Gå til indhold
JAGTEN PÅ VAND:

To dage fra day zero

Millionbyen Cape Town og andre sydafrikanske byer var for to år siden ved at løbe tør for vand. To dage. Så tæt var Saldanha Bay fra at måtte lukke for vandet i borgernes og industriens haner. Løsningen blev dansk teknologi. 
Død fisk ligger på tør jordbund, hvor der burde have været vand

 

Af Helle Maj. Foto: Kim Ludbrook/EPA/Ritzau Scanpix.

saldanha bay, sydafrika

Jaco Nel maser illustrerende sin sko rundt i den sandede jord tæt ved havet i Saldanha Bay.

”Selv med en god gang regn vil vandet ikke nå ned i undergrunden. Sandet vil opsuge det. Det var vores udfordring. Hvor kommer undergrundsvandet fra? Hvor meget er der? Hvor er der mest?”

Sådan lød spørgsmålene, som hydrogeologen Jaco Nel, der er ledende forsker på universitetet i Cape Town, stillede sig selv. Og lige nu sidder han og analyserer data fra et dansk firma, som har fløjet med helikopter på kryds og tværs over Saldanha Bay for at finde svarene.

”Vores egne undersøgelser var forkerte. Det kan vi se nu,” siger han. ”Vi anede ikke, at vandet kom derovrefra.” 

Jaco Nel peger over mod nogle bjerge langt ude i horisonten og fjernt fra det sted, hvor de ellers altid har boret efter vand.

Hydrogeologen har brugt år på at løse gåden om grundvandet.

”Det ville jo være dejligt at sige, at det er vores egen indsats, at vi er kommet så langt. Men jeg må indrømme, at det her virkelig er en større indsats fra mange sider – og at Danmark spiller en stor rolle.”

Jaco Nel og David Wright står med mundbind foran vandværk
Jaco Nel, (tv) hydrogeolog og forsker på universitetet i Cape Town, og David Wright, senior manager for vanddepartementet i Saldanha kommune. Hydrogeologen har brugt år på at løse gåden om grundvandet. ”Det her er virkelig en større indsats fra mange sider – og Danmark spiller en stor rolle.” Foto: Jørn Stjerneklar.

Samarbejdsaftale

I Sydafrika er vandforsyningen afhængig af vandstanden i dæmningerne. Hvis regnen svigter, falder vandstanden. Landet har masser af vand – men under en tørke som den seneste, er der kun vand at finde i havet. Og det var da også her, de fleste kiggede under katastrofen. 

For to år siden var Cape Town og flere andre byer i Kap-provinsen tæt på Day Zero – en henvisning til, at den dag, ville der ikke længere være vand i folks haner på grund af tørke.

Mange fabrikker investerede formuer i at rense havvandet for salt. Alternativet havde været lukning og dermed fyring af hundredtusindvis af ansatte.

Men allerede før tørken for alvor satte ind, underskrev Danmark og Sydafrika i 2015 en vandfokuseret samarbejdsaftale på økonomisk favorable vilkår for begge parter. Det dansk-sydafrikanske vandpartnerskab handler om at motivere flere kommuner til at investere i grundvand som supplement til dæmningerne og samtidig beskytte det eksisterende grundvand.

”Men samarbejdet handler om så meget andet. Også om at begrænse eksisterende spild af vand. I gennemsnit forsvinder 40 procent af Sydafrikas vand. I Danmark er det kun syv-otte procent,” forklarer Jørgen Erik Larsen, rådgiver på Den Danske Ambassade i Pretoria og tovholder på vandprojektet mellem Danmark og Sydafrika.

day zero

For to år siden var Cape Town og flere andre byer i Kap-provinsen tæt på Day Zero – en henvisning til, at dén dag ville der ikke længere være vand i folks haner på grund af tørke.

Cape Town stod til at blive den første millionby i verden, som løb tør for vand.

Folk måtte forberede sig på at stå i kø til en lille daglig vandration. En kommune var kun to dage fra katastrofen – og det vil de ikke opleve igen.

Derfor har en helikopter med noget, der nærmest må beskrives som science fiction-udstyr, i sommer fløjet over Saldanha Bay-kommunen for at finde vand.

Opfindelsen er dansk.

Det forsvundne vand

Det forsvundne vand har flere årsager. Dårlig vedligeholdelse og gammel infrastruktur er én ting. Snyd med vandet er en anden.

Industrivirksomheder i Sydafrika har for eksempel to vandlinjer. Den ene er til produktionen, mens den anden er til brandslukning. Vandet til at slukke brande med er gratis.

”Men hvis virksomheden så er i økonomiske problemer, er det jo fristende at bruge det gratis vand,” siger Jørgen Erik Larsen.

Det er eksperter fra det danske miljøministerium, som samarbejder med Sydafrikas vandministerium for at undgå en gentagelse af truslen om at løbe tør for vand i hanerne.

