Gå til indhold
SOLUTIONS 2020

Studerende løser verdens udfordringer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) præsenterer årets afgangsudstilling SOLUTIONS 2020. Afgangsopgaverne er dimittendernes bud på, hvordan arkitekter og designere kan være med til at skabe løsninger på de udfordringer, som verden står overfor.
Mand tapper vand fra solar light lampe i loftet

 

Af Anne Sofie Allarp. Foto: PR-foto. 

København, Danmark

De mere end 200 nyslåede kandidater har arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål gennem hele deres studie. Nu giver de deres bud på, hvordan design og arkitektur kan løse nogle af verdens problemer. 

”Vi opfordrer de studerende til at arbejde med FN’s bæredygtighedsmålsætninger og forholde sig til dem kritisk. Det viser sig, at alle 17 verdensmål er relevante for arkitektur og design. Som discipliner er arkitektur og design jo tværgående af natur,” siger akademiets rektor, Lene Dammand Lund, til 360º.

Afgangsholdet har været særligt ramt af corona-pandemien, fortæller rektor:

”Et afgangsprojekt er jo også en fremstilling, som vores studerende laver, og her har pandemien været et kraftigt benspænd, for det er begrænset, hvad man kan lave derhjemme uden mobilitet og adgang til værksteder. Men det har gjort, at de har måttet tænke kreativt og skære ind til benet, hvad angår de fysiske kreationer. Presset har gjort, at de har måttet fokusere deres indsats, og på mange måder er opgavebesvarelserne blevet skarpere.”

Bakteriefarver: Fremtidens pigment

Farvepalette med bakteriefarver

Skaber: Monica Louise Hartvigsen

Kontakt: monicalouisehartvigsen@hotmail.com

Monica Louise Hartvigsen havde læst en artikel om batikfarvning med bakterier og ville se, om hun var i stand til at skabe en helt ren og jævn farveflade med bakteriefarver.

Så hun dyrkede jordbakterier. ”Jordbakterier er relativt ufarlige, og man slår dem ihjel meget nemt ved at koge dem,” siger hun.

De bakterier, hun har arbejdet med, producerer et pigment, som har en farve.

Gennem sit arbejde identificerede hun fire farver, der både kan skaleres og blandes med hinanden.

Hun har i sin afgangsopgave arbejdet med polyester, og bakteriefarven binder så godt til fibrene, at tekstilerne kan vaskes.

Brug af bakterier til farvning af tekstil bruger 90 procent mindre vand end traditionel tekstilfarve og udleder 90 procent mindre CO2. Og siden der ikke er nogen giftige kemikalier, er afløbsvandet ikke forurenet eller helbredsskadeligt.

Monica Louise Hartvigsen er sikker på, at bakteriefarver vil erstatte kemikaliefarver i en ikke så fjern fremtid.

 

Skaber: Agnes Hekla 

Kontakt: agnes.hekla@gmail.com

Hjemmeside: www.agneshekla.com

”Det var tanken om flere og flere epidemier i fremtiden, der vil forstyrre vores mobilitet, som gav mig idéen,” fortæller Agnes Hekla.

”Hvad ville vi gøre, hvis vores fødekæde blev stoppet? Hvad ville der skulle til, for at vi ville kunne producere vores egen mad i København? Hvad er den smarteste måde?”.

Agnes Hekla begyndte at måle alle hustage, parkeringspladser og jernbaner over hele København og regnede ud, at hvis hun plantede det hele til i ét lag, så kunne hun brødføde en tredjedel af befolkningen.

Det betød, at der skulle plantes i flere lag. Hun forestiller sig, at et system af computerstyrede ”hydroponiske bede” oppe over hustagene vil give afgrøderne optimale lysforhold og vækstbetingelser.

Disse bede har ikke jord, men alene vand og vil derfor også være med til sikre byerne imod skybrud.

I bedene kan plantes alt fra salat og urter til gulerødder, kartofler, tomater og agurker. Under strukturerne skal man kunne samle svampe.

Ideelt set kan borgerne få robotter til at høste de afgrøder, de har brug for, via en app på deres telefon.

