Gå til indhold
NY RAPPORT

”Danmark er et af de lande, der er nået længst med at finde en bæredygtig vej”

Danmark stryger til tops på et nyt klimajusteret indeks over menneskelig udvikling, mens Norge rutcher 15 pladser ned fra sin hidtidige førsteplads. Det 30 år gamle Human Development Index skal fremover også afspejle landenes pres på klodens ressourcer, og det gavner Danmark.

 

Af Andreas Baumann. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

UNDP justerer for landes klimabeslatning

Danmark er et af verdens mest veludviklede lande, når man måler på befolkningens uddannelse, sundhed og levestandard. Og indregner man landenes klimabelastning, så går det endnu bedre.

På seneste udgave af Human Development Index, der blev præsenteret af FN’s udviklingsprogram UNDP i denne uge, ligger Danmark på en 10. plads i verden. Men justerer man samtidig for landenes klimabelastning, hopper Danmark yderligere fem pladser frem til en flot femteplads. Omvendt ryger Norge ned fra sin førsteplads til en 15.-plads.

”På Danmarks vegne kan jeg kun være glad. Det er motiverende og godt, at vi rykker op ad listen,” siger Danmarks klimaambassadør Tomas Anker Christensen og bider samtidig mærke i, at bl.a. Norge får et “hak i tuden”.

Det er nogle af konsekvenserne ved en ny klimatilføjelse til det tredive år gamle Human Development Index, der i sin tid blev lanceret som et alternativ til det ensidige fokus på økonomi og bruttonationalprodukt ved sammenligning af forskellige landes udviklingsniveauer.

I år er det dog ikke BNP, der bliver gjort op med, men selve fokusset på landes udvikling som værende adskilt fra brugen af jordens ressourcer.

Den går ikke længere, lyder det fra en lang række eksperter og fra FN selv.

”Der er en direkte sammenhæng mellem menneskelig udvikling og presset på klodens ressourcer. Så det er på høje tid, at vi begynder at se udvikling også ud fra planetens perspektiv. Det handler i sidste ende om vores overlevelse,” siger UNDP’s partnerskabsdirektør Ulrika Modéer til spørgsmålet om, hvorfor det tre årtier gamle indeks nu har fået en klimakomponent.

”Vi mennesker former nu planeten, ikke den anden vej rundt. Så det er på tide, at vi gentænker udvikling ved også at tage højde for menneskers pres på planeten,” siger hun.

Tager man således landenes CO2-udledning og økologiske fodaftryk med i regnestykket af indekset, får man det, UNDP har valgt at kalde et ”Planetary-Pressure Adjusted Human Development Index” – eller i kortere form: PHDI.

Det giver negative point, og skubber derfor de mere klimabelastende lande ned af listen og de mere klimavenlige lande op.

Tre lande i top10 af det ”gamle” indeks ryger eksempelvis langt ned ad listen, når man justerer for landendes pres på planetens ressourcer. Udover olieudvindende Norge, der går 15. pladser tilbage, står Island til at gå hele 26 pladser ned, mens det mineraludvindende Australien ryger ikke mindre end 72 pladser ned ad ranglisten.

Omvendt står Irland til at indtage førstepladsen på PHDI-listen, mens Costa Rica og Moldova begge ryger over 35 pladser frem, fordi deres udvikling ikke på samme måde har medført store klimabelastninger.

”Det viser samlet set behovet for, at vi bliver bedre til at finde måder at afkoble fremskridt for den menneskelige udvikling fra det stigende pres på klodens ressourcer,” siger Ulrika Modéer.

Vi mennersker former nu planeten, ikke den anden vej rundt. Så det er på tide, at vi gentænker udvikling ved også at tage højde for menneskers pres på planeten

Ulrika Modéer, UNDP's partnerskabsdirektør.

Klimadiplomatens nye løftestang

I Udenrigsministeriet har Danmarks nye klimaambassadør med den nye rangliste fået et godt redskab i sit arbejde.

”Mit job går ud på at projicere, hvad Danmark gør godt på klima- og energiområdet – altså at bringe det gode budskab ud i verden. Der viser det her indeks, at det ikke bare er noget, vi selv siger. Når man rent faktisk måler på det, så gør vi altså noget rigtigt,” siger Tomas Anker Christensen, der blev udpeget som Danmarks første klimaambassadør i november.

