Nyt praktikophold: Flere danskere skal rejse ud

Af Anne Sofie Allarp. Foto: Jacob Rosdahl.

Frivillig- og praktikophold i udlandet

Katinka Bjørndal Thomsen rejste som 19-årig til en skole i Marokko for at undervise i engelsk mod kost og logi. Opholdet bød på udfordringer og oplevelser for livet.

”Jeg lå og lyttede til stemmerne og lydene udenfor den første nat på skolen. Der var hverken varme eller wi-fi på værelset. Der følte jeg mig virkelig som ’Palle alene i verden’,” fortæller Katinka.

Men udfordringerne var en del af oplevelsen:

”Da jeg var rejst til Frankrig et halvt år forinden, havde min far fortalt, at man som regel skal overleve en vis periode, før man rigtig kan leve. Og det tror jeg egentlig, at han havde ret i. Opholdet blev først rigtig godt efter et par uger.”

Planlagde selv praktik

Katinka havde selv arrangeret det hele. ”Det kom i stand på en sjov måde. Det viste sig, at jeg havde en veninde, der havde en ven, som havde en mor, som havde en kontakt, som var bestyrelsesmedlem på den skole, jeg kom til at arbejde på.”

Det er to år siden, at Katinka på baggrund af de kontakter rejste til Marokko. Hun havde været et halvt år i Frankrig, så hun kunne tale et rimeligt fransk. Planen i Marokko var, at hun skulle undervise analfabetiske unge kvinder i engelsk.

”Det viste sig, at eleverne primært talte berber eller arabisk – og ikke fransk,” fortæller Katinka, der i dag læser på CBS.

”Så jeg måtte undervise i både fransk og engelsk. Jeg havde to hold om dagen. Der var 10-12 kvinder på min alder i hver klasse.”

Skolen havde interesse i det europæiske islæt. Hun havde interesse i at komme ud i verden.

”Det pædagogiske arbejde med eleverne var enormt spændende. Vi underviser på en helt anden måde i Danmark end i Marokko. Og det forsøgte jeg at tage med mig i undervisningen. Vi skulle ”lege og lære” i stedet for at terpe. Og vi skulle være dus i stedet for des, hvilket var lettere sagt end gjort,” siger hun.

”Vi spillede f.eks. kryds og bolle i engelsktimerne. Jeg delte klassen op i to hold og skrev ti ord, som de havde lært i løbet af ugen, på tavlen. For at kunne sætte et kryds/bolle, skulle de internt i gruppen skrive en korrekt sætning med et af ordene. De var helt vilde med legen, og jeg tror i virkeligheden, at det var dér, de lærte mest.”

Opholdet gav Katinka en værdifuld indsigt: ”Jeg har fået et nyt syn på uddannelse og udviklingshjælp.”

Det gælder om at tage udgangspunkt i den samfundsstruktur, der nu engang er på stedet: ”Når det kommer til de kvinder, jeg underviste, så kunne jeg jo ikke stoppe, at de blev gift tidligt, men jeg kunne bidrage til, at de fik en uddannelse først.”

På spørgsmålet om, hvem kulturmødet har haft størst værdi for, siger Katinka: ”Begge.”

Katinka Bjørndal Thomsen rejste som 19-årig til Marokko for at undervise analfabetiske kvinder i engelsk. Foto: Privat.

Ny praktikordning

Og det er en væsentlig pointe i tilrettelæggelsen af praktik i udlandet. Den gensidige værdi af opholdet.

Andre danske unge, der som Katinka har mod på at komme ud i verden, kan se frem til en mere fremkommelig vej end hendes.

Danmark får nemlig en ny officiel praktikordning. Det bliver en ordning, der sandsynligvis vil give merit, mens man uddanner sig til f.eks. lærer, sosu-assistent eller håndværker.

Der er afsat ti millioner kroner på regeringens finanslovsforslag til ordningen, der skal udbrede kendskab og samhørighed på tværs af verdensdele.

Et frivilligt praktikophold er både rimelig billigt og enkelt at organisere, og det mere specifikke indhold af programmet er under udarbejdelse.

”Jeg har store forventninger,” siger udviklingsminister Rasmus Prehn (S).

“Først og fremmest handler det om, at vi ønsker at hjælpe flere unge afrikanere til at få en relevant faglig uddannelse. Det kan virke som en vitaminindsprøjtning på udviklingen, hvis vi kan sende nogle af vores dygtige unge danske lærlinge til Afrika, hvor de både kan lære fra sig og fungere som faglige rollemodeller. Men det er ikke det eneste formål. Vi håber på at slå flere søm i med et slag. For jeg tror også på, at det at komme ud og opleve en anderledes del af verden og gøre en forskel kan give erhvervsuddannelsers omdømme og tiltrækningskraft et yderligere løft. Vi vil gerne gøre de unge til ambassadører. Både for faglige uddannelser i Afrika. Men også for, hvor fedt det er at vælge en faglig uddannelse i Danmark.”

