da hun rejste med sin mand, Husam, ned for at blive en del af Islamisk Stat, og som nu er fange i sit eget hjem. Prisgivet en krigstraumatiseret mand, der letter trykket ved at banke Pervin, hvis hans soldaterkammerater kigger for længe på hende.

Den fortvivlede indvandrerfar, der må stå hjælpeløst på sidelinjen og se sin teenagedatter Sulle (Nora Rios) blive radikaliseret af den unge, charmerende lærervikar Ibbe, der får hende til at droppe basketholdet til fordel for hijab og en fordømmende attitude mod alle vantro.

Lancelot Ncube spiller, så det løber en koldt ned ad ryggen, den unge seje lærer, der stjæler unge pigehjerter og iskoldt vender dem mod islam og væk fra det Sverige, de er vokset op i.

Med i denne ligning havner 13-årige Lisha, der ser så meget op til sin storesøster, at det får farlige konsekvenser.

Det er svært at se forældrenes fortvivlede forsøg på at finde tilbage til de to døtre, der kun har foragt tilovers for forældrenes lunkne, utilstrækkelige respekt for Koranen. 

Serien stiller det fundamentale spørgsmål: Kan vi stille noget op mod frustrerede unge, der finder forløsning i at søge det rabiate?

Lone Theils, forfatter.

Stærke kvinder 

Og så er der alligevel et lille optrin, der træder frem som en af de mest hjerteskærende scener: Vi er på et svensk gymnasium.

Forældre er indkaldt til møde, hvor politiet informerer og advarer om radikalisering af unge mennesker. I løbet af mødet går det op for en som seer, at vi som vestligt samfund har ufattelig svært ved at spotte og afhjælpe radikalisering i tide. At de råd, som forældrene får med sig hjem, er helt utilstrækkelige i forhold til virkeligheden. 

Og serien stiller det fundamentale spørgsmål: Kan vi stille noget op mod frustrerede unge, der finder forløsning i at søge det rabiate?

”Kalifat” giver i otte afsnit ikke noget afklaret svar, men til gengæld er der fuld spænding for alle pengene i Wilhelm Behrman og Nikolas Rockströms klaustrofobiske drama, der er produceret for Sverige SVT.

Da serien havde premiere i Sverige i januar, slog den i løbet af kort tid alle seerrekorder. For ud over at være et stærkt samfundsbillede er det kort og godt en spændende historie. 

Det mærkes tydeligt, at Wilhelm Behrman har en fortid som politisk journalist for bl.a. Svenska Dagbladet, for hans greb om samtidens Sverige er præcist og dybt. Og den bærer præg af, at researchen har været i top, hvad angår livet blandt unge muslimer i både Stockholm og Raqqa. 

Behrman siger, at han blev inspireret til at skrive ”Kalifat”, da han så en nyhedshistorie om tre unge piger, der flygtede fra London for at rejse ned til IS.

Serien fokuserer på stærke kvinderoller, men kvinder, der samtidig er fanget i omstændigheder, hvor deres handlefrihed er begrænset. Som den detroniserede Säpo-agent Fatima, der forsøger at hjælpe Pervin med at komme tilbage til Sverige i god behold. Men hjælpen er ikke gratis.

I en situation, hvor det kan medføre dødsstraf at være i besiddelse af en mobiltelefon, tvinger hun Pervin til at spionere. Det er presserende, fordi Säpo tror, at IS planlægger et storstilet angreb mod Sverige.

Med slutningen er der måske lagt op til en ny sæson, og den kan med fordel bore lidt dybere i, hvorfor det er så let at rekruttere fra en ungdom, der synes at have opgivet håbet om et lykkeligt liv i Sverige.

Det land kunne være Danmark.

Netflix-serien "Kalifat" er instrueret af Wilhelm Berhman og produceret i 2020. 

Loading...

    Andre artikler om #Kunst&kultur

    Loading...