Gå til indhold
UNGE KVINDER FORSVINDER UNDER CORONA-LOCKDOWN

Hvis der bliver ledt efter dem, overlever de (måske)

Konsekvenserne af coronavirus rækker langt ud over de helbredsmæssige og økonomiske. I Andes-landet Peru har lukningen af landet betydet, at markant flere piger, teenagere og kvinder er forsvundet. Det får nu regeringen til at lancere et nyt register i et forsøg på at forbedre eftersøgningerne. 
Ødelagt smartphone med billede af ung kvinde

 

Af Lise Josefsen Hermann. Foto: Florence Goupil.

lima, peru

Cinthia Estrada Bolivar (31) husker tilbage på juli måned. Familien havde modtaget et telefonopkald, fordi hendes søster Marleny Estrada Bolivar ikke var mødt op til den madlavningsaktivitet, som hun var leder af, i kvarteret Olla Común.

Den 16. juli tager familien hen til Marlenys hjem for at lede efter hende. Marlenys eksmand og faren til deres to børn tager imod dem: ”Han svarede bare let, at hun var taget afsted og ikke kommet tilbage. Han var alt for rolig i forhold til, at moren til hans børn var forsvundet,” fortæller Cinthia.

Hun fortæller også, at han var i gang med en stor hovedrengøring i huset. Og at Marleny tidligere har anmeldt manden for vold mod hende og deres søn. Marleny boede med sin eksmand og deres to børn i kvarteret San Juan de Lurigancho – et fattigt kvarter i udkanten af Lima. Her bor mange migranter fra Andesbjergene, og kvarteret anses som ét af de farligste kvarterer i Perus hovedstad.

Dagen efter melder familien Marleny savnet.

Corona-virus har i mange latinamerikanske lande medført streng lockdown. Folk har praktisk talt været lukket inde i deres hjem i månedsvis. En situation, som ifølge eksperter har forværret situationen for børn og kvinder, som lever i voldelige hjem. 

I et andet kvarter i Lima, Villa Maria del Triunfo, forsvinder en anden kvinde; 30-årige Alison Paola Fernández Salas. Hun er sidst set den 13. august.

Familien fortæller, at Alison blev ramt af en sygdom for nogle år siden, og at hun siden da har haft en mental alder som et 12-årigt barn.

Det er ikke første gang, at Alison er offer for en forbrydelse. Svigerinden Jessica fortæller, hvordan det begyndte med en voldtægt for fem år siden.

Voldtægtsmanden var Alisons nabo, og det endte med en graviditet for Alison. Naboen har anerkendt faderskabet, betalt til sønnen – men er aldrig blevet dømt for voldtægten.

Alison forsvinder et år efter at have født sønnen Millán. Der går et halvt år, før familien finder hende sammen med en meget ældre mand i en anden del af Lima.

Og i august 2020 forsvinder Alison på ny til familiens fortvivlelse. 

Cinthia Estrada Bilocar (31) sidder med sin 3-årige datter i armene i deres
Cinthia Estrada Bilocar (31) sidder med sin 3-årige datter i armene i deres hjem i San Juan de Lurigancho-kvarteret i Lima. Cinthia har siden den 13. juli ledt efter sin forsvundne søster Marleney Estrada Bolivar (28).

Flere sager under corona

Marleny og Alison er langtfra de eneste. Ifølge tal fra det peruanske politi blev der angivet 3.569 sager om forsvindinger fra januar til august 2020. 2.257 af sagerne handler om mindreårige. 

”Når mindreårige flygter, er det et tegn på, at vi har fejlet som samfund,” udtaler Eliana Revollar Añaños, der er repræsentant for kvinders rettigheder hos ombudsmanden i Peru. 

Tallene for vold mod kvinder taler for sig selv. Under corona-lockdown – fra marts til juli – har kvindeministeriet (El Ministerio de la Mujer) registreret 11.000 sager om vold mod kvinder. Næsten 30 procent af ofrene er mindreårige.