Tiltaget kan forhåbentlig tiltrække de eventyrlystne og dem, der gerne vil bruge deres uddannelse til at hjælpe andre.

“Og så kan det da også noget, at du kan stå der på en cafe eller til en fest og fortælle vennerne – også dem, der har valgt gymnasiet, - at du er på vej et halv år til f.eks. Kenya som en del af din uddannelse. For slet ikke at tænke på de oplevelser og røverhistorier, du hiver med hjem.”

Rasmus Prehn er overbevist om, at rigtig mange tømrere, lærere eller sygeplejersker gerne vil lære en masse fra sig og samtidig også selv ønsker at lære noget, som de måske ikke lige får tilbudt i undervisningslokalet.

“En sidste appelsin i turbanen er, hvis de også vil fortælle om deres oplevelser, når de kommer hjem og dermed bidrage til at udbrede kendskabet til Danmarks udviklingsengagement til andre danske unge.”

De udsendte kan også berige det danske arbejdsmarked.

“At have international erfaring og kulturforståelse er en kompetence, som er efterspurgt, både i små og store virksomheder,” siger Erik Johnson, chefkonsulent i Dansk Industri og leder af projektet Fra Filantropi til Forretning.

Projektet hjælper danske virksomheder med at skabe forretningsresultater gennem øget bæredygtighed.

Fire danske Metal- og Blik- og Rørlærlinge til festival i Kathmandu, Nepal 2019. Foto: Renaud Philippe.

Der er mennesker bag alle tal

At mødet med andre kulturer beriger og udvikler unge mennesker, er Rikke Lind Andersson et godt eksempel på.

I dag er hun projektleder i Udenrigsministeriet, og det har helt sikkert noget at gøre med hendes oplevelser som barn, mener hun.

”Uden mit møde med andre unge, da jeg var 11 år via ungdomsorganisationen CISV, havde jeg ikke siddet her i dag.”

CISV International er en næsten 70 år gammel ngo med tilknytning til UNESCO, som er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.

CISV arbejder for en fredeligere verden gennem kulturmøder og sender hvert år børn og unge afsted på ophold og udveksling.

Rikke var på sommerlejr en måned med børn fra 13 lande, blandt andet Sierra Leone, Costa Rica, Australien og USA, Mexico og Sverige. Og udover at hun lærte at tale engelsk, fik hun også et internationalt udsyn og tolerance over for andre.

”Man lærer, at der er mennesker bag alle tal,” siger Rikke, der er kandidat fra CBS.

”Der er mange konflikter internationalt, som man måske kunne undgå, hvis folk havde siddet sammen og var blevet venner på tværs af grænser.”

Initiativet glæder Trine Nielsen, rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

”Vi hilser initiativet meget velkomment. Vi har gode erfaringer med at sende vores praktikanter ud i praktik i udlandet og håber, at dette tiltag vil give endnu flere studerende mulighed for at komme afsted.”

Trine Nielsen peger på, at særligt mediebranchen har stærke bånd ud i verden.

”Mange af de områder, vi arbejder med, f.eks. klima, er globale udfordringer, som praktikanterne på den måde kan få en førstehåndsindsigt i. Mediebranchen er velsignet med at have IMS (International Media Support, red.) og Danwatch, så vi har strukturer, der kan hjælpe med netværk og sikkerhed,” siger hun.

Jesper Bach Nielsen og Peter Hald i felten i Tanzania. Begge uddanner sig til landbrugsmaskinmekanikere på Erhvervskolerne i Aars. Foto: Jacob Rosdahl.

Udveksle værdifulde erfaringer

Fagbevægelsens Ulandssekretariat – fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation – har også erfaring med at sende unge ud. Og sekretariatsleder Mads Bugge Madsen hilser puljen velkommen.

”Vi er meget glade. Vi synes, det er fantastisk,” siger han.

Han opfordrer dog til at indsamle erfaringer, inden meritsystemet kommer op at køre, og peger på, hvor svært det kan være at få afstemt et ophold med meritkrav.

Samtidig synes Mads Bugge Madsen, at det er vigtigt at fastholde projekterne inden for arbejdsmarkedets rammer. ”Det afgørende er, at man får en konkret erhvervserfaring fra det lokale arbejdsmarked med hjem.”

Ulandssekretariatet har sendt knapt 40 unge afsted allerede i op til fem måneder. De udsendte starter med et forberedelsesprogram. Og de har under hele opholdet en kontaktperson fra Ulandssekretariatet i det land, de er i.

