Coronaen er tændvæske på ekstremismens bål
Af Jeppe Albers, direktør, Nordic Safe Cities. Foto: Issouf Sanogo/AFP/Ritzau Scanpix.
Ekstremisme spreder sig som løbeild
Millioner af mennesker verden over har mistet deres indtægt under covid-19-nedlukningerne. De globale økonomiske prognoser er dystre, og vi ser ind i en fremtid med stor finansiel ustabilitet, stigende arbejdsløshed og usikkerhed.
Corona-beredskab tager fokus fra det lokale forebyggelsesarbejde. Mange lokale myndigheder har derfor under krisen ikke samme kontakt til de unge, og en række af de traditionelle værn for at forebygge ekstremisme er sat på standby.
Alt dette er et deprimerende sammentræf af begivenheder, som de ekstremistiske grupper vil kapitalisere på til ny rekruttering af unge, til radikalisering og nye angreb rundt i verden.
Men hvad skal vi gøre for at undgå en genopblussen af den globale ekstremisme i kølvandet af corona-krisen?
Støt de svageste stater gennem krisen
Ekstremistiske grupper udnytter krisen til at genantænde had og gamle konflikter og mobilisere nye angreb i verdens brændpunkter og svage stater, hvor myndighederne kæmper med at håndtere pandemien.
Og når stater eller byer ikke kan håndtere krisen, agerer ekstremistiske grupper stat og leverer basale ydelser til folket. Det har både Taliban, Hezbollah, Al-Qaeda, Boko Haram, ISIS og Al-Shabaab gjort for få fornyet folkelig opbakning og politisk legitimitet.
Derfor skal verdenssamfundet bekæmpe corona-krisen i svage stater for at bremse de ekstremistiske gruppers fremmarch.
De sociale medier er hadets superspredere, og coronaen har accelereret denne udvikling.
Kontrol med hadet online
Ekstremisterne bruger corona-virussen til at forstærke polarisering og had lokalt. De sociale medier er hadets superspredere, og coronaen har accelereret denne udvikling.
Derfor skal vi insistere på, at techgiganterne øger deres fokus på at bekæmpe ekstremistisk had på deres platforme. Med krisen maler ekstremisterne billedet af en verden i kaos med en global virus, der underbygger deres dommedagsprofetier.
Islamistiske grupper betegner virussen som “Guds straf mod ikke-muslimer”.
Ifølge højreekstremister bliver den spredt af minoritetsgrupper og er det endelige bevis på det multikulturelle samfunds snarlige undergang.
I de senere år er særligt højreekstremistiske metoder og tankesæt i stigende grad blevet normaliseret; hadtale, støtte til konspirationsteorier som QAnon og accept af vold er blevet mere mainstream i den politiske debat og på sociale medier.
Selvom Twitter og Facebook tøvende er begyndt at fjerne kontroversielt indhold, er de langtfra i mål. Vi må have et endeligt globalt opgør med techgiganternes accept af ekstremistisk had, disinformation og propaganda på deres platforme.
Det er nødvendigt for at nedblusse den voldsomme spredning af ekstremistisk had, der fører folk ind i ekstremistiske grupper eller til “lone wolf”-radikalisering og -angreb.
Nyt global lederskab
Få steder i verden er eksplosionen af had mere tydelig end i USA, der på få år er gået fra at være verdens humanitære og demokratiske vagthund til et globalt forbillede for ekstremistiske grupperinger.
Corona-krisen har bidraget til, at en historisk ulighed er kommet op til overfladen. I samspil med drab, raceuroligheder og en kontroversiel præsident, der puster til hadet, har det skabt den perfekte tornado af ekstremisme.
Verden har akut brug for fornyet globalt lederskab og sammenhold for at forebygge ekstremisme.
Lige nu udnytter despoter fraværet af amerikansk og vestligt lederskab i verden. De sikrer sig geopolitisk magt, lader konflikter og ekstremisme stå til og forstærker deres autoritære regimer ved at indskrænke borgeres rettigheder. Der er brug for et nyt kapitel i den globale “kamp mod terror”.
Det skal have en markant humanitær og social vision og være solidt funderet i international lov og menneskerettigheder.
Og det skal have et stort fokus på at skabe stærke og trygge lokalsamfund, der fremmer livskvalitet og lokale aktørers modstandskraft over for ekstremistiske grupper.