”FN bekræfter med andre ord, at Danmark er et af de lande, der er nået længst med at finde en bæredygtig vej uden at vi giver køb på vores velfærd. Det kan være med til at styrke det internationale syn af Danmark som et land, der går forrest i den grønne omstilling” siger han.

Men den tolkning skyldes først og fremmest mangler ved indekset, indvender generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Tim Whyte.

“Indekset giver ikke et retvisende billede af, hvad Danmarks planetære aftryk er. Det er lige nu konstrueret sådan, at der ikke tælles CO2-udslip med, der sker uden for landets grænser. Så Danmark bliver belønnet for, at vi har udflyttet vores produktion til Polen og Kina. Men hvis alle andre gjorde som os, så ville vi jo skubbe CO2-udledninger rundt mellem hinanden, indtil det var for sent,” siger han.

Alligevel er han glad for det nye indeks, fordi det er med til at skabe større fokus på klimakampen.

“Det er en brik i det paradigmeskifte, vi befinder os midt i, hvor omkostningerne ved menneskelig aktivitet bliver tydeligere. Det har været en beskidt hemmelighed ved de her lister i mange år, at hvis alle lande gjorde det samme som landende i toppen, så ville vi alle være på røven. Hvis Etiopien gjorde som Danmark, ville kloden bukke under. Så vi er nået dertil nu, hvor vi alle sammen bliver nødt til skabe menneskelig udvikling uden at lave overtræk på klodens ressourcer,” siger Tim Whyte.

Danmark stryger til tops på UNDPs nye klimajusterede Human Development Index. Foto: Mikkel Østergaard/BAM/Ritzau Scanpix.

Prisen for udvikling

Ligesom bruttonationalproduktet for 30 år siden blev set som utilstrækkeligt til at måle udvikling, er det i dag utilstrækkeligt at se landes udvikling uden at tage forbehold for den klimabelastning udviklingen koster, lyder ræsonnementet altså bag det justerede indeks.

Og at den logik er nået helt ind i FN’s store udviklingsorganisation skaber begejstring hos en af Danmarks fremmeste klimaforskere, professor Katherine Richardson, der er leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet.

”Folk der arbejder med udvikling har sjældent klimaet og miljøpåvirkning med som parametre. Det handler jo om mennesker, siger de. Men pointen er, at vi jo ikke kan tage menneskers udvikling ud af den planetære kontekst. Det er positivt, at vi forbedrer menneskers levestandarder. Men vi skal også huske at have prisen med,” siger Katherine Richardson og henviser til den store FN-rapport, Global Sustainable Development Report 2019, hun var medforfatter på sidste år.

”Der skriver vi, at menneskelig udvikling kommer med nogle omkostninger for de globale miljøressourcer. Så selvom det år efter år går bedre og bedre på alle de parametre, der har med mennesker at gøre, så går det desværre i den forkerte retning for klimaet og biodiversiteten.”

”Vi kan jo godt fortsætte festen, selvom saldoen på vores bankkonto er nedadgående. Men vi kan jo ikke blive ved. Det er situationen lige nu,” siger Katherine Richardson.

Hun er dog skeptisk for, om det reelt er muligt at afkoble udvikling fuldstændigt fra forbruget af jordens ressourcer, som UNDP lægger op til i rapporten.

”Vi kan næppe komme dertil, hvor vi slet ikke bruger ressourcer. Men vi kan måske komme til en situation, hvor vi ikke producerer affald og genanvender meget mere. Så jeg tror ikke, vi kan opnå absolut dekobling. Men vi kan komme meget tættere på, end vi er i dag,” siger Katherine Richardson.

Selv om hun gerne havde set direkte henvisninger til sin egen FN-finansierede klimarapport, der har mange af de samme pointer, så er hun samlet set begejstret for UNDP’s nye eksperiment med at indregne klimaomkostningerne ved udvikling.

”Det er en fremragende rapport, og det er helt nødvendigt, at vi begynder at indregne trækket på planetens ressourcer i den her diskussion. Det er måske ikke endestationen, men det er en vigtig milepæl.”

Loading...

    Andre artikler om #Klima

    Loading...