Gå til indhold
TOBAKSINDUSTRIEN EROBRER LAVINDKOMSTLANDE

Jordansk sundhedsdirektør: "For mig er det en krig"

Otte ud af ti jordanske mænd bruger tobak. Det er ikke blot verdensrekord, men den højeste andel registreret nogensinde. Tobaksgiganter jagter med stor succes nye kunder i Mellemøsten og Afrika ved at bestikke politikere og drive godgørende lobbyisme. 
Jordansk ryger med cigaret i munden. Kvinde med burka kigger skævt på ham.

 

Af Michael Safi. Foto: Asmahan Bkerat.

Amman, jordan

Det var efter sigende verdens hårdeste corona-lockdown. Med få timers varsel fik indbyggerne i det mellemøstlige kongedømme Jordan i foråret forbud mod at forlade deres hjem, uanset årsag. Om det så var for at hente mad, eller hvis de løb tør for vand eller manglede medicin. Straffen? Op til et års fængsel. 

Efter fire dage – mens uroen steg blandt kongedømmets ti millioner undersåtter – bekendtgjorde regeringen, at den ville begynde at uddele basale fornødenheder.

Først brød med offentlige busser indrettet til formålet. Dernæst drikkevand med lastbiler. Og inden ugens udgang lovede regeringen, at den ville sikre uddeling af cigaretter til Jordans karantæneramte befolkning.

Brød, vand og cigaretter.

Det er en usædvanlig definition på basale behov, især under en virus, som angriber vejrtrækningen. Men i Jordan gav det mening.

Ny statslig forskning, som er udført i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO), viser, at omkring 82 procent af alle jordanske mænd bruger tobak i en eller anden form.

Dertil kommer kvinder og uden at medregne e-cigaretter og dampcigaretter viser undersøgelsen, at fire ud af ti jordanere ryger cigaretter eller nargileh, en vandpibe, som producerer dulmende bølger af frugtduftende røg. 

Resultaterne overraskede forskerne. Det var ikke blot den højeste andel rygere i verden; det var den højeste andel, som WHO-undersøgelser nogensinde har registreret.

”Antallet er bemærkelsesværdigt højt, faretruende højt,” siger Feras Hawari, en førende lungespecialist i Jordans hovedstad, Amman. 

”Det er et varsel om en kommende sundhedskatastrofe i Jordan.”

Jordansk kvinde med tørklæde ryger cigaret
Den gennemsnitlige ryger i Jordan ryger 21 cigaretter om dagen. Det er en uhørt verdensrekord ifølge WHOs sundhedsdata.

Tobaksproducenter støtter godgørende projekter

Amman er et bølgende hav af beige huse og lejlighedsbygninger hen over byens bakkede terræn.

Kongedømmet, der har et mere afslappet forhold til moderne tendenser end nabolandet Saudi-Arabien, har ikke desto mindre modstået antirygertendensen, som i løbet af de seneste årtier har ført til markant faldende rygerrater i rigere lande. 

For en besøgende fra Europa eller USA, hvor tobaksindustrien er blevet brændemærket, kan det være en forvirrende oplevelse. Virksomheder som Philip Morris bliver hyldet af politikere og i lokale medier for deres indsats for at renovere skoler, udstyre børn med skoletaske og skoleartikler og finansiere uddannelse for unge.

Deres økonomiske bidrag til landet bliver fremhævet på regeringens konti på de sociale medier. 

Lovgiverne ryger endda i parlamentet. Da denne vane kortvarigt blev forbudt i 2004, blev beslutningen ændret – ifølge Jordan Times – fordi for mange medlemmer af parlamentet var fraværende fra samlingerne; de stod udenfor og røg. 

En pakke cigaretter koster under 20 kroner, og mange kiosker sælger dem stykvis. 

”Jeg begyndte at ryge, da jeg var omkring 12 år,” fortæller 23-årige Sanad, en håndværker i hovedstaden, mens han tager et dybt sug.

”Jeg lærte det af andre børn. Alle gjorde det.”

Han ryger cirka en pakke om dagen, siger han, hvilket er almindeligt i Jordan, hvor den gennemsnitlige ryger ifølge WHO’s data ryger en verdensrekord på 21 cigaretter om dagen.

På hans cigaretpakke er trykt en advarsel om, at rygning dræber, men han trækker på skuldrene over risikoen. 

”Det påvirker ikke mit helbred nok til, at jeg vil stoppe,” siger Sanad.

”Når jeg bliver ældre, stopper jeg sikkert.”

Ryger under kræftbehandling

Rygning anslås at koste en ud af fem jordanere livet, hvilket er dobbelt så mange som det globale antal tobaksrelaterede dødsfald. 

