Gå til indhold
SYER MASKER I SLUMMEN

Måske skaber mundbind en ny fremtid

Corona kræver fysisk afstand men skaber samtidig sammenhold og nye muligheder. Beboere i favelaen Duque de Caxias, et slumområde i Rio de Janeiro, overlever ved at sy tusindvis af mundbind. Måske er produktionen opskriften på fremtiden.
Mand ifører dreng visir i en mørk lejlighed

 

Af Betinna Gram. Foto: Fabio Teixeira/ZUMA/Ritzau Scanpix.

Rio de Janeiro, Brasilien

Rio de Janeiros kilometerlange og hvide sandstrande Copacabana og Ipanema ligger næsten mennesketomme hen.

Det samme gør de smalle, ujævne gader i byens mange slumområder, favelaerne, der på bjergsiderne skuer ud over millionbyen.

Utænkelige syn for blot nogle måneder siden, men Covid-19 har også ramt Rio og dens over 6 mio. indbyggere hårdt.

”Jeg beskytter mig selv. Det meste er lukket ned, og man skal holde afstand og gå med mundbind udendørs,” fortæller journalist og designer Rosane Lopes.

Som indehaver af en lille, men for tiden lukket, smykkebutik følger hun udviklingen under coronakrisen. 

En lille forkølelse

Mens Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, kalder covid-19 for ”en lille forkølelse”, har mange af landets delstater, herunder Rio de Janeiro, indført strenge love med bl.a. maskepåbud, begrænset udgang og nedlukning af virksomheder.

”Regeringer over hele verden står over for store udfordringer. Det er ikke anderledes her i Brasilien og i Rio de Janeiro. Men det forværres af de store uligheder, vi kæmper med her,” fortæller Rosane Lopes.

Når hun sammenligner situationen for Brasiliens mange fattige under Covid-19 med "almindelige" tider, svarer hun prompte:

”Det er ALTID kompliceret ... fordi de har brug for alt”.

Ana Gouveia Castro, en pensioneret journalist som bor ved Ipanema i Rio, er enig:

”Brasilien er vant til hårde tider. Mange fattige har det som et grundvilkår. Det gør måske, at vi ser lidt lettere på krisen end andre steder. Men jeg frygter, at vores præsident tager alt for let på coronakrisen. Fattige, især i favelaerne, som bor meget tæt og ikke har rent vand, kan blive smittet og dø, fordi vores offentlige hospitaler ikke er parate til at modtage så mange alvorligt syge patienter.”

Rio de jeneiros favelaer

  • Rio de Janeiro har mange favelaer, som slumkvarterer kaldes, bl.a. Rocinha, Vidigal og Rio das Pedras.

  • Slumbyen Duque de Caxias ligger omkring 25 km fra Rios centrum.

  • I 1950 boede 7% af Rios indbyggere i slumbyer, i dag er det ca. 23%. 

  • 85% af boligerne er bygget ulovligt. Vand, sanitet, elektricitet og affaldshåndtering er ofte mangelfuld eller ikke-eksisterende. I favelaen Duque de Caxias er der dog både elektricitet og vand.

  • Ofte bor seks eller flere i samme husstand, hvilket øger smitterisikoen.

Ingen udgang, ingen mad

Næsten hver fjerde af Rio de Janeiros indbyggere lever i slumområder, hvor pladsforhold, rent vand og gode sanitære forhold ofte er en mangelvare.

Det kan forværre covid-19-smittespredningen.

Men hvad gør man som fattig slumbeboer, når man ikke må gå ud og skaffe penge til mad til sin familie?

”Det var da Rio for alvor begyndte at lukke ned i marts, at Dulce ringede til mig. Hun koordinerer et syprojekt for ti kvinder i favelaen Duque de Caxias. De fremstiller halskæder og tasker af genbrugsmaterialer, som jeg har solgt i min nu lukkede butik Atalier Bzz,” siger Rosane Lopes.

Dulce søgte flere arbejdsopgaver til syerskerne.

Kvinderne er alle eneforsørgere, og under coronakrisen kan de ikke forlade deres boliger i slummen. 

I takt med pandemiens udvikling, og loven om at bære mundbind blev indført i Rio, fik Rosane Lopes den idé at fremstille mundbind og dermed skaffe arbejde til slumkvinderne.

Hun har mange års erfaringer i FN-organisationer med projekter for udsatte grupper i Afrika, Latinamerika og Mellemøsten.

Hun undersøgte sundhedskravene til mundbind hos WHO og Brasiliens sundhedsministerium og designede derefter sine egne mundbind.

De sælges nu for 2 dollars pr. stk., og syerskerne får halvdelen. 

”Nogle af mine familiemedlemmer har mistet deres indtægter, men ved at sy mundbind kan jeg forsørge dem. Vi hjælper også andre ellers arbejdsløse kvinder,” fortæller Dulce, som leder syprojektet. 

Joyce of Dulce viser deres håndsyede mundbind frem
Joyce (t.v.) og Dulce (t.h.) viser stolt de mange egenproducerede og farverige mundbind frem. Kvinderne i projektet syer hver især omkring 100 mundbind hver eneste dag. Foto: Bettina Gram.

Ordre på 10.000

Syerskerne og Rosane Lopeshar hyret en ung dreng, som er bybud på det lokale apotek, til at bringe tekstiler og symaterialer ud til kvinderne i favelaen.

På tilbagevejen medbringer han de færdige mundbind til Rosane Lopes’ lagerplads.

Syerskerne kan hver sy omkring 100 mundbind om dagen.

Projektet har skaffet kvinderne symaskiner, og Rosane Lopes skaffer tekstiler og materialer gennem pengedonationer og salg af mundbind.

De syede i begyndelsen omkring 3.000 masker, som blev solgt via en selvbetjeningsstander og onlinesalg, samt doneret til plejehjem, motorcykelbud og gadefejere. 

For nylig fik Rosane Lopes en stor ordre på 10.000 mundbind til en industrivirksomhed, og en restaurantkæde har bestilt 1.000 styk.

Projektet har dels fået vind i sejlene, fordi hendes mønstrede, farverige design er blevet populært, og samtidig giver de fattige familier mad på bordet.

I sidste uge kom hele vores indtægt fra produktionen af mundbind. For lønnen kan jeg købe mad i 15 dage.

Joyce, syerske i Rio-favelaen Duque de Caxias.

Nye Projekter

For syersken Joyce betyder det sociale syprojekt meget:

”Når jeg syr masker, bliver jeg indendørs og beskytter mig mod smitte. Samtidig kan jeg hjælpe min familie. I sidste uge kom hele vores indtægt fra produktionen af mundbind. For lønnen kan jeg købe mad i 15 dage”.

Rosane Lopes håber, at projektet i fremtiden kan trække på erfaringerne fra mundbindsproduktionen i forhold til nye produkter og kunsthåndværk:

"Når krisen er forbi, vil vi, trods den tragiske pandemi, kunne drage fordel af vores erfaringer med nye produkter og distributionskanaler.”

Loading...

    Andre Artikler om #Covid-19

    Loading...