Gå til indhold
NADIA WAHEED:

"Jeg er ikke nogen pæn pige. Og det står jeg ved"

Nadia Waheed er 28 år, kompromisløs og vred. Hun har rødder i Pakistan, men har boet det meste af sit liv i Saudi-Arabien, Islamabad, Paris og flere stater i USA. Hendes selvbiografiske malerier sætter sindene i kog, når de udstilles i gallerier i byer som New York, London, Toronto og Melbourne. 

Emne
Kunst & Kultur

 

Af Anne Sofie Allarp.

Austin, Texas

"Jeg har aldrig været en pæn pige. Og det står jeg ved,” siger kunstneren Nadia Waheed, der er født i Saudi-Arabien for 28 år siden.

”Jeg tror altid, der vil være en falskhed og en dobbelthed i folk, der forsøger at leve op til forventningerne til dem. Jeg nægter at forråde mig selv på den måde. Selvbedrag er en overlevelsesstrategi.”

Nadia Waheed er 28 år, kompromisløs og vred. Hun er en af de internationale kunstnere, man skal holde øje med, med omtaler i magasiner som ID og udstillinger i blandt andet Toronto, New York City og London. 

”Kunst skal sige noget. Gør den ikke det, er det håndværk,” siger hun, og hun har meget at fortælle.

Om kultur, migration, religion og kvinder og den systematiske underkendelse, som de, ifølge hende, udsættes for i den kultur, hun udspringer af. 

Hendes malerier er æstetiske på overfladen og ved nærmere bekendtskab spækkede med oprør, symbolisme og kultur- og religionskritik.

Hendes allegoriske, figurative malerier er delvist selvbiografiske, og gennem dem udforsker hun kvindelig selvforståelse, sårbarhed og kulturelle traumer.

Kort om Nadia Waheed

  • Nadia Waheed er født i 1992, uddannet Bachelor of Fine Arts fra School of the Art Institute of Chicago i 2015. 

  • Hun er født i en pakistansk familie, men er vokset op i Saudi-Arabien, Islamabad, Paris, Kairo og forskellige steder i USA.

  • Hendes malerier er delvist selvbiografiske, og gennem dem udforsker hun kvinders selvforståelse, dilemmaer og kulturelle udfordringer.

  • Nadia Waheeds malerier har blandt andet været udstillet i London, Texas, New York, Toronto og senest på Mindy Solomon Gallery i Miami. 

Omira: "Havets Stjerne"

"Dette maleri var en mirakuløs gave,” forklarer Nadia Waheed. ”Jeg ved ikke engang, hvordan jeg malede det. Det kom af sig selv.” 
Ikke mindst på grund af den intuitive kreative proces har hun et helt særligt forhold til billedet. ”Det er præcis, som det skal være. På billedet ligger Omira i vandet og prøver at finde sandheden. Hun lytter,” fortæller Nadia. Omira betyder ”Havets stjerne".

Nikka (lyserød) 0g Bjergbestigere

Nikka (lyserød). Titlen ”Nikka” refererer til den formelle og juridisk bindende del i en pakistansk bryllupsceremoni. Nadia Waheed peger på det påbud om ægteskabet, som hele det pakistanske samfund lever efter. Og om den indre konflikt, det skaber, også i en person så selvstændig som hende. ”Jeg er 28 og ikke gift, og selvom alle er venlige over for mig, så hører jeg, hvad der bliver sagt om andre kvinder, der har truffet de samme valg som mig,” siger hun. ”Dette er et portræt af total opgivenhed og underkastelse i medfør af ægteskabet. Hun sidder der på sin bryllupsdag og kan kun holde sig selv i hånden.”
Bjergbestigere. "Jeg ønskede at løfte mig selv op. Kravle ud. Det er, hvad dette maleri handler om,” fortæller Nadia Waheed. ”Jeg havde en vision om to traditionelle pakistanske fletninger som skorpionhaler.” 
Hun beskriver den udholdenhed, som generationer af kvinder har udvist. ”Kvinder fortsætter med så stor indre styrke trods den modstand og det had, de udsættes for. Vi er alle blevet socialiseret til ikke at forvente autoritet fra en kvinde. Vi skal bevise os selv dagligt og hele tiden."

Nirvana

Nirvana. Aisha står der på det blå slør. Aisha er profetens meget unge kone. Og billedets titel er ”Nirvana”, som på sanskrit betyder forsvinden i betydningen opnåelse af den øverste fred og lykke. ”Jeg blev stødt over, at Aisha er et barn,” fortæller Nadia Waheed. ”Hendes ungdom og ægteskab bliver et led i den kontrol, som kvinder underlægges. Vi opdrages til at servicere andre. Ikke os selv. På den måde kan Aisha ses som et symbol på kvinders undertrykkelse. ”Sit forhold til Islam beskriver hun dog som uafklaret: ”Min gud står med små bogstaver. Jeg tror på en universel karmisk kraft. Noget, der kan føles. Jeg føler det. Det er der."

Moksha og 786

Moksha. ”Fletningen er et symbol på at være en del af den pakistanske kultur,” fortæller Nadia Waheed. 
”Jeg lader her Moksha selv bestemme, om hun vil lade den pakistanske kultur, der er blevet lagt ned over hende, falde sammen med fletningen.” 
Nadia Waheed er vokset op i mange forskellige kulturer. ”Moksha” betyder frigørelse på sanskrit og rummer en evig sorgløshed, lykke eller måske ligefrem frelse i hinduismen. Glorien om Mokshas hoved symboliserer ifølge kunstneren alle jordiske kvinders værd i en verden, der konstant underkender det.
786. 786 er summen af den numeriske værdi af de arabiske bogstaver i ordene ”Bismillahi ar-Rahman ar-Rahim”. Det er konsekrationsformlen i islam og kan oversættes til ”I Guds, den barmhjertiges, den nådiges navn”. Dette udsagn indleder alle kapitler i Koranen undtagen kapitel ni og de fleste betydningsfulde muslimske handlinger. Tallet 786 bruges ofte i de sydasiatiske lande som synonym for Gud. Nadia Waheed faster under ramadanen og observerer islams ritualer, men har et privat forhold til Gud, som hun opfatter som en metafor for det guddommelige i sit liv. Hendes atelier er hendes kirke, fortæller hun. ”Mit arbejde er hengivelse.” Fraværet af tækkelig beklædning i en religiøs kontekst har dog skabt furore, og kunstneren har i den forbindelse modtaget trusler. 

Et billede af kunstneren som Sridevi (1963-2018)

Et billede af kunsteren som Sridevi (1963-2018). Hun var den første store kvindelige superstjerne i den indiske filmindustri, Bollywoods, historie. ”Alle kvinder ville være hende, alle mænd ville date hende,” forklarer Nadia Waheed. ”Jeg var aldrig et lydigt barn. Jeg har aldrig været en pæn pige. Faktisk føler jeg, at jeg nok er indbegrebet af ethvert skældsord, som en pakistaner kunne komme på.” 
På dette maleri har hun fusioneret Sridevi og sig selv for på den ukonventionelle måde at opnå den spontane accept fra det pakistanske miljø, som hun altid har manglet.
Loading...

    Andre artikler om #Kunst&Kultur

    Loading...