- For 100 år siden var der omkring 100.000 vilde tigre i Asien. I begyndelse af 2000’erne var det antal faldet med 95 procent på grund af krybskytteri og ødelæggelse af tigrenes habitater.
- Historisk levede der tigre over store dele af Asien, men nu findes de kun i 13 lande: Nepal, Indien, Bangladesh, Bhutan, Kina, Indonesien, Burma, Thailand, Rusland, Malaysia og indtil for nylig i Vietnam, Laos og Cambodia, hvor de for tiden er udryddet.
- I 2010, hvor den samlede tigerbestand var på 3.200, besluttede de 13 lande at gå sammen med WWF og andre miljøorganisationer om at fordoble antallet af tigre inden 2022, et projekt, der kaldes TX2.
- Antallet af tigre er siden da steget til omkring 4.000, og landene samarbejder på tværs af grænser med at udvide vildtkorridorer og fredede områder til tigre og andre dyrearter.
VERDENSMÅL: DIVERSITET
Tigrene vender tilbage
Mens amerikanske tigre i fangenskab har været det opsigtsvækkende omdrejningspunkt for den populære Netflix-serie Tiger King, har arbejdet med at bevare den vilde tigerbestand i Nepal givet gode resultater. 360° har besøgt nationalparken Chitwan, hvor de store kattedyr er mere værd i live end døde.
Af Johan Augustin. Foto: DNPWC, CNP/NTNC, BCC.
chitwan, Nepal
Mennesker verden over har gennem de seneste måneder med blandede følelser fulgt serien Tiger King, hvor Joe Exotic og andre amerikanere opfostrer tigre i deres baghave.
Emnet er kontroversielt, især fordi anslået op mod 10.000 tigre lever i fangenskab, alene i USA, hvilket er flere end dobbelt så mange som antallet af vilde tigre i Asien.
Serien har imidlertid, trods udbredt kritik, skabt øget fokus på indsatsen for at redde de tigre, der stadig lever vildt. Et land, som er lykkedes med det, er Nepal.
I leret langs floden er der friske poteaftryk. En af nationalparken Chitwans omkring 100 bengalske tigre har for nylig været her forbi.
For at vende tilbagegangen i antallet af vilde tigre verden over indledte verdens 13 tigerlande i 2010 et samarbejde med støtte fra blandt andet WWF.
Samarbejdet, som løber frem til 2022, har som målsætning at fordoble antallet af vilde tigre.
Nepal er det eneste land, som har nærmet sig det mål, og landets nationalparker og tilgrænsende områder er nu hjemsted for omkring 240 tigre – en fordobling på ti år.
”Nepal er et foregangsland, som andre lande kommer til at følge – heriblandt Indien,” siger Ram Aryal fra miljøorganisationen National Trust for Nature Conservation på sit kontor, der ligger op til Chitwan i det sydlige Nepal.
Ved hjælp at vildtkameraer bliver antallet af tigre opgjort ved at notere dyrenes særpræg.
Det, som først og fremmest udmærker Nepals fredningsindsats er, at også lokalsamfundene er dybt involveret i arbejdet.
Lokalbefolkningen får del i den indtjening, som tigre og andre vilde dyr tiltrækker gennem turisme, via et projekt, hvor lokalregeringen støtter for eksempel områdets skoler.
Lokalsamfundene nær nationalparkerne lever i harmoni med de store dyr. Foto: Jonas Gratzer.
Pengene, som nationalparkerne tjener på blandt andet økoturisme, bliver brugt til at bygge skoler og vedligeholde veje lokalt. Foto: Jonas Gratzer.
”Blot at lave lovgivning hjælper ikke. Nu har folk fået det sådan, at det her er min tiger, som jeg må beskytte,” fortsætter Ram Aryal, hvis organisation i mere end tre årtier har arbejdet med miljøbeskyttelse i Terai – det enorme lavlandsområde, som Chitwan ligger i – hvor organisationen har samlet titusinder af lokalsamfund omkring forskellige projekter.
For at kunne opretholde levedygtige tigerbestande skal bestemte forudsætninger være opfyldt: Der skal være store områder med vildmark og mange byttedyr.
Ram Aryal mener, at Nepal kan blive hjemsted for op mod 700 tigre, men i så fald skal bufferzonerne, der grænser op til nationalparkerne, udvides, og der skal anlægges flere vildtkorridorer mellem de fredede områder.
Antallet af tigre kan under de rette omstændigheder fordobles over en femårig periode, da arten har stor kapacitet til at reproducere sig.
Succesen i Nepal kan inspirere andre lande, for eksempel Cambodia, hvor der ikke er flere vilde tigre tilbage.