Mange ofre for den vanedannende tobak kommer forbi lungespecialisten Hawaris kontor på Kong Hussein kræftcenter – en skinnende, moderne klinik i udkanten af Amman, opkaldt efter landets forrige hersker, der døde af non-Hodgkins lymfekræft i 1999. 

Hawari kom tilbage fra USA for et par år siden for at starte i en ledende stilling på kræftcentret.

Han husker fra sin barndom, hvordan cigaretter var en integreret del af Jordans gæstfrihedskultur, hvor fade med forskellige mærker cigaretter blev tilbudt gæster som et udtryk for respekt og gavmildhed. Men efter at have været bortrejst i en årrække blev han chokeret over at se omfanget af rygeafhængighed i sit hjemland, fortæller han. 

Blandt andet er der mange af dem, som modtager kræftbehandling på centret, som fortsætter med at ryge. 

"Det forekom mig helt utroligt,” siger Hawari.

En af de første ting, han gjorde, var at starte en rygestopklinik og bede sine patienter om i det mindste at forsøge at kvitte vanen. 

Jordans blanding af 1950’er-rygevaner og det 21. århundredes lægefaglighed har kastet nyt lys over tobaksbrugens konsekvenser.

En vurdering af rygeklinikkens effekt, som blev offentliggjort af BMC Cancer sidste år, viste, at de patienter, som fortsætter med at ryge under deres kræftbehandling, havde tre gange så stor risiko for at dø inden for de første to år efter deres diagnose. 

”Behandlingerne bliver nærmest nyttesløse,” siger Hawari.

”Kemoterapi virker ikke ordentligt, hvis patienterne fortsætter med at ryge, og det samme gælder stråleterapi.”

Det mest urovækkende var effekten af passiv rygning i familier med omfattende tobaksforbrug.

Han fortæller, at klinikken er begyndt at opfordre forældre, som forsøger at stoppe med at ryge, til at være tålmodige med deres børn i de første uger. Når nogle mænd ryger to eller tre pakker cigaretter dagligt i huset, er det sandsynligt, at børnene også er blevet nikotinafhængige. 

”For hver fire cigaretter, en forælder har røget, har barnet røget en,” siger han. ”Vi kan hjælpe forældrene med medicin, men børnene får abstinenser, fordi vi ikke medicinerer dem.”

antallet af rygere stiger drastisk i mellemøsten og afrika

Cigaretforbruget er ifølge WHO faldet drastisk i Europa og USA i løbet af de seneste årtier. Helt præcist med henholdsvis 33 og 44 procent mellem 1980 og 2016.

Men i løbet af den samme periode er andelen steget med 65 procent i det østlige Middelhavsområde og med 52 procent i Afrika.

Flere end 80 procent af verdens 1,3 milliarder rygere er nu i lav- og middelindkomstlande.

I rene tal faldt antallet af rygere i de rigere lande med 62 millioner mellem 2000 og 2015, mens der kom 33 millioner flere rygere til i de fattigere lande. 

Politikere har aktier i tobaksindustri

Undersøgelser fra de seneste 15 år har vist, at epidemien faktisk udvikler sig til det værre. I dag er der næsten 40 procent flere rygere i Jordan end i 2007. 

Som reaktion er en antirygningsbevægelse så småt ved at tage form. Den består primært af kvinder, som arbejder under radaren derhjemme. 

Denne bevægelse peger blandt andet på vandpibens stigende popularitet blandt yngre rygere. Dertil har kvinders øgede frihed mindsket tabuet omkring kvinder og rygning.

Jordan har nogle af Mellemøstens skrappeste love omkring befolkningssundhed, men de bliver ikke håndhævet tilstrækkeligt. Nogle af landets lovgivere ejer desuden caféer eller har aktier i tobaksindustrien, hvilket undergraver parlamentets incitament til at sørge for, at forbud mod rygning indendørs bliver efterlevet. 

”For mig er det en krig,” siger Mervat Mheerat.

Hun er vicedirektør for sundhed i Storamman kommune og støder ofte frontalt sammen med parlamentsmedlemmer på spørgsmålet om rygning.

”Da jeg i 2013 satte en stopper for nye tilladelser til nargileh-caféer i Amman og bad caféerne om ikke at sætte nargileh-priserne yderligere ned, var der flere end 60 parlamentsmedlemmer, som spurgte mig: ‘Hvad skal det dog til for?’.”

”Jeg svarede: ‘Sådan er lovgivningen’,” fortæller Mervat Mheerat fra sit kontor.

”Det er den lov, I selv har vedtaget, ikke min lov. Jeg håndhæver den bare. Og de sagde: ’Nej, det her er et økonomisk spørgsmål, du skader Jordans økonomi og truer jobsikkerheden for de mennesker, som arbejder i industrien’.”

