At leve under ulmende vulkaner
Indonesien er det land i verden, der har flest vulkaner efter USA og Rusland. De jævnlige udbrud gør jorden frodig, men livet uforudsigeligt og farligt. Fotograf Putu Sayoga har besøgt nogle af de områder, der er hårdest ramt.
Af Putu Sayoga. Foto: Putu Sayoga.
bali, indonesien
Indonesien er på tredjepladsen over lande i verden med flest vulkaner efter USA og Rusland. Der er ikke færre end 127 aktive kratere i øriget, og til forskel fra de to lande i den nordlige hemisfære bor mennesker i den sydøstasiatiske nation meget tæt på de farlige vulkanbjerge.
Det skyldes ikke mindst, at jorden omkring vulkanerne er meget frodig, og dermed har de jævnlige vulkanudbrud en positiv indvirkning på beboernes liv på trods af de store risici.
Dermed giver det mening, at Java både er den hovedø, der har flest vulkaner og er den tættest befolkede. Øen Java har flere end 141 millioner indbyggere og 45 vulkaner.
Det store antal vulkaner og den geografiske, sociale og økonomiske nærhed, der er mellem vulkanerne og beboerne, er årsagen til, at jeg begyndte på dette fotoprojekt.
Her dokumenterer jeg menneskers dagligliv og ritualer samt konsekvenserne af udbruddene i lokalsamfundene omkring vulkanerne på øerne Bali, Java, Sumatra og de nordlige Molukker.