I en for nyligt offentliggjort rapport fra ombudsmandsinstitutionen er der også registreret 78 kvindemord. I løbet af corona-lockdown er antallet af forsvindinger steget måned for måned. Men hvad er det, der får disse mennesker til at forsvinde?

”Vi har en hypotese om, at størstedelen af de mindreårige er flygtet fra deres hjem på grund af voldtægt, fysisk og følelsesmæssig vold eller seksuelt misbrug. Men vi kender ikke årsagen. Og vi ved ikke, hvor mange der er blevet fundet og i hvilken tilstand – med eller uden livet i behold – og hvor mange, der stadig er savnet. Manglen på data på dette område er et stort problem,” siger Eliana Revollar Añaños fra ombudsmandsinstitutionen i Peru. 

corona i peru

  • I Peru trådte corona-lockdown i kraft den 16. marts. Landet begyndte at genåbne omkring 1. juli.

  • Ifølge data fra det peruanske politi har der fra januar til august været 3.569 sager om forsvundne personer. 2.257 af sagerne involverer mindreårige, flest i Lima.

  • Fra januar til august er der registreret 78 kvindemord. Fra marts til juli er der registreret 11.000 sager om vold mod kvinder i Peru – 30 procent af ofrene er mindreårige.

  • Sagerne knyttes ofte til vold i hjemmet, human trafficking og slavearbejde.

Human trafficking

Katherine Soto Torres er stifter af gruppen Mujeres Desaparecidas PERÙ (forsvundne kvinder PERU), som er opstået, fordi de ikke mener, at myndighederne gør nok for at lede efter de forsvundne kvinder.

Hun fortæller, at flere af de regioner, hvor der meldes om flest forsvundne, er præget af udvindingsindustri – herunder ulovlig minedrift.

Derudover er områderne berygtede for human trafficking med seksuel udnyttelse som formål.  

Også Katherine Soto Torres efterlyser data på området: ”Vi mangler nøjagtige tal. Hvor mange forsvundne kvinder er der? Hvorfor forsvinder de? Der mangler data, og der mangler national politik på området. Det er 17 år siden, at vi fik loven om forsvundne personer, men der er stadig ikke noget register,” lyder kritikken fra Katherine Soto Torres. 

Og så savner hun en menneskeliggørelse af problematikken: ”Myndighederne bør give svar til de familier, der sidder tilbage. Det er, som om deres historie er blevet slettet. Som om deres datter eller søster aldrig har eksisteret. Forsvundne kvinder er ikke bare tal, de er mennesker,” siger Katherine Soto Torres.

Forsvindinger er ofte forbundet med alvorlige forbrydelser som kvindemord, kidnapning og menneskehandel, forklarer hun og fortæller, at familierne ikke oplever, at myndighederne tager efterforskningen seriøst.

”Familierne får ofte skylden for forsvindingerne. Og hvis det ikke er tilfældet, forklares det bare med jalousi, eller at kvinden nok også selv var lidt skyld i det, hvis der er sket hende noget.” 

Familierne får ofte skylden for forsvindingerne. Og hvis det ikke er tilfældet, forklares det bare med jalousi, eller at kvinden nok også selv var lidt skyld i det, hvis der er sket hende noget.

Katherine Soto Torres, stifter af gruppen Mujeres Desaparecidas PERÙ – forsvundne kvinder PERU.

Sløv efterforskning

Familierne til de forsvundne kvinder kan nikke genkendende til problematikken. De fortæller begge om manglende handling fra myndighedernes side.

Jessica forklarer, at familien meldte Alison savnet, dagen efter at hun var forsvundet: ”Men én ting er, at de tager imod sagen. Noget andet er, om de leder efter personen. Indtil videre har jeg ikke kendt til, at politiet har foretaget sig noget. De ringede bare forleden for at spørge, om hun var dukket op. Jeg sværger, jeg tror ikke, de har gjort noget som helst.”

Marlenys familiehistorie er den samme: ”Vi havde tiltro til myndighedernes arbejde. Men de tog alt for let på efterforskningen. De har slet ikke gjort nok for at lede efter hende. For så ville de have fundet hende meget tidligere,” fortæller Marlenys søster Cinthia Estrada Bolivar og fortsætter: ”Vi fik hele tiden at vide, at vi skulle holde os fra Marlenys bolig. Det viste sig at være en stor fejl.”