”Vores lærlinge er virkelig dygtige, og de kan lære fra sig. De får et værdifuldt og engagerende kulturmøde, et professionelt rygstød, og på den måde bliver de også virkelig gode ambassadører for Danmark og – ikke mindst – aktive fortalere for solidaritet og udviklingsbistand i Danmark,” siger sekretariatslederen.

VVS- og Metallærlinge i Nepal 2019. Foto: Renaud Philippe.

Blev mere selvstændig

En af dem, der har været i Afrika med Ulandssekretariatet er entreprenørmaskinmekaniker Kenneth Kristensen.

Han var i Tanzania for et par år siden, lige efter han havde fået sit svendebrev. Opholdet betød meget for ham, fortæller han.

"Man blev konkret testet på sine kvalifikationer, og på om man kunne formidle det, også på engelsk."

Det gjorde ham langt mere selvstændig og kritisk at være i en helt anden kontekst: ”Man reflekterer over, hvorfor man gør, som man gør. Det tvinger en til at tænke anderledes.”

Og så havde han fordomme over for Afrika, som blev manet i jorden: "Jeg troede ikke, at tanzanierne havde særligt meget forståelse for de landbrugsmaskiner, vi arbejdede med. Men det viste sig, at de vidste langt mere, end vi forventede. Og det har ændret synet på Afrika."

Kenneth Kristensen læser lige nu videre til ingeniør, og han har fået blod på tanden i forhold til at tage i udlandspraktik.

“Når vi skal i praktik på ingeniørstudiet, så vil jeg gerne derned igen, enten til et land i Afrika eller et andet udviklingsland.”

internationale organisationer for frivillig- og praktikophold

Det amerikanske Peace Corps drives af et statsligt agentur. Organisationen har siden 1960’erne sendt godt en kvart million amerikanere ud i verden. De unge arbejder med andre unge, sundhed, uddannelse, industri, teknologi, landbrug og miljø og gennemgår et tre måneders langt uddannelsesforløb før deres ophold på to år. Der er ikke løn under opholdet, men alle udgifter er dækket. Hvis man gennemfører de to år, modtager man et beløb på cirka 10.000 dollar.
I Storbritannien er Voluntary Service Overseas (VSO) en privat global organisation, som siden 2011 har stået i spidsen for at sende 18-25-årige fra Storbritannien ud med International Citizen Service, finansieret af DFID, det britiske udviklingsministerium.
Norec, det norske agentur for udvekslingssamarbejde, er et organ under det norske udenrigsministerium, der finansierer gensidig personaleudveksling mellem virksomheder og organisationer i Norge og lignende virksomheder og organisationer i det Globale Syd – det vil sige lande i Afrika, Asien og Latinamerika.

EU’s European Solidarity Corps retter sig mod unge mellem 18 og 30 år. Programmet sender såkaldte Europa-voluntører ud for at udføre jobs i en velgørende eller social ramme. Man kan komme til lande inden for EU eller i EU’s nærområder.
Læger uden Grænser (MSF) udsender årligt over 7.000 læger, sygeplejersker, jordemødre, logistikere mv. Læger uden Grænser i Danmark sender godt 80 ud årligt. MSF når ti millioner patienter hvert år. Organisationen har modtaget Nobels fredspris.
FN’s frivilligkorps har lige nu udsendt 6.000 FN-frivillige i 50 lande. De frivillige kommer fra godt 160 lande i verden.

Vigtigt at forberede sig

Niels Larsen er både lærer og forsker og har deltaget i nationale og internationale udviklingsprojekter. Han har arbejdet med partnerskaber mellem skoler i Danmark og Kenya og sidder i bestyrelsen for RCE - et regionalt center for ekspertise i uddannelse for bæredygtig udvikling.

Niels er også positivt stemt over for puljen: ”Det er en rigtig god idé. Og det er godt, at det ikke kun er fra universiteterne, man kan blive sendt ud, men også fra erhvervsskolerne.”

Men han understreger, at det kræver et grundigt forberedelsesarbejde.

De danske unge skal være klar til at møde det uventede og blive overraskede. ”Jeg plejer at spørge eleverne: ‘Hvad kender I til Afrika?’. Og jeg bliver nogle gange temmelig deprimeret.”

For at kulturmødet skal være ligeværdigt, kræver det nogle unge, der er nysgerrige og robuste.

”Og globalt medborgerskab skal forankres i skolens kultur,” siger Niels Larsen.

Til gengæld kan man vinde en ægte forståelse af globalt medborgerskab ved at tage ud. ”Det er en helt særlig indsigt i det globale, som man ikke nemt kan opnå andre steder.”

I modsætning til mange andre lande f. eks. USA, Norge og Storbritannien har Danmark en relativt lille tradition for praktikophold og frivillig-indsatser i udviklingsverdenen.

Men med udviklingsministerens planer kan Danmark stå for foden af en ny tradition.

Loading...

Andre artikler om #Business