Nu skal der investeres i bæredygtighed
Af Lasse Skytt. Foto: Shutterstock.
København, Danmark
Op gennem det 20. århundrede oplevede den britisk-amerikanske investeringsguru Sir John Templeton adskillige uforudsete hændelser.
Verdenskrige, globale pandemier og økonomiske kriser. Han var barn under den spanske syge, teenager under den store depression, og dagen før Anden Verdenskrig brød ud, skrabede han billige aktier til sig, hvilket senere gjorde ham til mangemilliardær.
I dag lever hans berømte ord videre: ”De fire farligste ord inden for investering er: Denne gang er anderledes.”
Templetons tidløse tese handler om at holde hovedet koldt og ikke lade sig skræmme af, at situationen lige nu virker fuldstændig forskellig fra tidligere.
For selv efter den historiske omvæltning i 2008 rettede markederne sig op igen – og det samme vil ske efter den nuværende corona-krise, fornemmer man, at investeringsguruen ville sige.
Hvad Templeton også advokerede for, var at udnytte krisestemningen i pessimistiske tider til at investere massivt og gerne gå nye veje.
Krise skal bruges til at investere grønt
Og netop det er der mange verden over, som overvejer i disse måneder, hvor alt fra miljøforkæmpere til kapitalister argumenterer for, at vi skal benytte corona-krisen til at investere enorme summer i grøn teknologi og omstilling til et bæredygtigt samfund.
En af dem er den svenske entreprenør Richard Georg Engström.
Fra sit kontor på Frederiksberg driver han firmaet IMPACT X, der opsamler data om impactvirksomheder i Norden. Men selvom det virker, som om der er bred enighed om at bruge corona-pandemien som startskud til en bæredygtig genopretning, så er det ikke alle stemmer, man bør lytte lige meget til, mener han.
Engströms pointe er, at hvis man virkelig vil vide, hvilken vej vores klode drejer efter corona-krisen, så skal man følge pengene og ikke lytte til konsulentsnak.
"Hvis der er god forrentning i impactvirksomheder, går investorerne efter dem. Hvis ikke, så investerer de i noget andet,” konstaterer han.
De fire farligste ord inden for investering er: Denne gang er anderledes
Et chok og en grøn jumpstart
Ligesom den verdensomspændende lockdown har fået vores planet til at trække vejret for en stund, så bruger investorerne også corona-krisen til at stoppe op og overveje deres næste træk.
Som en rundspørge fra investornetværket DanBAN viser, har hele 67 procent af investorerne i netværket ændret investeringsstrategi, efter at corona-krisen satte ind.
Det skyldes selvsagt, at pandemien har chokeret verdensøkonomien, og ifølge beregninger fra UNCTAD, FN's konference for handel og udvikling, kan krisen i værste fald betyde 30-40 procent nedgang i det internationale investeringsflow.
”Beholdningen af investeringer vil formentlig falde på den korte bane, men ikke alle lande og sektorer vil blive ramt lige hårdt. Mange vil erfare, at en bæredygtig forretningsmodel ofte er – når man har lavet omstillingen – en bedre og mere konkurrencedygtig forretningsmodel,” siger kontorchef Maria Nilaus Tarp fra Invest in Denmark.
Hun bakkes op af den såkaldte ”angel” investor Lars Fløe Nielsen, formand for Nordic Makers VC og medstifter af Sitecore.
Han understreger, at der findes mange impactvirksomheder – virksomheder, der forsøger at forbedre verden – der giver bedre afkast end traditionelle investeringer, og peger på for eksempel vedvarende energi samt sundheds-, fødevare- og robotteknologi.
”Hvis vi investerer i denne type teknologier, vil det give samfundsmæssig gevinst og samtidig medføre en jumpstart af økonomierne,” lyder det fra Lars Fløe Nielsen.
Ifølge en ny rapport fra Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi, IRENA, forventes investeringer i vedvarende energi at kunne give pengene op til otte gange igen frem mod 2050 samt firedoble antallet af jobs i sektoren.
Hvad vi har lært fra sidste gang
Tager man de kritiske briller på, kan det være nyttigt at inddrage en lektie fra den forrige økonomiske nedtur, nemlig finanskrisen i 2008.
Dengang blev der også talt bredt om at udnytte krisens momentum til at skabe grøn omstilling, men det blev i høj grad ved snakken.
COP 15 i København blev udråbt som en fiasko, og ifølge en rapport fra London School of Economics var det blot 16 procent af den økonomiske genopbygning, der reelt endte med at bestå af grønne tiltag.
”Men meget har forandret sig siden finanskrisen,” pointerer Rolf Kjærgaard, Vækstfondens direktør.
Det lyder lidt som ”denne gang er anderledes”. Var det ikke den tilgang, Sir John Templeton advarede imod?
”Jo, og vi skal også nok få økonomisk fremgang igen. Men hvad angår det bæredygtige, så er vi for det første langt mere bevidste om det aftryk, vi sætter på vores klode, i dag end for ti år siden. Og for det andet har teknologierne udviklet sig, så det for eksempel mange steder er meget billigere at producere energi på sol og vind frem for på kul og olie,” forklarer Rolf Kjærgaard.
