Gå til indhold
INGENIØRER UDEN GRÆNSER

”Vi mærker et enormt engagement”

De frivillige hos Ingeniører Uden Grænser kombinerer deres tekniske kompetencer med humanitære tjenester og har på den måde hjulpet tusindvis af mennesker i udviklingslande med alt fra corona-beskyttende ansigtsmasker til rent drikkevand. Aldrig har så mange danske ingeniører og specialister bidraget så meget til udviklingsindsatsen, som det er tilfældet i disse år.
Kjeld Jensen betjener en drone i Sierre Leone.

 

Af Lasse Skytt. Foto: IUG.

humanitært arbejde

Imens vi herhjemme debatterede, om brugen af ansigtsmasker nu også var nødvendig, gik Ingeniører Uden Grænser handlekraftigt til værks i to vestafrikanske udviklingslande.

Gennem næsten et årti har den teknisk-humanitære organisation opbygget et indgående kendskab til dagligdagen i fattige slumområder i Sierra Leone og Guinea-Bissau. Her bor folk ekstremt tæt.

Derfor er det nærmest umuligt at holde afstand til andre, når beboerne skal ud for at tjene penge til mad. En livsnødvendig rutine, som end ikke corona-pandemien kan sætte en stopper for.

”At blive hjemme i isolation ville betyde sult for disse udsatte familier. Derfor kan ansigtsmasker spille en vigtig rolle i at dæmpe smittespredningen,” fortæller generalsekretær Dorte Lindegaard Madsen.

Derfor besluttede Ingeniører Uden Grænser at fremstille og distribuere tusindvis af ansigtsmasker til borgere i Sierra Leone og Guinea-Bissau. Og det gik stærkt.

Donationer fra forskellige danske fonde har betydet, at man allerede i efteråret håber at kunne runde målet på 100.000 specialdesignede masker, som forskere fra Syddansk Universitet har været med til at udvikle. 

Om ingeniører uden grænser

  • Ingeniører Uden Grænser blev stiftet i 2001. I dag er der 1.300 medlemmer og over 30 igangværende projekter, der drives af de 250 frivillige i organisationen.

  • Fokus er på vand/sanitet, sundhed, bæredygtig energi og klimaforandringer.

  • I 2019 forbedrede Ingeniører Uden Grænser livsvilkårene for knap 40.000 mennesker.

  • Selvom den største faggruppe blandt medlemmerne er ingeniører og andre med tekniske uddannelser, er der plads til og brug for alle fagligheder. Således er der også humanister, økonomer, jurister, antropologer, lærere og mange andre i projektgrupperne. 

Rekordhøj interesse blandt frivillige ingeniører

Det internationale Engineers Without Borders, som opstod i Frankrig i 1980’erne, har spredt sig til flere lande. Den danske afdeling åbnede i 2001.

På dansk niveau er Ingeniører Uden Grænser i rekordvækst, både hvad angår frivillige medlemmer og antallet af projekter. Sidste år var organisationen involveret i 36 projekter – en stigning på næsten 40 procent i forhold til året før.

Tilsammen bidrog de frivillige medlemmer med 23.500 timers fagligt arbejde i 2019, hvilket kom knap 40.000 mennesker til gode i lande som Sierra Leone, Togo og Zimbabwe.

Den stigende interesse for frivilligt ingeniørarbejde i udviklingslandene skyldes flere faktorer. Én af dem er vedtagelsen af FN’s verdensmål i 2015.

”Det har været mærkbart for en organisation som Ingeniører Uden Grænser, hvordan virksomhederne for alvor har taget verdensmålene til sig. Det har virkelig skabt en fælles platform for dialog og samarbejde,” siger Dorte Lindegaard Madsen.

Hun uddyber, at partnerskaber med eksempelvis uddannelsesinstitutioner som Syddansk Universitet og virksomheder som Rambøll og Arup også er med til at øge kendskabet til Ingeniører Uden Grænser – både blandt unge studerende og erfarne specialister.

”Vi mærker et enormt engagement fra alle dem, der involverer sig. Det gør mig utrolig ydmyg at opleve, hvor mange timer de vil bruge af deres fritid på at hjælpe et menneske i den anden ende af verden,” siger hun.

Når man arbejder i lavindkomstlande, er der mange forhold at tage højde for, og det tror jeg på sker bedst ved at spænde bredt fagligt. Fordelen ved at være udsendt er jo, at man ser effekterne af projektet med egne øjne, hører historierne og møder menneskerne. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vores projekter gør en forskel for folk rundtom i verden, og det er jeg enormt stolt af at være en del af.