”Vi må motivere dem til at kopiere vores system. Det er ikke umuligt for Cambodia at få sine tigre tilbage,” forklarer Ram Aryal.
Fakta om verdens tigerbestand
Mindre krybskytteri
En anden ting, der adskiller Nepal fra Cambodia og andre lande i Sydøstasien som Laos og Vietnam, der også har fået sine tigerbestande udryddet, er indsatsen mod krybskytteri.
Nepal har haft stort held med nærmest at få krybskytteriet indstillet: Der er ikke blevet skudt en tiger siden 2011.
Landet er tilmed lykkedes med at mindske omfanget af krybskytteri mod næsehorn og elefanter.
Ud over at involvere lokalbefolkningen anvender nationalparkerne landets militær; bevæbnede antikrybskyttepatruljer arbejder nat og dag med at patruljere de kæmpe områder, fordi Nepals geografiske placering mellem Kina og Indien gør landet til et vigtigt transitland.
Rapporter om overgreb mod lokalbefolkning
Selvom Nepal bliver opfattet som en succeshistorie, hvad angår bevarelsen af vilde dyr, er der de seneste år kommet mange rapporter om overgreb mod lokalbefolkningerne nær nationalparkerne.
Medier som Buzzfeed News, The Kathmandu Post og Mongabay har skrevet artikler om parkvagter og soldater, der har tortureret og dræbt mennesker, som bor tæt på nationalparkerne, heriblandt Chitwan.
Verdensnaturfonden (WWF) hævder, at organisationen ikke støtter vold, men BuzzFeed News og Kathmandu Post har dokumenteret, at WWF har bakket op om og finansieret de politi- og militærenheder, som er under anklage for tortur, drab og seksuelle overgreb.
Ambitiøs målsætning
Nepal har en målsætning om at have 250 tigre i 2022.
Hver tiger har brug for et territorium på omkring 50 kvadratkilometer med 150 byttedyr per kvadratkilometer.
Problemet er, at der lige nu er mangel på både egnede områder og byttedyr.
Kattedyrene er territorielle, og i den seneste tid har sammenstød ført til, at mange tigre har slået hinanden ihjel i Chitwan, når de slås om den begrænsede plads.
Nepals fredede områder udgør allerede omkring en fjerdedel af landets samlede territorium, en af de højeste andele i Asien.
Inkluderer lokalbefolkningen
Det har været vigtigt at inkludere lokalbefolkningen.
Der er fem tigerzoner i Nepal, og de er omkranset af 40.000 kvadratkilometer skov, græsenge og landbrugsjord, som historisk var tigerterritorium.
I området omkring en skov, som nu er en del af Chitwans bufferzone – Baghmara bufferzone community forest – bor omkring 5.600 lokale indbyggere. De bruger skoven til at samle brænde og andre materialer i.
Området var tidligere jagtmark, hvor tigrene blev jaget, men det blev lavet om i 1990'erne.
Her blev der plantet træer, og økoturisme – hvor turister færdes i kanoer og på elefantryg gennem vådområderne – indbringer, hvad der svarer til knap tre mio. kr. om året.
Af de penge går en tredjedel til lokalsamfundet: til at vedligeholde veje og bygge skoler, hvor eleverne blandt andet undervises i miljøkundskab og vigtigheden af at bevare tigerbestanden.
Der bliver rejst elektriske hegn og betonmure for at mindske konflikterne mellem vilde dyr og lokalbefolkning.
Der bliver samtidig udbetalt erstatning til bønder, hvis afgrøder bliver ødelagt af elefanter og næsehorn, og til dem, hvis husdyr bliver dræbt af tigre og leoparder.
Nu har folk fået det sådan, at det her er min tiger, som jeg må beskytte.
Positiv holdning
Lokalbefolkningens holdning til tigre er positiv, efterhånden som de har indset, at en levende tiger er mere værd end en død tiger.
Mange lokale indbyggere har mistet vandbøfler, køer og geder. Det sker også, at mennesker bliver angrebet og slået ihjel, når de bevæger sig ind i nationalparken for at samle brænde eller græs.
Budwa Bote kom til Chitwan med sin familie for 20 år siden.
Han har mistet vandbøfler og overlevet et tigerangreb.
Budwa Bote viser ar på benene, som stammer fra et møde med en læbebjørn, og på ryggen, hvor han blev stanget af et næsehorn.
Men alligevel mener han, at det er vigtigt at bevare både tigre og andre dyrearter, fordi de skaber job gennem turisme.
”Dette er også dyrenes hjem,” siger han.
”Hvis vi ikke kan acceptere det, må vi flytte et andet sted hen.”
Loading...
Andre artiklr om #Miljø
Loading...