En stor grøn mur på tværs af det afrikanske kontinent
Af Andreas Greiber Baumann. Foto: Redux/Ritzau Scanpix.
Addis ababa, etiopien
Klimaforandringerne får temperaturerne i det sydlige Sahara til at stige halvanden gang hurtigere end gennemsnittet på resten af kloden.
Så hvert år æder Sahara-ørkenen sig længere og længere ind på de sidste frugtbare landområder i det store Sahel-område tværs over Afrikas midte.
Kvægdrivere må finde andre græsningsområder. Landmænd må opgive deres indtørrede marker. Og kampen om vand og frugtbar jord øger konfliktniveauet, så millioner af mennesker sendes på flugt.
For at bremse den udvikling er landene i Sahel med FN’s opbakning i fuld gang med at anlægge en gigantisk grøn mur af træer, buske og beplantning, der skal holde ørkenen væk og landbrugsjorden frugtbar.
Målet er et beplante hele 100 millioner hektar land i et bælte lige syd for Sahara fra Senegal i vest til Djibouti i øst, så jorden bedre kan holde på regnvandet og gøre områderne frodige, når regnbygerne en sjælden gang skyller ind over de tørre sletter. Samtidig skal det skabe ti millioner jobs.
Nye indtægtsmuligheder
Projektet er uden tvivl episk i sit omfang med potentiale til både at bremse klimaforandringernes lokale effekter i regionen og skabe nye indtægtsmuligheder for lokalbefolkningen inden for land- og skovbrug.
Dermed kan muren også bidrage til at skabe alternativer til migration og terrorisme, der i dag forstyrrer store dele af Sahel-området, fortæller Camilla Nordheim-Larsen, projektkoordinator i FN’s organisation til bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD).
”Folk i Sahel lever på frontlinjen af klimaforandringerne. De har typisk få alternative leveveje til landbrug, så når jorden bliver mindre frugtbar, rammer det hårdt,” siger hun.
Det tydeligste eksempel på forbindelsen mellem klimaforandringer, migration og terrorisme er nok i området omkring Lake Chad.
”På 40 år er søen Lake Chad skrumpet med 90 procent. Fiskere mister indtægtsgrundlaget, og landmænd mangler vand til deres marker. Når så Boko Haram og andre terrorgrupper rykker ind, kan de tilbyde alternative leveveje til unge mennesker,” siger Camilla Nordheim-Larsen.
Den problematik bliver beskrevet i en scene i en ny dokumentarfilm, The Great Green Wall, der er instrueret af brasilianske Fernando Meirelles, som er mest kendt for filmen City of God, der blev nomineret til fire Oscars.
Den nye film følger den maliske musiker Inna Modja på et 8.000 kilometer langt roadtrip langs den grønne mur.
Filmen er medfinansieret af UNCCD i håb om at øge det folkelige kendskab til projektet, der indtil videre har været alt for ukendt og derved har haft svært ved at tiltrække de massive investeringer, der er behov for, hvis muren vitterligt skal blive færdig i 2030 som planlagt.
Brug for massive investeringer
En ny rapport om implementeringen af projektet viser, at der er behov for svimlende 3,6 milliarder dollar årligt de næste ti år, hvis projektet skal gøres færdigt efter planen.
Desuden har man kun nået at beplante cirka fire millioner ud af 100 millioner hektar land. Men beplantningen tager fart.
”Da jeg blev involveret i 2014, var jeg ikke i tvivl om, at det her var et episk projekt. Der var bare ingen, der kendte til det. Det er ved at ændre sig nu, og der er opstået et nyt momentum og fornyet interesse hos investorer for, hvor mange problemstillinger man kan være med til at løse,” siger Camilla Nordheim-Larsen.
Hun håber også på dansk støtte til projektet.
”Danmark har allerede en række prioritetslande i området, og det her er et stort koordineret projekt, der har potentiale til virkelig at gøre en forskel. Der er lang vej endnu. Men vi er optimistiske.”
Ny rapport om status på muren:
The Great Green Wall: Implementation Status and Way Ahead to 2030.