Ida Højgaard, 29 år, specialestuderende på KU. Medlem af Ingeniører Uden Grænser siden 2018. Har været udsendt til Sierra Leone under WASH-programmet og er desuden involveret i projektet med at producere ansigtsmasker.
Ida Højgaard henter vand med lokale i Sierre Leone. Hun er en del af IUGs WASH-projekt.
Ida Højgaard er specialestuderende på KU og medlem af Ingeniører Uden Grænser siden 2018. Har været udsendt til Sierra Leone under WASH-programmet.

Naturkatastrofe førte til gennembrud

En anden faktor, der kan forklare den øgede interesse for Ingeniører Uden Grænser, er nogle af de senere års naturkatastrofer i Vestafrika. Særligt de voldsomme mudderskred og oversvømmelser i Sierra Leone i 2017 fik Ingeniører Uden Grænser til at styrke indsatsen i landet.

”En forfærdelig hændelse, der fik sparket det hele i gang,” konstaterer Dorte Lindegaard Madsen om katastrofen, der kostede mindst 1.000 mennesker livet og ødelagde mange lokale vandforsyninger og sanitetsforhold.

Organisationen havde på det tidspunkt allerede været til stede i landet i nogle år. Men nu kom der et gennembrud i det lokale udviklingsarbejde. Det skete blandt andet i form af et klimaprojekt i samarbejde med Rambølls eksperter på området.

”Vi har hjulpet folk i de fattigste slumområder i Freetown (Sierra Leones hovedstad, red.) ved at styrke infrastrukturen og gøre områderne robuste til at modstå de klimaforandringer, som de har mærket gennem de senere år,” forklarer Dorte Lindegaard Madsen. 

Ude i landdistrikterne er situationen om muligt endnu værre, ikke mindst fordi myndighederne ofte ignorerer de problemer, der opstår uden for byerne. 

I mange år har jeg brugt en god del af min fritid på frivilligt hjælpearbejde. Det er min erfaring, at Ingeniører Uden Grænser leverer resultater af høj kvalitet i nogle af verdens fattigste lande for ganske få ressourcer. Og så er IUG’s arbejde baseret på teknologi, som er det område, jeg bedst kan bidrage til.

Kjeld Jensen, 48 år, lektor på SDU og ph.d. i robotteknologi. Medlem af Ingeniører Uden Grænser siden 2007. Har bl.a. været med til at udvikle en satellitbaseret monitor, som kan bruges i fjerne egne langt væk fra strøm og mobildækning. Teknologien bruges til at overvåge forbruget fra de vandtårne, som IUG har opsat i mindre landsbyer i Sierra Leone.

Datadrevet vandforsyning

I disse områder har Ingeniører Uden Grænser i nogle år kørt det såkaldte WASH-program, som består af humanitære samarbejdsprojekter inden for vandforsyning, sanitet og hygiejne.

Det er i direkte tråd med verdensmål nummer 6 om at sikre rent vand og sanitet til alle samt verdensmål nummer 17 med fokus på teknisk vidensoverførsel og partnerskaber.

I Sierra Leone har halvdelen af indbyggerne ikke adgang til rent drikkevand. Et eksempel er landsbyen Galehun, hvor frivillige ingeniører i samarbejde med revisionsvirksomheden BDO sidste år byggede en ny brønd. Det betyder, at beboerne nu kan udskifte det snavsede vand fra et mudderhul med rent vand fra en moderne pumpe.

Flere af de større systemer, som Ingeniører Uden Grænser sætter i drift, er ovenikøbet live-monitoreret via en satellitforbindelse, hvilket gør ingeniørerne i stand til at overvåge vandforbruget i realtid hjemme fra Danmark.  

”På den måde kan vi se, om det dækker behovet, altså om det er tilstrækkeligt med denne type system til lige præcis denne landsby. Man kan lave nogle langt mere informerede beslutninger, når man begynder at hente data ind,” forklarer Dorte Lindegaard Madsen og nævner, at det på sigt skal være lokale myndigheder, der skal stå for overvågningen af byens vandforsyning.

“Vores erfaring siger, at hvis lokalbefolkningen ikke føler, det er deres eget projekt, så står de der ikke, når hjælpeorganisationerne tager hjem igen. Derfor skal lokalbefolkningen involveres, så de har en aktie i projektet og på længere sigt selv er i stand til at drive det videre og vedligeholde det uden hjælp udefra,” siger Dorte Lindegaard Madsen.

Loading...

    Andre artikler om #TECH

    Loading...