”Så undgår man også madspild,” forklarer Agnes Hekla.

helende stol til for tidligt fødte

Kvinde sidder med nyfødt i EVA-stol

Skabere: Amalie Gielov & Alexandra Rendtorff 

Kontakt: amalie@gielov.dk / alexandrarendtorff@gmail.com

Amalie Gielov og Alexandra Rendtorff er duoen bag møblet EVA, som skal hive for tidligt fødte spædbørn ud af kuvøsen og ind i et langt mere stimulerende og helende miljø, der ligner den livmoder, som barnet kender.

Gennem feltarbejde, research og samtaler med ansatte på Rigshospitalet udviklede de to stolen for at kunne give barnet mulighed for at være i favnen på forældrene i alle disses vågne timer.

”Barnet har mulighed for at være i et roligt, beskyttende, varmt og trygt miljø, og det har mulighed for at være koblet op til de maskiner, der er behov for,” fortæller Amalie Gielov.

Det er et alternativ til at ligge stille i en kuvøse, hvor der ikke er hudkontakt med mor og far, og hvor det ikke stimuleres, som det gør i maven.

Alexandra Rendtorff siger: ”EVA er vores fortolkning af helende produktdesign. Der er en rokkende bevægelse i sædet, og forældrene kan lægge sædet ned ved hjælp af friktion uden at bruge hænder.”

Stolen EVA skal forhåbentlig give mange nyfødte en bedre start på livet, end de får nu, blandt andet ved at forkorte tiden mellem fødsel og hjemgivelse.

Skaber: Henry Glogau

Kontakt: henryglogau@outlook.com 

Newzealandske Henry Glogau tog udgangspunkt i behovene i et slumområde i Chile, da han skabte sin prisbelønnede ovenlyslampe.

Det vurderes, at tre milliarder bor i slum i midten af dette århundrede. Det stiller krav til løsninger, som kan fungere steder, der ikke nødvendigvis nås af landenes forsyningsvirksomheder.

Henry Glogau siger: ”Lad os give de her miljøer, som ikke serviceres af deres regeringer, muligheden for at servicere sig selv.”

Han ønskede at nedskalere det teknologiske og lave et ovenlysvindue, der også er en lampe og en indendørs vandpost. Den skal bare have hældt noget saltvand på om morgenen, og så har man både lys og ferskvand om aftenen og naturligt ovenlys resten af dagen.

Den chilenske slumbebyggelse, som han besøgte, lå tæt på ørkenen. Drikkevandet var dyrt, og elektriciteten upålidelig.

Ovenlyslampen udnytter Chiles overflod af solenergi og havvand til at skabe et naturligt diffust ovenlys, og mens den producerer drikkevand, bruges den resterende saltopløsning til at oplade en LED-lyskilde til om aftenen.

Ved International Velux Award 2020 fik Henry Glogau og hans ovenlyslampe Vesteuropa-prisen for dagslys i bygninger.

3D-printede blomsterstilladser

Kvinde står foran blomsterstillads, som er monteret på facaden af en bygning

Skaber: Ruxandra-Stefania Chiujdea

Kontakt: ruxandra.chiujdea@gmail.com

Verden kan se frem til et århundrede, hvor globale temperaturer stiger, og flere vil søge mod byerne. Det betyder, at varmen vil stige ekstra meget i byområderne, og at pladsen til beplantning i byerne vil blive mindre.

Derfor har rumænske Ruxandra-Stefania Chiujdea fundet på at lave blomsterfacader af biologisk nedbrydelige stilladser.

Konstruktionerne 3D-printes i et biokomposit-materiale bestående af genbrugspapir, vand, tilsætningsstoffer til fødevarer, glycerin og træmel.

”At være omgivet af planter har en betydning for vores fysiske og psykiske helbred,” fortæller Ruxandra-Stefania Chiujdea.

Samtidig kan blomsterfacaderne være med til at køle bygningen ned. Hun forestiller sig, at beboerne om foråret bestiller planterne, som de har lyst til at være omgivet af det år.Det kunne være roser eller danske markblomster.

Stilladserne leveres med blomsterfrø og monteres på facaden, og planternes rødder, vind og vejr vil langsomt begynde at fortære stilladset.

Ved årsskiftet kan resterne tages ned.

Loading...

    Andre artikler om #innovation

    Loading...