De har hjulpet med at kravspecificere, hvad der er brug for i kommunerne. I Saldanha Bay vidste de godt, at grundvandet var den billigste og bedste løsning.

”Vi vidste bare ikke nok om, hvor meget vi havde af det, og hvor det kom fra,” forklarer David Wright, senior manager i kommunens vanddepartement.

Miljøministeriet i Danmark var med til at analysere, hvor kommunen kunne sætte ind.

Det førte til en udbudsrunde om at kortlægge kommunens undergrundsvand.

Her vandt det danske SkyTEM på prisen, men også på kvaliteten af deres undersøgelser.

Helikopter flyver med et stort magnetfelt for at finde vand i Sydafrika
Cirka 30 meter under SkyTEM helikopteren hænger måleudstyr i form af en rammeantenne. Rammen bliver en stor elektromagnetisk spole, der danner et magnetfelt. Metoden virker i princippet som en MR-skanner, der kan skanne kroppen. Foto: Jørn Stjerneklar.

5.000 kilometer med helikopter

Når SkyTEM går i luften, er det med en helikopter. I Saldanha Bay kortlagde holdet på seks uger over 2.400 kvadratkilometer undergrund.

Det tog seks uger, og en lejet helikopter var i luften i over 100 timer.

”Vi fløj 5.928 linjekilometer,” fortæller Christina Hutchinson, som er regional salgsmanager for SkyTEM i Afrika.

”Det, der tager os 15 dage at undersøge på et lille område på land, kan SkyTEM gøre på en halv time med helikopteren. Og deres data er meget bedre,” siger Jaco Nel, geologen.

Han kan nu vurdere jordlagene helt ned til 150-200 meter under jorden og regner med at have en model for grundvands-udvinding baseret på de nye data klar i løbet af næste år.

”Vi forstod aldrig, hvordan grundvandet holdt sig på niveau. Det gør vi nu. Vi kan se, det kommer derovre fra de bjerge,” siger Jaco Nel og peger igen ud mod horisonten.

”Så ja, det har været en dyr undersøgelse, men det er faktisk bare halvdelen af, hvad det koster med en mislykket vandboring.”

Det, der tager os 15 dage at undersøge på et lille område på land, kan SkyTEM gøre på en halv time med helikopteren.

Jaco Nel, hydrogeolog, Cape Town University.

Aarhusiansk opfindelse

Historien om SkyTEM går mange år tilbage. Aarhus Kommune var i slutningen af 1980’erne i alvorlige problemer med grundvandsstanden, som faldt med en meter om året.

Der var brug for løsninger til at finde mere vand og beskytte den eksisterende forsyning. Men grundvandsboringer tager tid og er dyre. 

På Aarhus Universitet opfandt de en geofysisk metode til at måle vandstanden, men den var besværlig og langsom, fordi udstyret blev slæbt efter en traktor hen over jorden.

Det var heller ikke optimalt, fordi de ikke kunne forstyrre landmænd og deres marker i store dele af året.

Tanken faldt blandt andet forskeren Kurt Sørensen på geofysisk afdeling ind, om man kunne foretage målingerne oppe fra luften.

Hvordan fungerer TEM?

  • TEM står for “transient elektromagnetisk metode”.

  • SkyTEM bygger på en kraftig strøm, der sendes gennem en ledning hæftet på en ramme, der hænger under en helikopter.

  • Rammen bliver derved en stor elektromagnetisk spole, der danner et magnetfelt.

  • Magnetfeltet skaber en elektrisk strøm i undergrunden. Strømmen slukkes abrupt, og magnetfeltet forsvinder.

  • Den elektriske strøm i undergrunden vil kortvarigt kunne måles og give oplysninger om, hvad der sker flere hundrede meter under jorden.

  • SkyTEM-metoden virker i princippet som de MR-skannere, der bruges til at skanne kroppen. 

Dansk erfaring bruges i udlandet 

Forskerne overvejede et luftskib, men opgav drengedrømmen, fordi det var for svært at navigere. En helikopter blev løsningen.

Cirka 30 meter under helikopteren hænger måleudstyr i form af en rammeantenne. Metoden virkede og fik navnet SkyTEM. 

”Og i 2004 blev SkyTEM så en privat virksomhed,” siger firmaets projektleder, geolog Per Gisselø.

”Vi har konkurrenter rundtom i verden, men jeg tror, vi var de første, der kortlagde grundvand. De andre startede med at kortlægge mineraler.”

Den faglige nysgerrighed og opfindsomhed blandt forskerne i 1990’erne har siden udviklet sig til en blomstrende forretning, fordi den geofysiske metode fra SkyTEM nu eksporteres til hele verden.

Firmaet har opgaver i både Indien, USA, Canada og flere andre lande.

”Alt Danmarks drikkevand kommer fra grundvand, og vi har derfor stor erfaring med bæredygtig grundvandsforvaltning,” siger Jørgen Erik Larsen.

”Det er en viden, der kan udnyttes mange steder.”

Loading...

    andre artikler om #Tech

    Loading...