Gå til indhold
BOGANMELDELSE

Solide analyser serveret kækt og fandenivoldsk

Det bedste i "Diktatoren i Damaskus. Et portræt af Bashar al-Assad" er de steder, hvor Holm trækker på sin anseelige viden om moderne europæisk historie. Det gør fortællingen mindre ‘Syrio-centrisk’ og skaber et godt grundlag for, at vi kan forstå de uhyrlige begivenheder.

 

Af Rasmus Alenius Boserup, ph.d., adm. direktør EuroMed Rights. Foto: PR-foto.

damaskus, syrien

Oprindeligt skulle den lidt kejtede Bashar al-Assad ikke være præsident. Modsat sin hårdkogte bror Basil, der havde gjort karriere i det syriske militær, havde Bashar studeret medicin og været på studieophold i London.

Brorens død i et trafikuheld i 1996 kolporterede imidlertid Bashar ind på en løbebane, der en måned efter farens død i 2000 gjorde Bashar til leder af Bath-partiet og præsident for en af verdens skrappeste politistater. Klædt i civil og flankeret af sin elegante sunnimuslimske hustru, Asmaa, inspirerede den unge alawitiske præsident Bashars taler om modernisering til fremskridt og håb om forandringer.

Bashar viste sig imidlertid hurtigt at være fuldt ud bekendt med politistatsmetoder og populistisk propaganda.

Vi så det med Bashars stiltiende bistand til syriske jihadisters deltagelse i forløberne til Islamisk Stats kamp imod de amerikanske styrker i Irak. Og vi har set det i tiden efter opstandene i 2011.

Kejtet eller ej. Bashar al-Assad har vist, at han til fulde mestrer evnen til at masseundertrykke for at overleve. 

Mange har gennem tiden spekuleret over, om det hele tiden var Bashars plan at blive undertrykkende diktator, eller om det opstod som en del af præsidentjobbet.

Det gælder også den danske journalist og historiker Adam Holm.

quote ikon

Elegant benytter Holm de personlige portrætter som afsæt til at udfolde alt det, han gerne vil fortælle om.

Rasmus Alenius Boserup, PhD, Adm. Direktør EuroMed Rights.

Fra øjenlæge til brutal diktator

I bogen Diktatoren i Damaskus. Et portræt af Bashar Al-Assad forsøger Holm at finde svar på, hvornår, hvordan og hvorfor Bashar gik fra at være en tilsyneladende uegennyttig øjenlæge til at blive nutidens nok mest brutale diktator. 

Bogen er anbefalelsesværdig læsning for dem, der mest kender Syrien gennem nyhedsstrømmen, og som ønsker at grave et par spadestik dybere, uden det bliver for tungt.

Med sin kække og fandenivoldske stil serverer Holm informationer og solide analyser af det moderne Syrien skrevet ind i en klassisk biografiform.

Vi hører om familien, opvæksten, faren, moren, søskende, konen og en hel masse om Bashar selv – herunder en række antagelser om, hvad og hvorfor Bashar tænker og føler, som vi må formode står for Holms egen regning. 

Elegant benytter Holm de personlige portrætter som afsæt til at udfolde alt det, han som videbegærlig journalist med en mangeårig interesse for Syrien og et par feltrejser i bagagen gerne vil fortælle om: de sekteriske spændinger, alawitternes selvforståelse, politistaten, de brede massers levevilkår, propagandasystemet osv.

Det går over stok og sten over 250 sider, der er opbygget på en blanding af kronologi, nødvendighed og associationer. Det fungerer alt i alt rigtig fint.  

Det bedste i Holms bog er de steder, hvor han trækker på sin anseelige viden om moderne europæisk historie. Det gør fortællingen mindre ‘Syrio-centrisk’ og skaber et godt grundlag for, at vi som læsere kan forstå de uhyrlige begivenheder. 

Det er mindre godt, når Holm giver sig i kast med at søge svar på, hvorvidt folkemorderen Bashar er et produkt af systemet eller af sin familie. Det er ikke uinteressant. Men Holm besidder ikke kilderne til at besvare spørgsmålet overbevisende.

Det ender derfor som lidt løst gætværk baseret på antagelser. Undertegnede tilgiver journalisten Adam Holm for denne forseelse.

For selvsamme journalist har skabt en velformidlet og engagerende narrativ, der hjælper de videbegærlige på vej til bedre at forstå en af det 21. århundredes værste tragedier.

Diktatoren i Damaskus. Et portræt af Bashar al-Assad er skrevet af Adam Holm og udgivet ved Gyldendal.

andre artikler om #kunst&kultur

Loading...