I disse sager med forsvundne personer er det enormt vigtigt, at politiet handler hurtigt. Tid er alfa og omega, når det handler om liv eller død.

”Vi har f.eks. 19 kvinder, som til at begynde med blev meldt savnet. De ville sandsynligvis have været i live, hvis eftersøgningen var blevet sat i gang hurtigt. I stedet blev de 19 kvinder fundet døde. Mange af kvindemordene foregik i eget hjem,” fortæller Eliana Revollar Añaños fra ombudsmandsinstitutionen i Peru.

Teresa Salas Carrasco (67) viser et foto af sin datter, Alison Fernandez (30), som har været forsvundet siden den 13. august.
Teresa Salas Carrasco (67) viser et foto af sin datter, Alison Fernandez (30), som har været forsvundet siden den 13. august. 

Nyt nationalt register

Det er 17 år siden, at Peru fik en lov om forsvundne personer. Men der har indtil videre ikke været et systematisk register. Det er derfor ikke muligt at følge med i, hvad der sker med sagerne. 

Repræsentanten fra ombudsmanden nævner den sydlige delstat Arequipa som et godt eksempel. ”Her har der været 47 tilfælde af forsvindinger under lockdown. 43 af dem er blevet fundet i live, fordi man har taget eftersøgningerne alvorligt. Det eksempel burde vi følge i resten af landet,” mener Eliana Revollar Añaños. 

Indenrigsministeriet er den øverst ansvarlige myndighed i forhold til forsvindingerne: ”Vi har nogle meget smertefulde sager, der har tjent som base for at implementere vores system for forsvundne personer,” udtaler Elsa Huallpacusi Hilario, rådgiver for indenrigsministeriets kontor, der er ansvarlig for området med forsvundne personer.

”Alle sager har fået den behandling, de har krav på. Men tit mangler vi samarbejde fra borgerne. De melder et familiemedlem savnet, og så leder de selv efter vedkommende. Når de finder personen, fortæller de det ikke altid til myndighederne,” siger Elsa Huallpacusi Hilario.

I forbindelse med en rapport fra ombudsmandsinstitutionen har regeringen lovet, at der vil blive oprettet et nationalt register over forsvundne personer i oktober 2020.

”Så det, politiet gør, kan ske hurtigere. Det er regeringens forpligtelse over for borgerne,” siger Elsa Huallpacusi Hilario.

Cinthia Estrada Bolivar står sammen med sin 3-årige datter foran deres hus.
Cinthia Estrada Bolivar står sammen med sin 3-årige datter foran sit hus. Aftenen forinden blev hendes søster Marleny Estrada Bolivar (28) fundet begravet halvanden meter under stuen i sin bolig. 

Lig under huset

I august måned rejser Marlenys eksmand sammen med deres to børn på henholdsvis tre og otte år. Han har ikke været set siden.

Fredag den 3. september tager politiet og Marlenys familie til Marlenys hus. Søsteren Cintha har flere gange drømt, at hendes søster er i hjemmet. Død.

Mens politiet leder med hunde i et af hjemmets værelser, er søsteren Cinthia sikker på, at Marleny er under værelset.

”Jeg kunne se, at værelset så anderledes ud. Der var noget med gulvet.”

Sammen med faren begynder de at tage noget af gulvet op og graver i jorden. Skovlen går let igennem den. 

Til sidst kommer politiet for at undersøge hullet. De beder familien om at gå. De finder Marlenys lig halvanden meter nede. Under sit eget værelse i sit eget hus.

”Jeg ønsker retfærdighed efter min søsters død. Og jeg vil finde min niece og min nevø i god behold,” siger Cinthia Estrada Bolivar. 

Politiet har efterlyst Marlenys eksmand Segundo Apaza Polloqueri og mistænkt ham for mordet på Marleny Estrada. I mellemtiden leder Alisons familie videre.

Loading...

    andre artikler om #sikkerhed

    Loading...