Gå til indhold
SAHEL-KONFERENCE I KØBENHAVN

Terrorisme i Sahel 
har væltet Burkina Faso og skabt en af verdens hurtigst voksende humanitære kriser

Det engang så fredelige vestafrikanske land Burkina Faso er på få år blevet overløbet af terrorister og står nu med verdens hurtigst voksende fordrivelseskrise og dertilhørende mangel på mad, fordi folk har forladt deres marker i panik. Årsagen er først og fremmest manglende sikkerhed i hele Sahel, men kampen om land og vand gør ondt værre. 

 

Af Andreas Greiber Baumann. Foto: Sam Mednick/AP/Ritzau Scanpix.

Yimby, Burkina faso

Da landsbyens skolelærer en morgen ikke mødte op i klasselokalet, var det som et varsel om, at noget ondt var på vej til landsbyen Yimby i det nordlige Burkina Faso.

Her ventede 11-årige Loukman Sedgo sammen med sine kammerater på at høre nyt.

Hen på eftermiddagen kom en af landsbyens ældre forbi og fortalte, at skolelæreren var blevet taget som gidsel af islamistiske terrorister, da han dagen før havde besøgt en nabolandsby.

En måned senere kom de bevæbnede mænd til Yimby. Alle flygtede ud i skoven, og Loukman og hans familie gemte sig i et buskads og ventede hele natten.

Først næste morgen vendte de forsigtigt tilbage til deres marker.

”Vi måtte fortsætte arbejdet. Regnsæsonen var næsten forbi, så det var tid til det afgørende landbrugsarbejde med at plove og så vores frø,” siger Loukman.

Men så kom de bevæbnede mænd igen – i større antal end sidst. De var klædt i sort fra top til tå og havde kun næse og øjne fri. Nogle gik til markedspladsen, andre gik fra hus til hus på jagt efter landsbyens mænd.

”De kom til vores hus og ledte efter min far. De fandt ham ikke, men inden de gik, skød de i stedet min ældste bror og dræbte ham,” siger Loukman. 

Terroristerne dræbte 13 personer i Yimby den dag. Resten af landsbyen flygtede.

Flugt med kvæg

Loukmans familie tog også afsted. Hans forældre og yngre brødre og søstre kørte til byen Kongoussi på en trehjulet motorcykel, mens Loukman og hans jævnaldrende bror fik ansvaret for at drive familiens geder og kvæg i samme retning.

Sammen gik de to brødre med dyrene i næsten to dage.

Nu bor de i Kongoussi sammen med deres onkler, tanter, fætre og kusiner.

Pladsen er trang, maden knap, men de har fået lidt fødevarehjælp fra socialkontoret, så nu er familien registreret blandt Burkina Fasos over 1 million internt fordrevne personer.

For to år siden var der under 40.000 på flugt. Dermed er det en af verdens hurtigst eskalerende humanitære kriser.

"Det viser, hvor slem situationen er i Sahel, at et fredeligt land som Burkina Faso kan blive løbet over ende så hurtigt,” siger Anne Smith Petersen, der er international direktør i PlanBørnefonden. Hun peger på, at Loukmans historie også viser et andet problem.

”Fødevareusikkerheden stiger lige nu med raketfart. Jo flere interne fordrevne, jo mindre landbrugsproduktion er der tilbage. Det skaber et enormt behov for fødevarehjælp.”.

Loukman går i skole igen takket være PlanBørnefonden, der driver en række skoler for landets mange internt fordrevne børn. Men mest af alt drømmer han om at rejse hjem.

”Mit største ønske er at vende hjem og gå i landsbyskolen igen, og at alle de andre, der flygtede, også kan vende hjem,” siger Loukman.

”Jeg forstår ikke, hvorfor de her onde mennesker nogensinde fik våben for at dræbe andre. Hvis jeg fik et gevær for at dræbe nogen, så tror jeg ikke, jeg kunne gøre det.”

11-årige Loukman Sedgo (til højre) går i skole igen i Burkina Faso takket være bl.a. PlanBørnefonden, der driver en række skoler for landets mange internt fordrevne børn. Foto: PlanBørnefonden. 

Fra filmland til terrorstat

Sådan er det ikke alle i Burkina Faso, der har det. Terrorismen er ikke længere kun noget, der kommer udefra.

Efter først at have opereret ind over grænsen fra Mali og Niger har terroristerne nu fået fodfæste i Burkina Faso og rekrutteret flere og flere burkinere. 