Han uddyber, at de kommercielle muligheder ved grøn teknologi betyder, at mange flere virksomheder har fået øjnene op for potentialet.
I den bredere befolkning er vi desuden blevet mere bevidste om vigtigheden af nærhed og ansvarlighed i måden, vi indretter virksomhederne på, mener han.
”Den tankegang vil vi også tage med os efter krisen,” siger Rolf Kjærgaard.
Man skal turde de tålmodige investeringer
Den nordiske markedsanalyse Impact Report Nordic Investors, som Richard Georg Engström står bag, viser, at 76 procent af de investorer, der sætter deres penge på impact, investerer dem i vedvarende energi.
47 procent investerer i sundhed, og 46 procent i uddannelse.
”Og det er lige præcis de områder – samt fintech-løsninger, der kan forbedre verden – jeg vil kigge efter, når corona-støvet har lagt sig,” skitserer Richard Georg Engström.
Han fremhæver blandt andet det danske selskab Seaborg Technologies, som vil gøre kernekraft til en billig, bæredygtig og sikker teknologi, der kan revolutionere energimarkederne.
Også Unumed, som leverer et digitalt sundhedssystem i emerging markets, og Jamii.one, som gør borgere i udviklingslande ”bankegnede”, er blandt de virksomheder, som den svenske entreprenør holder øje med.
Indbringende bæredygtighed
Og det kan faktisk godt betale sig at investere i bæredygtige løsninger.
I hvert fald svarede kun ni procent af de adspurgte i en undersøgelse, som The Global Impact Investing Network lavede sidste år, at deres impactinvesteringer gav decideret dårlige økonomiske resultater.
Ifølge Rolf Kjærgaard vidner det tal om, at det også ud fra et finansielt perspektiv giver mening at investere grønt og bæredygtigt.
”Men det er vigtigt at se det som langsigtede og tålmodige investeringer, hvor der skal investeres massivt, og hvor afkastet ofte lader vente på sig, inden det kommer. Det hænger sammen med, at det for mange grønne teknologier tager lang tid at komme fra forskning til udvikling, til salgsklart produkt og til skalering. Det betyder ikke, at det ikke er finansielt bæredygtigt, men der er en anden horisont i investeringen i forhold til for eksempel tech-virksomheder, som hurtigere kan have et produkt klart og optimere på det løbende,” forklarer han.
Nu ved vi, at verden forandrer sig
Bæredygtighed betyder også stabilitet og forebyggelse, og ifølge Maria Nilaus Tarp er der udsigt til, at mange investorer vil kaste deres penge efter at få en mere stabil produktion.
”Mange virksomheder vil flytte deres produktion tættere på markedet, simpelthen fordi de ikke vil risikere noget. Ønsket om mere stabilitet handler især om at sikre ubrudte forsyningskæder,” forklarer hun.
En anden vigtig lektion fra corona-krisen er, tilføjer hun, at vi har erfaret, hvordan vores hverdag med ét kan forandre sig og skabe en usikkerhed, vi ikke har kendt til længe.
”Situationen vil få mange til at tænke, om vi kan gøre tingene på en anden måde, og det samme rationale vil man have som privat investor og international virksomhed. Folk forbereder sig i et eller andet omfang allerede på en mulig ny krise, en klimakrise, og derfor kan investeringer i bæredygtige løsninger give stabilitet og styrke en virksomheds evne til at stå imod,” understreger Maria Nilaus Tarp.
I vinden blæser spørgsmålet fortsat: Bliver denne gang virkelig anderledes, eller bliver alting det samme som før? Er det nu, investorerne sætter deres penge på grøn?
Danmark har stærke forudsætninger
I februar lancerede Invest in Denmark under Udenrigsministeriet en strategi for, hvilke investeringer man særligt gerne ville have til Danmark.
Her var der netop fokus på bæredygtige investeringer – eksempelvis cleantech og bæredygtige digitale løsninger.
”Mange af de danske styrkepositioner, som vi har, er i virkeligheden også bæredygtige styrkepositioner,” siger Maria Nilaus Tarp.
Hun mener, at mange virksomheder og sektorer i Danmark vil være attraktive for udlandet, når økonomien skal genstartes på den anden side af sundhedskrisen.
Den samme holdning finder man hos administrerende direktør Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark.
Han erkender, at klimaudfordringerne bestemt ikke er blevet mindre som følge af corona-krisen.
”Men heldigvis har Danmark gode forudsætninger for at levere løsninger, som efterspørges på de store udenlandske markeder – på samme måde som vi er lykkedes med at blive globalt førende inden for havvind,” siger Torben Möger Pedersen.
Han fremhæver de danske erfaringer med kreative modeller for offentligt-privat samarbejde, heriblandt klimainvesterings- og bæredygtighedsfondene i IFU.
”Der er store potentialer inden for områder som rent vand, affald, fjernvarme, rene fødevarer og bæredygtige byggerier.”