Vandpibebar med jordanske mænd, der ryger
Virksomheder som Philip Morris bliver i Jordan hyldet af politikere for at have renoveret skoler, udstyret børn med skoletasker og skoleartikler og finansieret uddannelse for unge.

Tobaksgiganter satser på lavindkomstlande

Rygemodstandere skal ikke kun kæmpe med genstridige lovgivere. Siden 2007 har tobaksgiganter som Philip Morris, British American Tobacco og Japan Tobacco International opprioriteret deres forretninger i kongedømmet.

En rapport fra en international antirygningsorganisation viser, at Jordan har verdens højeste niveau af politisk indblanding fra tobaksindustrien næstefter Japan. 

Industriens indflydelse rækker længere end blot højt profilerede velgørenhedsbidrag. Tobakslobbyister sidder ofte med ved bordet, når reguleringen af deres egne produkter skal finjusteres, og giver, hvad de selv kalder teknisk rådgivning.

Men sundhedsfortalere kalder det utidig indblanding i udformningen af landets sundhedspolitik. 

”Tobaksvirksomhederne sad bogstaveligt talt lige over for os,” husker prinsesse Dina Mired, medlem af Jordans kongefamilie og præsident for Foreningen for International Kræftbekæmpelse.

Sidste år deltog hun i en række møder om at udforme lovgivning om e-cigaretter og tobaksprodukter, hvor rygelobbyister ifølge hende spillede en afgørende rolle. 

”De argumenterede imod enhver regulering.”

Mervat Mheerat, vicedirektøren, husker, da en lobbyist fra en tobaksvirksomhed besøgte hende på hendes kontor sidste år.

Lobbyisten havde detaljeret viden om de argumenter, hun fremførte over for parlamentsmedlemmer under regeringsmøder, der foregik for lukkede døre.

Ifølge Mheerat bad lobbyisten hende om at indtage en mere ”neutral” position og tilbød hende en donation på næsten 10 millioner kroner til en antirygekampagne i byen – hvilket hun opfattede som et "noget for noget"-tilbud.

”De er meget bevidste om, hvordan de henvender sig målrettet til forskellige personer,” siger hun.

”I mit tilfælde ved de, at jeg er lidenskabeligt engageret i befolkningssundhed og i kampen for at bevidstgøre folk om risici ved rygning. Derfor kom de til mig og sagde: ’Lad os finde nogle penge til din kampagne’.”

Siden 2007 har tobaksgiganter som Philip Morris, British American Tobacco og Japan Tobacco International opprioriteret deres forretninger i kongedømmet

Michael Safi, journalist og korrespondent for the Guardian and Observer.

Industri jagter nye kunder i Mellemøsten og Afrika

Det, der foregår i Jordan, afspejler en bredere tendens, siger Rima Nakkash, lektor i folksundhedsvidenskab ved American University of Beirut.

Efterhånden, som vestlige lande har indført restriktioner på tobaksindustriens lobbyvirksomhed og markedsføring og har igangsat rygestopkampagner, er andelen af rygere i disse lande faldet.

Tobaksindustrien er derfor gået på jagt efter nye kunder i Mellemøsten og i vækstende økonomier i Afrika, hvor de også beskyldes for at undergrave lovgivningen inden for befolkningssundhed.

Nu befinder størstedelen af verdens rygere sig i middel- og lavindkomstlande. 

”Tobaksindustrien har ikke opgivet de rige lande,” siger Nakkash. ”Men de har større succes politisk, når de kan arbejde i skyggerne. Deres praksis forhindrer regeringer i at indføre den lovgivning, som har medvirket til et dramatisk fald i antallet af rygere i den rige del af verden.”

”Tobaksindustrien ved alt om det,” siger Nakkash.

”Det er derfor, den prioriterer indsatsen i lavindkomstlande. Derfor ser vi, at mens rygeraterne falder i de rigere lande, så stiger de eller forbliver høje i fattigere lande.”

Prinsesse Dina siger, at hun fokuserer på Jordans store andel af unge mennesker. ”De voksne kan man glemme alt om,” siger hun. 

Sundhedsargumentet kommer man ikke langt med. I stedet forsøger hun at rette fokus mod den milliardindustri, som puster til jordanernes afhængighed.

”Rygerne er fanget i en konspiration, de bliver brugt som pengekvæg.”

”Jeg siger: ’Når du er kommet i min alder – eller endda før – bliver du måske syg – tror du, tobaksindustrien så vil hjælpe dig? Kommer de og betaler hospitalsregningen? Hvordan du end ser det, så bliver du taberen’.”

Loading...

    Andre artikler om #Politik

    Loading...