De to største terrorgrupper er affilieret med henholdsvist Islamisk Stat og Al-Qaeda.

De udnytter det totale sammenbrud i landets sikkerhedssystem, der opstod med afsættelsen af evighedspræsidenten Blaise Compaoré i 2014 og ved det efterfølgende militærkup i 2015, hvor forskellige dele af de bevæbnede styrker begyndte at bekæmpe hinanden. 

”Compaoré var en stærk autoritær leder. Han havde gode forbindelser til lyssky elementer i Vestafrika, også terrorister, så han kunne forhandle sig til, at der ikke var så meget ballade hjemme i Burkina Faso,” siger Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved DIIS og mangeårig kender af landet, der i en ikke så fjern fortid var kendt som regionens fredeligste.

Burkina Faso er nok mest kendt for sin 50-år gamle filmfestival Fespaco, der hvert andet år lokker omkring 100.000 gæster til hovedstaden Ouagadougou for at overvære konkurrencen om topprisen, Den Gyldne Hingst. Og i sportskredse er landet mest kendt for sit cykelløb, Tour du Faso, der er planlagt til slutningen af oktober.

”Burkina Faso er et rigt kulturland med omkring 60 forskellige etniske grupper med cirka 40 forskellige sprog. De har levet sammen på relativ harmonisk vis, og der har været fred i rigtig mange år,” siger Lars Engberg-Pedersen.

Men strid og ballade er der masser af nu.

Hvis ikke det er fra de forskellige terrorgrupper, er det fra landets egen hær, der af Human Rights Watch bliver anklaget for utallige overgreb mod civile. Og så er der de gamle konflikter mellem nomader og landmænd om land og vand – en strid, der kun er forværret af klimaforandringerne og den elendige sikkerhedssituation.

”Konflikterne mellem fastboende og nomader har eksisteret i årevis. Men konteksten nu gør dem meget mere voldelige. Der er flere våben til stede og mindre styr på tingene,” siger Lars Engberg-Pedersen.

Terrorister udnytter desperation

Danmarks ambassadør til Burkina Faso peger på, at terroristerne udnytter de desperate kår, mange mennesker på landet lever under.

”Nogle af nomaderne har længe stået i en elendig situation. Det giver terroristerne gode muligheder for at rekruttere. Hvis ikke man kan se nogen fremtid, så er det let at lade sig besnære af en riffel og 200 dollar,” siger Steen Sonne Andersen.

Han tiltrådte sin ambassadørpost i efteråret 2019 og har fulgt den nedadgående spiral i landet fra nærmeste hold det seneste år.

”I løbet af 2019 er det gået voldsomt ned ad bakke. Regeringen tabte kontrollen med dele af landet især mod øst og nord. Nu er der lidt over en million internt fordrevne. Det er en humanitær krise, der er eksploderet,” siger ambassadøren.

”Det er en meget trist situation. Der er virkeligt brug for, at Danmark gør noget.”

donorkonference for Sahel i København

  • Danmark er den 20. oktober vært for et internationalt ministermøde og en donorkonference i København om den humanitære krise i Sahel-regionen. 

  • Arrangementet sker i et samarbejde mellem Danmark, Tyskland, EU og FN i et forsøg på at sætte fokus på de humanitære behov i Mali, Niger og Burkina Faso og finde mere sammenhængende og langsigtede måder at adressere regionens store udfordringer på.

  • Formålet er bl.a., at skabe mere international politisk støtte til at bidrage til at løse krisen i Sahel, og at mobilisere flere midler til de organisationer, der hjælper de mest sårbare og udsatte mennesker i regionen.

Klimaforandringer forstærker konflikter

Sahel bliver ramt hårdere af klimaforandringerne end de fleste andre områder. 

”Der er i forvejen tørt og varmt. Det er marginale landbrugsjorde, som lige bliver en tand ringere hvert år samtidig med, at befolkningsvæksten er stor, så der bliver flere folk om ressourcerne. Det forstærker konflikterne,” siger Steen Sonne Andersen.

Der er fortsat behov for Danmarks ekspertise inden for vand til at minimere vandspild.

Men lige nu er den humanitære krise så enorm og opstået så hurtigt, at der nærmest er brug for al slags hjælp.

Ambassadøren sætter i den forbindelse sin lid til en snarlig konference i København om netop den humanitære situation i det centrale Sahel.

”Der er virkelig brug for mange flere ressourcer fra det internationale samfund.”

Loading...

    Andre artikler om #Sikkerhed

    Loading...