- Den første katastrofeobligation blev udstedt i 1996. Siden har der været mere end 650 udstedelser. I dag er der et samlet udestående på ca. 43 mia. dollar.
- Oprindeligt var idéen med katastrofeobligationer, at forsikringsselskaber kunne frasælge noget af deres eksponering til bestemte katastrofer. Men i de senere år har f.eks. Verdensbanken udstedt en række katastrofeobligationer, der forsikrer lande mod naturkatastrofer.
- I 2017 udstedte Verdensbanken en pandemi-obligation, som under corona-pandemien i foråret 2020 udløste en udbetaling på ca. 200 mio. dollar til nogle af de hårdest ramte udviklingslande.
- I efteråret lancerer Røde Kors et pilotprojekt med katastrofeobligationer, som skal sikre finansiering af nødhjælp i tilfælde af et vulkanudbrud i en række lande.
KATASTROFEOBLIGATIONER
Hvad er renten på et vulkanudbrud?
Med et nyt pilotprojekt vil Røde Kors gøre det muligt at investere i katastrofeobligationer. Når en vulkan går i udbrud, udløses en forsikringssum, som straks udbetales til den humanitære organisation. På den måde kan evakuering og nødhjælp iværksættes med det samme.
Af Lasse Skytt. Foto: Putu Sayoga.
grønne investeringer
Omkring 500 millioner mennesker bor i nærheden af en aktiv vulkan. Dem findes der omtrent 1.500 af i lande som Indonesien, Cameroun og i Syd- og Mellemamerika.
Hvis en af dem pludselig går i udbrud, risikerer tusindvis af lokale familier at måtte gå fra hus og hjem på grund af ødelæggelserne.
Hos Røde Kors har man længe arbejdet på at finde nye, innovative måder til at skaffe midler til brændpunkter som disse.
”Antallet af klimarelaterede katastrofer er steget markant gennem de seneste år, og et stigende antal mennesker er udsatte. Samtidig ser vi, at bistanden er faldende. Derfor er humanitære organisationer nødt til at gå nye veje og tænke ud af boksen for at kunne finansiere nødhjælp og forebygge katastrofer,” forklarer Lisbeth Stausholm Zacho, rådgiver i innovative finance hos Røde Kors og stifter af Nordic Impact Funds.
Videresælger risikoen til investor
En af de potentielt banebrydende idéer går ud på at gøre såkaldte katastrofeobligationer til en investering, der kan hjælpe mennesker i nød.
En katastrofeobligation er normalt en slags forsikring for forsikringsselskaber, som udstedes for at undgå store tab i forbindelse med bestemte katastrofer.
Princippet bag obligationerne er, at forsikringsselskabet betaler en del af den præmie, som de indsamler fra deres forsikringstagere, videre til investorer i kapitalmarkedet. Til gengæld påtager investorerne sig en del af risikoen for tab, i tilfælde af at katastrofen indtræffer. Man kan sige, at investor køber en obligation på størrelse med forsikringssummen og modtager en forrentning på størrelse med forsikringspræmien. Hvis den pågældende katastrofe indtræffer, dækkes skaderne af forsikringssummen, som investorerne altså risikerer at tabe helt eller delvist.
Det nye ved Røde Kors’ katastrofeobligation er, at det nu er en humanitær organisation, der vælger at forsikre en udsat gruppe mennesker med humanitær nødhjælp ved alvorlige katastrofer.
Investorerne skyder altså penge i katastrofeobligationen mod en forrentning og tager risikoen på sig, hvis katastrofen skulle indtræffe.
”Med denne løsning kan Røde Kors altså sikre, at der med det samme er dedikerede midler til rådighed til en tidlig humanitær indsats i området, hvis katastrofen indtræffer,” forklarer Lisbeth Stausholm Zacho.
om katastrofeobligationer
Hurtig udbetaling, når katastrofen rammer
Det første pilotprojekt, som Røde Kors har undervejs, har som ambition at sikre, at der er dedikerede midler til rådighed til en tidlig humanitær indsats i tæt befolkede områder omkring aktive vulkaner.
Takket være midler fra Danidas innovationspulje kan Røde Kors betale en forsikringspræmie til investorerne, som udgør deres forrentning.
”Hvis der indtræffer et alvorligt vulkanudbrud fra en af de forsikrede vulkaner, udløses forsikringssummen helt eller delvist. Pengene udbetales med det samme, så evakuering og nødhjælp kan iværksættes med det samme,” opridser Lisbeth Stausholm Zacho.
Pilotprojektet igangsættes senere på efteråret.
Hun uddyber, at der er defineret klare og målbare triggere for hver enkelt vulkan, så der med det samme er klarhed over, hvor meget af forsikringssummen der udløses.
”Udbetalingen afhænger eksempelvis af højden på vulkanudbruddet og vindretningen på askeskyen, altså blæser den ind over byen eller ud over vandet?” forklarer hun om de målbare retningslinjer.
Interessen for impact investering stiger
Amerikaneren Jed Emerson er blandt verdens førende eksperter inden for impact investering og ophavsmand til begrebet “blended value”, som går ud på at skabe både økonomisk, social og miljømæssig værdi med sine investeringer.
Ifølge Jed Emerson er flere og flere investorer i disse år på udkig efter alternative investeringstyper, der ikke korrelerer med de globale finansielle markeder.
En katastrofeobligation giver investor den fordel, at et eventuelt tab er uafhængigt af de øvrige finansielle markeder, siger han.
”Så selvom der er en vis risiko for tab på den enkelte investering, så nedbringes den samlede risiko på investorens portefølje, fordi risiciene er uafhængige,” forklarer investeringseksperten.
Lisbeth Stausholm Zacho har også noteret sig det smarte ved, at der ikke er nogen sammenhæng mellem et vulkanudbrud i Indonesien og aktiemarkederne generelt.
”Så hvis katastrofen rammer, og investorerne taber penge på obligationen, er det sjældent, samtidig med at de også taber penge på alle deres andre investeringer. Og så går tabet jo faktisk til at hjælpe de mennesker, der er i nød,” pointerer hun.
Der er vel også et etisk aspekt, når man som investor beslutter at investere i hændelser, som kan medføre død og ødelæggelse for en masse mennesker?
”Nu er det jo vigtigt at understrege, at der netop ikke er nogen, der tjener penge på katastrofer, død og ødelæggelse – tværtimod. Katastrofer sker, og de fleste af dem kan hverken forebygges eller undgås helt. Det er desværre et faktum, vi ikke kommer uden om. Og særligt når det kommer til det stigende antal natur- og klimarelaterede katastrofer og en beskåret nødhjælp, der er vi nødt til at forberede os bedst muligt,” siger Lisbeth Stausholm Zacho. ”Derfor er det godt, at nogen tager risikoen på sig,” slutter hun.
Loading...
Andre artikler om #Business
Loading...